Skjoldhøjkollegiet, som blev opført imellem 1970-1973 i Aarhus Vest, blev tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Knud Friis.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Landskabsarkitekturen i Skjoldhøjkollegiet stod Sven Hansen for. Og den kunstneriske udsmykning: blev udført af Kasper Heiberg.

Skjoldhøjkollegiet

Fra slutning af august 2005 til slutning af januar 2007 boede jeg i Skjoldhøjkollegiet.

I 1½ år oplevede jeg tre forskellige oplevelser af at bo på kollegiet, hvilket skyldes at der var en stor udskiftning af beboerne hvert halve år.

Det fandt sted i januar/august når de udenlanske udvekslingsstuderende skulle starte/afslutte deres semesterophold. Og, derfor flyttede ud og ind i hvert afsnit af det stor kollegie.

Så det er ikke kun arkitekturen der definerer menneskers liv. Det er i ligeså høj defineret af de mennesker som bor der.

Faciliteterne i Skjoldhøj kollegiet

Det var ikke første gang jeg havde været i Skjoldhøjkollegiet, da jeg flyttede ind. De karakteristiske betonbygninger der var tilpasset det kuperede terræn fremstod dog klart i hukommelsen.

Efter at have fundet den rette bygning, var jeg klar til sammen med to kammerater at slæbe mine ting opad den indvendige trappeopgang til værelse nummer 6.

Værelset som befandt sig midt i bygningen, hvor der var en lejlighed på stueplan, og seks værelser på 1. sal, og yderlig seks værelser i hemsen, lå direkte ud til fællesarealerne.

I fællesarealerne i bygningen var der to toiletter og to badeværelser, stort opholdsrum med spiseareal og stueareal, samt en stor aflang køkken.

Udenfor kunne man få vasket tøjet i et møntvaskeri. Hygge sig omkring en øl i kollegiets bar, eller benytte sig af musik øvelokalet, fitnessrummet, og andre fællesrum. Samt, handle ind i den lokale brugs.

Første semester (Aug 2005 – Jan 2006)

De øvrige beboere var flinke, men også generelt set meget reseverede. Når der eksempelvis var en af beboerne som benyttede sig af køkkenet holdt de andre sig væk.

Der var ingen som sad og spiste ved det fælles spisebord, da folk slæbte maden ind på værelset. Og, det var meget sjældent at nogen så fjernsyn i fælleslokalet.

I dette semester tog folk deres rengøringspligter af fællesarealerne, uden der opstod problemer med det.

Min bosnisk-danske nabo inviterede mig til nogle af hendes forelæsninger om idehistorie på Aarhus Universitet.

Og, min islandske overbo introducerede mig til islandsk kultur, dels ved at jeg fik en masse mp-3 filer med musik fra sagaøen. Og, da han forlod Skjoldhøjkollegiet gav han mig en bog om Island.

Derudover fortalte den ukrainske beboer om hans arbejdsplads, hvor han plukkede og pakkede frugt. Dette studiearbejde tog jeg også på et senere tidspunkt.

Anden semester (Feb 2006 – Aug 2006)

I starten af det nye år flyttede der bl.a. to meget socialt anlagte piger ind i kollegiebygningen, som kom fra henholdsvis Slovakiet og Norge.

Den slovakiske pige var meget socialt anlagt. Hun var dog ikke særlig populær på Journalisthøjskolen fortalte en af hendes medstuderende en dag.

Men, i kollegiebygningen sørgede hun for at der kom liv, da hun elskede at organisere middage, hvor hun inviterede folk hun mødte udenfor, eller fra hendes studie.

Den norske pige var også social anlagt. Og, i starten af semesteropholdet sad hun sammen med den slovakiske pige og spiste aftensmad med hende.

Efter en måneds tid, begyndte flere og flere at beboerne i opgangen at tilslutte sig dem, og benytte sig af fælleslokalerne.

I maj måned kulminerede det hele, da hele opgangen var samlet, og så det maskerede finske heavyband Lordi vinde Eurovision Song Contest.

Den svenske studerende som studerede på musik, fortalte efterfølgende, at hvis det slap ud på konservatoriet at han havde set dette, var det udsmidningsgrund.

Tredje semester (Aug 2006 – Jan 2007)

En sommerdag hvor jeg kom hjem efter studiejobbet var opstået, så jeg tre nye beboere fra Litauen sidde i fællesrummet. Og, senerehen sad der 15-20 litauere der, og hyggede sig sammen.

En af dem fortalte mig at unge i Litauen flyttede fra landet når de var færdige med gymnasiet for at studere og arbejde i udlandet. Hvilket nu var muligt pga. Litauen var trådt ind i EU to år tidligere.

Problemet var bare, at mange af de unge ønskede ikke at vende tilbage, og i Litauen havde de et navn for det: “The lost generation”. Så, derfor var der nu hvervekampagner i Hviderusland og Ukraine om at flytte til EU-landet Litauen.

I opgangen boede der en ny journaliststuderende fra Slovakiet. Han var meget ambitiøs, og fortalte mig, at hans lærer var meget bekymret for hvordan den kvindelig studerende havde klaret sig.

Da han var af den overbevisning om at hvis Journalisthøjskolen erfarede hendes faglige niveau, var det sidste gang, at Universitetet i Bratislava fik lov til at sende en afsted.

I en ganske kort tidsperiode boede der også en dansk filosofistuderende. Grunden til at jeg husker ham den dag i dag er primært fordi vi havde mange gode samtaler i køkkenet, og senerehen har vi holdt forbindelsen vedlige.

Så var der også to fra Porto i Portugal som holdt store middage for andre portugisere på kollegiet.

De var meget hyggelige. Men, de havde det med at lade opvasken stå til stor irritation for de øvrige beboere. Og, når de blev irrettesat, gjorde de ikke noget for at løse problemet.

Det medførte også at beboerne i opgangen var i vildrede, fordi på den ene side, vil de gerne hygge sig socialt med portugiserne. Men, på den anden side ville de også gerne have en ren køkken.

Og, efterhånden var det mig, som sad alene med aben, da jeg var “bestyrer” af opgangen.

Efter flere konfliktsituationer med de portugisiske beboere. Og fordi jeg ikke mærkede en reel opbakning om at holde kollegiet nydelig og rent, valgte jeg at flytte fra kollegiet.

Mine tanker om Skjoldhøj i dag

Selvom jeg til sidst blev træt af at bo på Skjoldhøjkollegiet, står mindende om det stadig meget klart i ens hukommelse.

Måske fordi det var en periode i mit liv hvor jeg så værdien om at leve i et internationalt community.

For selvom der var bump med på vejen, så var sammenblandingen af mennesker, arkitektur og natur med til at sætte rammerne for varige venskaber rundt omkring i Europa.

Efterskrift

Skjoldhøjkollegiet blev tagnet af Knud balch Petersen. I lighed med hans andet projekt Gellerupplanen, har Skjoldhøjkollegiet også oplevet nogle udfordringer.

Mange danskere ønsker har i årtier ikke ønsket at bo der. Og, når de så endelig er blevet placeret der, flytter de væk ligeså hurtig som det går med at finde noget andet.

Sådan var det ikke i begyndelsen. Og for at få flere fastboende mennesker til at flytte ind, indrettede de værelserne med eget toilet. Og, for de større værelser, også til at have eget køkken.

Dette tiltag har dog ikke hjulpet på problemet. Og, mange gange har der været tale om at lukke Skjoldhøjkollegiet.

At den så stadigvæk stadig står der, skyldes primært stadigvæk de udenlandske Eramus-studerende. Men, også at når der optår en ny situation i samfundet. Som da Rusland invaderede Ukraine i 2022, og mange ukrainere behøvede et nyt sted at bo.