På Skagens Museum kan man visuelt opleve skildringer om mennesket udformet af en af de mest berømte kunstnerkolonier i dansk kunsthistorie.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ser man nærmere på deres malerier, opdager man hurtigt, at historien ikke kun handler om kunst.

Den handler om kærlighed, venskab, ambitioner, rivalisering, ægteskaber og brud. Og om en gruppe mennesker, der for en tid skabte deres eget lille kunstneriske samfund på kanten af Danmark.

Kunstens Skagen

I 1870erne begyndte kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher at søge mod Skagen.

Byen var på dette tidspunkt langt fra den turistdestination, vi kender i dag, da det først og fremmest var et fiskersamfund.

Her kunne de male mennesker, der arbejdede, levede og døde uden for den akademiske kunstverdens idealiserede motiver.

Fiskerne gik på havet. Kvinderne ventede på dem. Børnene legede i sandet. Og stormene kunne på få minutter forandre stemningen. Kunstnerne ville male virkeligheden, som den så ud.

Kunstnerne var en del af en større europæisk udvikling. I Paris havde impressionisterne udfordret de gamle regler for, hvordan kunst skulle se ud.

Da de begyndte at arbejde med det naturlige lys, de flygtige øjeblikke og hverdagslivet. I Skagen udviklede kunstnerne så at sige deres eget laboratorium.

Kunstnernes hverdagsliv

Brøndums Hotel i Skagen var stedet hvor kunstnerne samlede sig omkring måltider, samtaler og fester.

Det var et sted, hvor kunstneriske idéer blev diskuteret. Men også et sted, hvor venskaber blev knyttet, forelskelser opstod og konflikter kunne ulme.

Kunstnerne var ikke en homogen gruppe. De konkurrerede. De inspirerede hinanden. Og de var til tider dybt uenige.

Netop derfor er det misvisende at forestille sig skagensmalerne som én stor, lykkelig familie. De var snarere en kreds af stærke personligheder, som både havde brug for hinanden og kunne gå hinanden på nerverne.

Anna og Michael Ancher

Michael Ancher kom til Skagen som ung kunstner og forelskede sig i Anna Brøndum. Hun var hotellets datter. Men også selv en talentfuld maler. De blev gift i 1880.

Deres forhold blev på mange måder et symbol på Skagens kunstnerliv. De arbejdede begge med maleriet, men deres kunst var forskellig. Michael Ancher fandt ofte sine motiver blandt fiskerne. Hans billeder er præget af havets kraft, menneskets arbejde og de dramatiske møder mellem mennesker og natur.

Anna Ancher søgte oftere indendørs. Hun kunne tage noget så almindeligt som en solstråle på en væg, en stol i et rum eller en kvinde ved et vindue og gøre det til et selvstændigt kunstnerisk motiv.

Hendes billeder kan virke stille. Men lyset er aldrig bare lys. Det er selve motivet.
Dermed blev hun en af de kunstnere, der for alvor viste, at det hjemlige og hverdagsagtige kunne være stor kunst.

P.S. Krøyer og Marie Krøyer

Hvor Michael Ancher kunne virke alvorlig og indadvendt, havde P.S. Krøyer en mere selskabelig og karismatisk fremtoning. Han havde rejst i Europa og kendte den internationale kunstscene. Han blev en central figur i kunstnerkolonien.

Krøyer var både en del af fællesskabet og på en måde hævet over det. Han malede flere af de billeder, som senere skulle komme til at definere vores forestilling om Skagen. Kunstnere omkring middagsbordet, sommerliv, aftener ved havet og mennesker badet i det særlige nordiske lys. Men bag de elegante billeder var Krøyers eget liv langt mere kompliceret.

Krøyers hustru, Marie, var selv kunstner. Hun var intelligent, ambitiøs og havde sit eget kunstneriske talent. Men hendes liv kom i stigende grad til at handle om mere end maleriet.

Ægtemandens helbred og psykiske problemer belastede forholdet, og Marie oplevede efterhånden en tilværelse, som hun ikke længere kunne holde fast i.
Så mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun forelskede sig i.

Det, der fulgte, blev en af de mest dramatiske historier omkring kunstnerkolonien, som kulminerede i at Marie forlod Krøyer og begyndte et nyt liv i Sverige.

Hvis man i dag ser et billede af Krøyer og Marie sammen, kan man derfor let komme til at se noget andet end blot et smukt kunstnerpar.

Hip, hip, hurra!

Måske findes Skagenmalernes historie samlet i ét maleri. P.S. Krøyers Hip, Hip, Hurra! Her ses en gruppe kunstnere stå og sidde omkring et bord i haven. Der er vin i glassene. Sollyset falder over personerne. Stemningen er varm og næsten ubekymret. Det ligner et øjeblik af ren lykke.

Men vi ved, at livet omkring bordet ikke var så enkelt. Her er mennesker, som senere skulle opleve ægteskaber, brud, sygdom, dødsfald og konflikter. Nogle ville forlade Skagen. Andre ville blive. Nogle ville få deres største kunstneriske triumfer foran sig.

Krøyer malede ikke bare en fest. Han malede en gruppe mennesker på et bestemt tidspunkt i deres liv. Og måske er det netop derfor, billedet stadig virker.

Efterskrift

En kustode gjorde opmærksom på at den udgave af Hip, Hip, Hurra! som kan ses på Skagens museum kun er en lille udkast til den rigtige, som hænger på Kunstmuseet i Gøteborg.

Læs også: Sverige: Göteborgs konstmuseum i Göteborg

Hvis jeg kunne få den med over Kattegat en dag, så ville de være glade på Skagens Museum, sagde kustoden med et smil omkring læberne. Så det må jeg prøve at gøre en dag!