Anmeldelse af filmen FATHERLAND (2026) af Paweł Pawlikowski. For 2. gang i træk modtog han prisen for bedste instruktør ved Cannes Festivalen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der skulle gå otte år før, Paweł Pawlikowski, instruktøren af de prisbelønnede film Ida (2013) og Cold War (2018), igen kunne præsentere omverdenen for en ny film, Fatherland.

At der skulle gå så lang tid, var ikke planen for den britisk-polske filmskaber. Han måtte lide den torn at løbe ind i udfordringer med COVID-19 og det at skulle skaffe penge til The Island.

Samt den store skuespillerstrejke som satte ind to dage efter at optagelserne til filmen var gået i gang. Og derfor strandede.

Baggrunden for filmen

Desillusioneret over hans virke i filmbranchen satte det hans karriere lidt i bero. Indtil at et tysk filmselskab Nine Hours spurgte ham om han kunne være interesseret i at filmatisere en biografi af Colm Tóibín om den tyske nobelprisvindende forfatter Thomas Mann.

Pawlikowski, som ikke havde lyst til at lave en biografisk film eller en dokumentar, læste dog bogen. I den var der et kapitel som han kunne have lyst til at dramatisere.

Den handlede om da Thomas Mann vendte tilbage til Tyskland. Et land som nu var delt i to, i 1949, efter at havde forladt landet i 1933.

Ønsket om at skabe et drama

For at komme til sagens kerne, skar han en masse byer væk som Mann besøgte i Europa. For at kumme fousere på en i Forbundsrepublikken Tyskland og i DDR.

Ligesom han af dramatiske årsager undlod at bruge konen Katia, da hun ikke var lige så dramatisk interessant som datteren Erika. Der på denne måde fungerer som filmens hovedkarakter i rollen som den støttende chauffør på rejsen imellem de to tysklande.

Han valgte samtidig med at få Manns søn Klaus integreret i filmen, selvom denne havde begået selvmord 2-3 måneder forinden rejsen mellem de to Goethebyer. Frankfurt, hvor han blev født, og Weimar, hvor han levede størstedelen af sit liv.

Karakternes tilblivelse

Historierne i filmen om Richard Wagners slægtninge, der ønsker at få ham renset via Thomas Manns velsignelse af ham. Og den nazistiske skuespiller Gustaf Gründgens, der var gift med Erika Mann, og havde en affære med Klaus Mann, er ligeledes opdigtede.

Men et ønske fra Pawlikowski om at få nogle historiske spændende karakterer med i filmen gjorde at de kom med.

I et kunstnerisk lys, er det dog interessant af få linket til Mephisto med filmen, da Klaus Mann skrev bogen om kunstnere der bliver den nazistiske stats instrument, da den bygger på Manns oplevelser med Gründgens.

Faderen Thomas Mann var også dybt inspireret af Goethe. I sin bog Doktor Faustus der udkom i 1947, handler bl.a. om hvordan et land, som har frembragt store komponister som Beethoven og Bach, kunne forfalde til Adolf Hitler og nazismen.

Individ og samfund

Derudover nævner Pawlikowski i Cannes også inspirationen fra Bertold Brecht. Hvilket giver god mening, da den tyske dramatiker var optaget af karakterernes historiske og politiske virke.

I filmen giver dette sig til udslag i at Thomas Mann insisterer på at være neutral i det politiske spil mellem Vest- og Østtyskland. Han har dog svært ved at vikle sig ud af det da begge lande vil bruge ham politisk for at fremme deres budskaber.

For selvom Mann klokkeklart siger at sprog og kunst ikke kender til nogle grænser. Hvilket er en begrundelse for hvorfor han vil tage til Østtyskland for at holde en tale. Så tvinger systemerne ham ind i nogle bokse, han har det svært ved at komme ud af.

Som han bliver citeret for at sige i filmen, så skal gode samfund være en refleksion af mennesket, men ikke den anden vej rundt.

I 1949 var det stadigvæk svært for tyskere at tale om Fædrelandet, da det begreb stadig var linket op til nazismen.

Så når Thomas Mann bliver spurgt til hvad der er hans fædreland, så er det ikke ud fra en geografisk betragtning. Men mere ud fra en kulturel og familiemæssig vurdering at svaret lyder.

Efterskrift

Filmen er blevet mesterligt filmet af Lukasz Zal, som udover Pawlikowskifilmene Ida og Cold War, også var manden bag kameraet på The Zone of Interest og Hamnet.

Den tyske skuespillerinde Sandra Hüller kendes bl.a. fra Min Far Tony Erdmann. The Zone of Interest og The Anatomy of a Fall. Hun nærmer sig nu de halvtreds. Hvilket er en høj alder for en kvinde i branchen.

Så det er usædvanligt at hun nu står på tærsklen til et internationalt gennembrud i Hollywood. Her leverer hun dog også varen i Project Hail Mary, hvor hun spiller overfor Ryan Gosling.

Og, for Paweł Pawlikowski, så har han med sin tredje sort/hvide film endnu engang bevist at historiske dramaer har sin berettigelse.

Ligesom at indholdet i dem langt fra er sort/hvid, men spænder over mange forskellige gråzoner. Måske lykkedes det en dag for ham at finde et hjem. Noget som også de tre hovedkarakterer i Fatherland tumler med.