Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig. Derfor blev der under kommunisttiden opført 170.000 bunkers i Albanien i årene fra starten af halvfjerdserne til slutningen af firserne.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

To af dem bliver i dag brugt som udstillingsrum til at dokumentere de forbrydelser kommunistpartiet gjorde mod folket, samt hvilke kvaler Albanien havde med Fascist-Italien under anden verdenskrig, og andre skælsættende begivenheder der indtraf efter at landet blev selvstændighed i 1912.

BunkArt 2

I BunkArt 2 er det bunkeren som var tilegnet indenrigsministeriets folk at søge tilflugt i, der danner udstillingslokalerne. Her kan man i bl.a. se mødelokaler og rum til medarbejderne.

Den atom og kemisk sikrede bunker blev imidlertid aldrig brugt til formålet da både diktatoren Enver Hoxha og statsministeren døde i midten af firserne, inden den var færdigkonstrueret.

Vi bliver introduceret til hvordan den albanske befolkning blev undertrykt af styret, som havde sit store omfattende netværk af ”almindelige mennesker” hvis hovedopgave var at angive deres venner og familiemedlemmer, som ikke levede op til landets politik.

Og, hvilke virkemidler staten gjorde brug af, bl.a. ved at lave fotomanipulationer, som udtrykte de rigtige budskaber.

Overvågning af albanere som havde søgt om asyl i Den italienske ambassade i Tirana

Vi hører også om hvordan det imod alle odds, var relativt nemt for fem albanere at søge politisk asyl i 1985 på den italienske ambassade i Tirana, hvor de opholdt sig i fem år, før der blev lavet en aftale der gjorde at de kunne komme til Italien.

Igennem årene var ambassadepersonalet klar over at albanerne kunne blive overvåget, og da de ansatte en ny rengøringskvinde, så fandt de efterfølgende straks fem overvågningsgenstande under et bord i det lokale hvor de opholdt sig.

Da de følte sig 100 procent sikker på, at nu var der ingen sikkerhedsrisici, så undlod de at tjekke yderligere. Men, det de ikke vidste, var at rengøringskvinden i hendes fejekost, som hun tog med hjem hver aften, for at skifte batteri, var et stykke overvågningsudstyr installeret.

Selvom det er blevet langt, langt nemmere i dag for staterne at overvåge deres befolkninger pga. nye teknologier, så er problemet stadigvæk det samme som dengang: Det er ikke mængden af data som er vigtig, men hvilke data som er relevante.

Her boede Enver Hoxha i Tirana

I den bydel af Tirana, som i dagens samfund, siges at være den hotteste, hvis du spørger de lokale indbyggere, var en gang for ikke så længe siden, kun forbeholdt den kommunistiske elite, som boede der. Og, der var adgang forbudt for alle andre at bevæge sig ind i dette område.

Sådan er det ikke længere. Det, der engang var Enver Hoxhas store privatbolig, er nu på amerikansk ejet, og der ses nu et stort Star Spangled Banner hænge ud af Lincoln Centeret.

Et lille stykke derfra er der nu også en statue af Præsident Wilson, på pladsen som bærer hans navn. Tilmed kan alle nu frit bevæge sig rundt i dette kvarter, som rummer masser af barer, restauranter, og eksklusive forretninger.

Pyramiden: Bygningen som var tænkt til at være Enver Hoxhas eftermæle

Den kommunistiske diktator Enver Hoxha som styrede Albanien i mange årtier indtil sin død i 1985 var hovedansvarlig for at ca. 25.000 politiske modstandere blev myrdet, og mange flere endte i fængsel eller måtte flygte.

Ikke desto mindre blev der bygget et stort flot museum til ære for ham, som blev indviet i 1988. Pyramiden som bygningen hedder i folkemunde blev tegnet af arkitekterne Klement Kolaneci, Pirro Vaso, Pranvera Hoxha, Vladimir Bregu.

I årene efter murens fald i Berlin i 1989 blev museet til et konferencecenter, og i fremtiden, når restaureringen af den pyramideformede bygning er færdig, vil det blive et sted, som er tænkt til at blive brugt af folket, som et fritidsområde.