Anmeldelse af bogen om Ikast FS “De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark” (2025) af kulturkonsulent Carsten Jensen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 17. november 2025 ligger FC Midtjylland både nummer et i Europa Leagues gruppespil efter halvdelen af de otte kampe er spillet, og nummer et i den danske Superliga.

Selvom dette er et øjebliksbillede som hurtig kan ændre sig, så vidner 4 x Guld, 3 x Sølv, og 1 x bronze i Superligaen i perioden 2015-2025 at den midtjyske fusionsklub mellem Herning Fremad og Ikast FS er blevet til et af dansk fodbolds flagskibe.

Dette scenarie var der få af den nye klubs støtter som turde drømme om da klubben blev stiftet i 1999 på et tidspunkt begge klubber spillede i den næstbedste danske fodboldrække.

Pga. de gode sportslige resultater og konstante satsning og udvikling af FC Midtjylland er interessen for klubben også blevet noteret i både ud- og indland, hvor der er blevet produceret mange artikler og rapportager om klubben fra den tyndtbefolkede jyske hede.

Bogudgivelser om fodbolden i midtjylland

I Danmark udkom bl.a. bogen ”Dansen om Guldulven” i 2020 og ”Ulvetider” i 2024, som begge omhandler FC Midtjyllands historie.

Og, senest i år, er ”De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark” udkommet som primært er en opridsning af historien om en af de to moderklubber bag FCM, Ikast FS.

For mig er sidstnævnte udgivelse interessant, da jeg siden 1984 har været fan af Ikast FS og fra 1999 FC Midtjylland.

Men også fordi, som Hernings tidligere borgmester Helge Sander kommer ind på i bogen, at det var i Ikast at fodboldkulturen bag FCM blev grundlagt. Og hvor det i dag er det daglige liv som bliver levet på de gode træningsfaciliteter.

Kontraktfodbold i Ikast

I 1977 varslede Helge Sander og ”Guld” Harald Nielsen oprettelsen af en ny professionel piratliga, som var et opgør med amatørismen i dansk fodbold. Da disse tanker kom DBU for øre, så kom de dem i forkøbet ved at tillade kontraktfodbold i Danmark.

I Ikast havde de allerede i starten af halvfjerdserne lavet en hvidbog, hvori der var en plan for hvordan klubben skulle organiseres. Hvilken spillestil de skulle have, og hvilke typer af spillere de gerne ville tegne kontrakt med.

Fire Ikast legender

Dette betød også at de var lynhurtige til at få tegnet økonomiske kontrakter med Anders Bjerregaard, Ivan Lysgaard, Johannes Bastrup, og Kurt Møller, som allerede var tilknyttet klubben. I et historisk perspektiv blev de dermed også de fire første spillere i Danmark som fik penge for at spille i de hjemlige rækker i fodbold.

I første omgang var der dog kun tale om at de kunne træne en ekstra gang om ugen, da økonomien ikke rakte til mere. Så der var ikke tale om den store radikale forskel da professionel fodbold blev indført i Danmark. Men det var nok til at Ikast året efter kunne rykke op landets bedste række i 1978.

Det var først da Brøndby IF i midten af firserne indførte fuldtidsprofessionelle tilstande at Ikast FS som den første klub prøvede at gå med dem ved at indføre halvtidsprofessionelle tilstande at der kom gang i betalt fodbold i Danmark.

I firserne var Ikast FS Midtjyllands fodboldstolthed

Med oprykningen til 3 division i 1955 og 2. division blev Ikast med Kristian Mosegaard på holdet kendt som De Jyske Ungarer, da de spillede samme teknisk flotte og offensive fodbold som Ungarn, der dengang var en af verdens bedste landshold.

Efter to årtier hvor de levede livet i den anden og tredje bedste fodboldrække, blev perioden fra 1979-1991, hvor de konstant spillede i den bedste række, de bedste år i klubbens historie.

I denne periode vandt IFS sølv i 1987 og bronze i 1990, og var i landspokalfinalen i 1986 og 1989. De flotte resultater udmøntede sig også i europæisk fodbold, hvor de deltog i 1988, 1989 og 1991. Her blev de dog alle tre gange slået ud i første runde.

Hele regionens hold

Folk kom langvejs fra i det midt og vestjyske område, da Ikast FS i store dele af årtiet havde området for sig selv. Viborg FF var repræsenteret en enkel sæson (1981) og Herning Fremad i to sæsoner (1983-1984).

Her kunne de bl.a. se den talentfulde målmand Mogens Krogh, forsvarsdirigenten Ejner Rahbek, midtbaneslideren Sigurd Kristensen, kreatøren Torben Christensen, og den lynhurtige Ove Hansen i aktion.

Det var først da Silkeborg med et talentfuldt hold rykkede op i 1988 at magtbalancen begyndte at rykke.

At de forsvarende sølvvindere fra Ikast tabte 1-0 i Silkeborg var ærgerlig, men det var decideret pinligt for uldjyderne da de senere hen i sæsonen i den omvendte kamp i Ikast tabte 4-1 som i det sidste kvarter af kampen kunne have øget til 7-1.

Livet som elevatorhold i 90erne

1991 var det første år hvor der var Superligafodbold på skemaet. Den bedste række som hidtil havde haft 14 hold repræsenteret, var nu nede på 10 hold.

Og ikke nok med det. Den første sæson blev afgjort på over en kort tidsperiode på tre måneder, da ønsket var at sæsonen skulle starte om sommeren, fremfor at følge kalenderåret, for at de hold der havde kvalificeret sig til de europæiske turneringer nu kunne starte forberedelserne til det lige efter sæsonafslutningen.

Her trak Ikast FS nitten, da de sluttede som nummer 10 og sidst. Optakten til sæsonen var katastrofalt da holdets svenske træner Lennart Søderberg som havde bragt disciplin og fysik ind i holdet, blev ramt af en blodprop under en træningstur til Kenya. Og, inden han var tilbage i trænersædet, havde uldjyderne allerede tabt alt for mange kampe, så nedrykningen var uundgåelig.

Silkeborg IF bliver de nye midtjyske kæledægger

Dette blev starten til enden for topfodbold under navnet IFS, da holdet fra det midtjyske nu var for gode til den næstbedste række men for dårlige til at begå sig i Superligaen.

Silkeborg IF blev nu det hold fra Midtjylland som folk begyndte at følge. Specielt efter at holdet fra Søhøjlandet vandt DM i 1994. Dette blev fulgt op med bronze i 1995 og 2001. Derudover blev det også til et sæt sølvmedaljer i 1998. I 2001 vandt SIF tilmed også landspokalfinalen (hvilket i mange år virkede som en forbandelse for IFS/FCM).

Da Viborg fra midten af halvfemserne begyndte at bide sig fast i Superligaen, var Ikast FS nu blevet tredjeviolin.

Nød lærer klub at spinde

De mange op og nedrykninger som Ikast FS oplevede i dette årti, hvor det var svært både at lave budget og engagere gode erfarne spillere, gjorde at der blev tænkt i nye baner.

Nu handlede det om at få talenterne til at flytte til Ikast imens de stadig var teenagere og nemmere at forme. Da håbet var at de kunne blive integreret på førsteholdet når de var blevet lidt ældre.

Et samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner blev etableret og i stedet for at gå i gymnasiet i tre år, blev det nu muligt for de unge at tage studiet over fire år. Dette gjorde det muligt at træne mere intens imens de studerede.

Fusionen trækker sig på

I 1998 da Herning Fremad og Ikast FS nu var at finde i den samme række igen efter at Fremad i 14 år havde befundet sig minimum en række under naboklubben blev det nu tid til at tale om fusion igen.

Men ligesom de tidligere forhandlinger i halvfjerdserne, strandede disse, da Herning Fremad trak sig pga. de ikke troede på projektet.

FS Midtvest

Det gjorde de til gengæld i Ikast hvor de startede FS MidtVest i samarbejde med en lang række mindre fodboldklubber. Som primært holdt til i de gamle Ringkøbing og Viborg amtsgrænser.

Udover at kunne spotte talenter i det lokale. Så var ideen også at styrke Ikast som det sted hvor topfodbolden i området skulle udfolde sig i fremtiden. Samtidig med at det skulle styrke det økonomiske fundament for IFS. Hvilket skete i en tid hvor byens tekstilfabrikanter lukkede eller rykkede deres produktion til udlandet.

Et nyt barn i klassen

Et års tid efter kastede Ikasts bestyrelsesformand Johnny Rune håndklædet i ringen. Dette skete i de hektiske påskedage 1999 hvor FC Midtjylland blev født.

Overbygningskonstruktionen med Herning Fremad betød at FCMs licens byggede på den som Fremad havde. Det vil sige at hvis klubberne ønskede en hurtig skilsmisse, så skulle IFS degraderes til Danmarksserien.

HF derimod kunne køre videre med FCMs. Derudover blev den nye klubs direktør Jens Ørgaard og træner Ove Pedersen begge hentet fra holdet fra Herning.

Det var en yderst risikabel beslutning for IFS som Johnny Rune trumfede igennem overfor dens bestyrelse. Hvilket iøvrigt skete alt imens Ikast-kæmpen Anders Hust var på forretningsrejse i Fjernøsten.

Fra Uldjyder til Guldjyder

Ligesom FCM er en overbygning så var IFS i sine velmagtsdage det også. Da det startede som en sammenslutning imellem Ikast Tennisklub, Ikast Boldklub 1929 og Ikast Salonskytteforening i 1935.

Dengang som i 1999 da FCM blev til, var det en pragmatisk indstilling der forenede forskellige interesser.

Nye Sportslige faciliteter

Den primære forskel var at hvor det i 1930erne handlede om at skaffe bedre sportsfaciliteter for byens idrætsforeninger. Så var den primære mission for FCM at etablere sig som et Top-6 hold i Danmark. Der med tiden kunne kæmpe med om mesterskaber og møde hold som Manchester United i Europa. For at nå dette mål så skulle der etableres et nyt stadion.

Selvom stadionet blev placeret i den sydvestlige del af Herning. Eller så langt væk fra Ikast det var mulig. Så fortsatte den daglige sportslige administration i Ikast, hvor de på tæt hold kunne følge holdets spillere.

Fodbold og uddannelse

I forlængelse af dette var det et naturligt træk at FC Midtjyllands Akademi (2004) og friskolen Guldminen (2019) blev etableret i Ikast. Nu under samme tag i det moderne træningsanlæg Dream99.

Klubsamarbejdet er forsat, og nu også forstærket med FCM Samfund. Hvilket gør at klubben fra Ikast og Herning nu kan erobre noget af det tabte land tilbage fra Silkeborg IF og Viborg FF. Som i dag halser på at følge med FC Midtjylland, der nu er holdet som vinder guldmedaljer og hæder.

På denne måde har FCM bibeholdt nogle af de mellemmenneskelige relationer. Sammenholdt med en benhård konkurrencementalitet, der også kendetegnede IFS i deres glansdage i firserne.

De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark

Meget vand er løbet i åen siden at karle på nogle gårde i Ikast spillede fodbold for over 100 år siden.

Med bogen “De første fire” har Carsten Jensen været en tur i lokalarkiverne i Ikast for at kortlægge historien bag Ikast FS. Den bygger hovedsagelig på referater. Samt interviews med bogens hovedaktører. Som noget usædvanlig først bliver introduceret og træder i karakter midtvejs i den 180 sider lange bog.

Bogen mangler fokus

Det er det kommet mange gode historier ud af. Problemet er bare den at bogen virker ufokuseret. Er det Anders Bjerregaard, Ivan Lysgaard, Johannes Bastrup, og Kurt Møllers historier han ønsker at dække? Eller, er det hvordan kontraktfodbold blev til i Danmark? Og hvordan den udfoldede sig? Samt, er det historien om Ikast FS?

Derudover kan man med rette spørge, hvad er meningen med de lange udredninger. Eks. om den tragiske dødsfald for Erling Spalk, OL i Rom i 1960 og Vejle Boldklubs sæson i 1978? Når klubbens sportslige højdepunkt, hvilket var sølvmedaljerne i 1987 knap nok bliver dækket.

Ifølge forfatteren så er det fordi han gerne vil dykke lidt ned i alle emner og dyrke noget lokalhistorisk og fodboldnørderi. Dette er der såment ikke noget galt i. Så længe læseren ikke undrer sig over hvad er hovedformålet med bogen.