Tirana er en by som er på vej frem, og det er en by som i fremtiden vil blive et nyt hotspot i den sydøstlige del af Europa. Dette er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Så kom og nyd den, imens den endnu ikke er alt for turistet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!