Lidt over en måned efter at jeg ønskede at opsige min bankkonto hos Česká spořitelna i Prag var jeg tilbage for at få dette gjort.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Via email havde jeg lavet en aftale med min personlige bankrådgiver i Prag om at få lukket kontoen. Og, hun var da også tilstede til aftalte tidspunkt. Hvilket glædede mig, da jeg endnu gang havde havde taget bussen de 540 km fra Łódź i Polen.

På vej ud, blev jeg spurgt af en anden af den tjekkiske sparekasses medarbejdere om hvorfor jeg ønskede at lukke den. Da jeg svarede at det var pga. at jeg var flyttet til Polen. Så spurgte han mig om Tjekkiet ikke var et godt sted at bo.

Dette kunne jeg kun give ham ret i. Da årene i Prag fremstår som nogle af de bedste i mit liv. Men, pga. nyt arbejde Polen, så var det som gjorde udfaldet.

Vodofone – et problematisk firma at komme ud af

Efter at være trådt ud af Česká spořitelnas flotte hovedbygning i centrum af Prag, så gik jeg hen til en filial af Vodafone.

For tredje gang skulle jeg udfylde en udmeldelsesblanket for at komme ud af kontrakten med dem. Medarbejderne var yderst stille, da jeg udfyldte skemaet.

Og, jeg tror det gik op fra dem, at nu var det alvor. Med tryk på alvor. Da jeg bestemt ikke havde lyst til at betale den månedlige betaling, for en ydelse jeg allerede havde sagt op to gange tidligere.

Det gode humør kom dog heldigvis hurtig tilbage igen. Det skete da jeg gik ind i en tjekkisk restaurant. Her fik jeg en hovedret med noget kød, og meget lidt salat. Det var jeg glad for, da de i Polen har det med at hælde masser of kål på ens tallerken.

Ved Moldaus bredder

Da jeg første gang besøgte Prag i November måned, skulle jeg mødes med en arkitektstuderende ved byens Kunst, Arkitekt, og Design Akademi i midtbyen.

Efter at have været en tur oppe ved Slottet, var jeg nu endt i Malá Strana. Og, med en times tid tilbage, før vi skulle mødes, besluttede jeg mig for at tage den næste bro.

På vej derhen stod jeg og betragted Moldau fra en bred. Og, efter at havde stået der et stykke tid, gik jeg videre. Da jeg så gik over den næste bro, så jeg en masse skulpturer og en hel del souvenirsælgere. Jeg tænkte på om dette kunne være Karlsbroen. Og, det betragtede den arkitektstuderende mig, på vej i hans gamle Škoda fra 1964, da vi kørte mod Plzeň.

Efterskrift

Denne gang overnattede i Holešovice kvarteret i Prag. Det er et område, som er kendt for sine mange gallerier og spisesteder.

Tæt ved hotellet var der en lille café som jeg ikke havde prøvet før. Her kunne jeg nyde, at aktiviterne med både Česká spořitelna og Vodafone, nu skulle være en overstået kapitel. Og, at jeg fra nu af kunne begynde mig at fokusere 100 procent på mit nye liv i Polen.