Kamianets-Podilskyi Slottet fra Middelalderen er beliggende i den sydvestlige del af Ukraine i den region som støder op til Moldova.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Det er uklart hvornår slottet blev opført. I en traditionel historieskrivning nævnes perioden fra midten af det 14. århundrede og nogle årtier frem, da området var en del af Storfyrstendømmet Litauen.
Nyere historiske opdagelser som blev udført i 1960erne betvivler dog dette, da ærkæologerne mener at det allerede kan være opført i slutningen af det 12. århundrede. Eller i begyndelsen af det 13. århundrede, da Kamianets tilhørte Kyivriget.
Kamianets-Podilskyi Slottet
Slottet spillede en væsentlig rolle i forsvaret af Den Polsk-Litauriske Realunion, da Kamianets var en grænseby i udkanten af Europas største rige, som da det var allerstørst rådede over et areal på 1.000.000 kvadratkilometer.
Herfra blev riget beskyttet mod angreb fra kosakker, tyrkere, og tatarer. Alene tatarene udførte 51 angreb imellem det 15. og 17. århundrede.
Specielt angrebene i 1448, 1451, 1509 og 1528, samt den osmanniske belejring i 1533, forårsagede skade på både slottet og byen, Men alle af invasionerne vlev afvist med succes.
Det var først i 1672 at Kamianets-Podilskyi Slottet blev indtaget, da byens ledere gik med til de krav som Sultan Mehmed IV og Hetman Petro Doroshenko havde stillet dem.
Det var alligevel for besværligt at skulle forsvare sig mod 300.000 osmannere, og 40.000 tatarer og kosakker.
I 1699 lykkedes det polakkerne at få fordrevet osmannerne. Den korte periode hvor Kamianets-Podilskyi Slottet var under kontrol af osmannerne, er skildret i den polske forfatter Henryk Sienkiewiczs novelle Pan Wołodyjowski.
Fra slot til fængsel
Efter at fæstningen havde mistet sin betydning, blev det fra begyndelsen af det 18. århundrede brugt som et fængsel.
Her sad bl.a. kosakledere, den urkrainske Robin Hood Ustym Karmaliuk, og en tre-årig Stanisław August Poniatowski, som blev den sidste regent af Den Polsk-Litauriske Realunion, da det engang så store rige, var blevet lagt endelig i graven i 1795.
Allerede to år tidligere, i 1793, mistede Realunionen Kamianets-Podilskyi Slottet til Rusland.
Fra fængsel til museum
Efter at bolsjevikkerne var kommet til magten i 1917 blev Kamianets-Podilskyi langsomt omdannet til et museum.
Første skridt var at tildele det titlen som et historisk-kulturelt reservat i 1928, inden at arbejdet med at renovere og genskabe bygningerne startede i 1937.
To år efter 2. Verdenskrigs afslutning blev fæstningsanlæget fredet. Og, i 1989 blev det en del af UNESCOs verdensarvsliste.
I 2007 blev det sat på listen over en af Ukraines 7 vidundere. Dette er den vedblevet med at være selvom en af tårnene brasede sammen i 2011.
Efterskrift
I dag er der tusindevis af mennesker, både fra Ukraine og internationalle turister som besøger det gamle slots- og fæstningsanlæg i Kamianets-Podilskyi.
Udover Henryk Sienkiewiczs novelle, har slottet også gjort sig bemærket i den moldoviske udbryderrepublik Transnistrien. Da den pseudostaten har portætteret den på en erindringsmønt i serien “Gamle fæstninger ved floden Dnestr”.
Læs også: Moldova: Sovjet nostalgi i Transnistrien
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET
Slottet i Kamianets-Podilskyi
Den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka tegnede universitet som i dag er en del af verdensarven.
Den Khotynske Fæstning i Khotyn
Fæstningsværket i Khotyn er med på listen over Ukraines syv vidundere.
Tsjernivtsi
Fødebyen for skuespillerinden Mila Kunis er kendt som en Lille Wien pga. Habsburg-arkitekturen.
Skriv et svar