Den tilsandede kirke omtales første gang på skrift i 1387. Dengang var den fuldt tilgængelige kirke den største i Vendsyssel.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fra omkring 1500-tallet begyndte sandflugten at blive et alvorligt problem omkring Skagen.

Vegetation blev fjernet blandt andet gennem hugst og rovdrift, og dermed blev sandet lettere flyttet af vinden. Store klitter begyndte langsomt at bevæge sig gennem landskabet. Sandet begravede marker, huse, veje, og til sidst kirken.

Den tilsandede kirke

I 1700-tallet måtte menigheden gang på gang grave sig frem til kirken, før der kunne holdes gudstjeneste. Et dramatisk eksempel er Store Bededag i 1775, hvor sandet lå så højt, at det næsten var umuligt at komme ind ad kirkedøren.

Man forsøgte i omkring 20 år at holde kirken fri for sand, men naturen vandt. I 1795 blev kirken officielt lukket efter kongelig resolution.

Kirkeskibet blev senere revet ned, mens tårnet blev bevaret. Det blev faktisk brugt som sømærke, så skibe kunne orientere sig efter det.

Det er derfor, man i dag ser det lidt mærkelige syn: et hvidt kirketårn, der står alene midt i klitterne.

Det betyder nødvendigvis ikke at kirken er helt væk. Da der under sandet kan være rester af kirkens fundament, gulvet, alterbordet og en kalkstensdøbefont.

Dette kan betyde at den store middelalderkirke på en måde stadig ligger de, bare begravet under flere meter sand.

Efterskrift

H.C. Andersen brugte den tilsandede kirke i fortællingen En Historie fra Klitterne fra 1859. Han beskriver blandt andet kirken som noget, der næsten er blevet opslugt af sandet.

I dag er sandflugten blevet bremset gennem plantning af vegetation og skov. Skagen Klitplantage blev blandt andet etableret for at stabilisere landskabet.

Derfor er området langt mere bevokset, og sandet bevæger sig ikke på samme måde som i 1700-tallet. Hvilket også gør at Den tilsandede kirke ikke forsvinder helt i fremtiden.