Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til Eurovision Song Contest (ESC) 2025 i Basel, Schweiz.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter sidste års Eurovision skandale i Malmø, strammede EBU efterfølgende op på reglerne.

Nu var der tre fokusområder som de vil bedømme showet ud fra.
1) EBU styring og deltagelse.
2) Sikkerhed og risici management.
3) Sikring af et show for det almindelige publikum.


Det første punkt er foranledet af den store kritik der var af ledelsen af Eurovision Song Contest fra mange af deltagerlandene.

Det andet punkt skal ses i lyset af den store risiko der var for alle deltagere, hvis deltagelsen af et land, såsom Israel, kunne sætte hele arrangementet i brand.

Det sidste punkt var en kritik af nogle af deltagerlandenes optrædener. Her var der nogle lande som fandt Storbritanniens bidrag for bøsseagtig. Og Irlands bidrag for skræmmende. Eller med et andet udtryk, for woke.

Læs også: Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer

Det sidste punkt kommer på et tidspunkt hvor begreber som diversitet, lighed, og inklusion er kommet under stærk pres i autoritære stater rundt omkring på kloden.

Selvom reglerne nu er blevet ændret, har det ikke skræmt bidragene fra bl.a. Estland, Australien og Finland at ytre sig frit.

ESTLAND: Tommy Cash: Espresso Macchiato

Ciao bella, I’m Tommaso. Addicted to tobacco. Me like mi coffee very importante. No stresso, no stresso. No need to be depresso.

Estiske Tommy Cash ynder at kalde sig selv for en postsovjetisk kunstner. Hvilket også kan ses i sammenhæng med at hans bedstemor var ukrainsk og hans far er russisk.

Af samme årsag aflyste han alle sine koncerter i Ukraine og Rusland, da styret i Moskva besluttede at invadere nabolandet i 2022.

I sin første video for Espresso Macchiato sender han en hilsen til Jørgen Leth og hans film 66 Scenes from America.

Her ses hans idol Andy Warhol spise en hamburger. På lignende måde drikker Cash, som er dybt inspireret af popkunsten, en kop Espresso Macchiato af en plastikkop.

Senere hen har han udover den officielle ESC-video, lavet en coverversion af 4:33 af avantgardekomponisten John Cage. I den fører han kaffetemaet videre til nye dimensioner.

Italienske reaktioner

Det ikke at benytte en fin porcelænskop til at drikke den italienske kaffe specialitet med, fik mange fra Støvlelandet op at stå.

Ligesom det italienske statslige tv-selskab RAI og det stærkt højreorienterede parti Lega Nord følte sig stødt over sangteksten.

Her kan man udover en masse stereotypiske betragtninger om italienere høre That’s why I’m sweating like a mafioso. Derfor ønskede både RAI og Lega Nord at få nummeret diskvalificeret.

De fleste italienere tog dog sangen med ophøjet ro, og kunne godt se humoren i nummeret, der både udleverer dem og ham selv.

Nogle italienske bedstemødre lavede efterfølgende en video som er gået viral på Tik Tok. Her danser og synger de nummeret.

Dette kunne Tommy Cash godt lide, og han har derfor inviteret fem af dem til at være med som hans backinggruppe til hans optræden ved ESC 2025.

Cash, som tidligere har arbejdet sammen brat-kvinden Charli XCX, var tidligere ikke specielt begejstret for Eurovision Song Contest, da han synes at det var en lorte musikkonkurrence.

Men efter nogle af hans beslægtede kollegaer Little Big, Käärijä, og Joost Klein alle har deltaget, og fået stor eksponering, har han skiftet mening. Og efter at have vundet Eesti laul er han nu klar til at repræsentere det baltiske land i Basel.

Bookmakernes vurdering

Tommy Cash kan ikke siges at være god til at synge. Og nummeret er heller ikke helt oppe at ringe. Men i dag er historien og det samlede indtryk af popartisten det vigtigste.

Og med sit imponerende CV, som bl.a. tæller et udkast til et IKEA-møbel, han lavede i samarbejde med kunstneren Gab Bois, er han en person som i den grad skiller sig ud fra de andre optrædende artister.

Efterfølgende bildte han sine følgere ind at IKEA ville sætte den i produktion hvis han fik 100.000 likes. Det fik han men den svenske virksomhed havde aldrig lavet den aftale med ham.

Bookmakerne spår ham til at ende i Top-10, selvom fagjuryerne sikkert ikke vil give ham mange points. Og i et middelmådig Eurovision år tror jeg at de får ret i deres forudsigelse.

AUSTRALIEN: Go-Jo: Milkshake Man

You can call me the milkshake man.
I wanna shake up all the milk I can.
They know my name all across the land.
I can tell you want a taste of the milkshake man
.

Med nummeret Milkshake Man indskriver australske Go-Jo sig i konkurrencen om at levere den mest liderlige tekst i ESC 2025.

I denne kategori finder man bl.a. også bidragene fra Finland og Malta – som dog måtte se sig nødsaget til at droppe det maltetiske ord Kant af EBU, da det på engelsk lyder som Cunt.

Selv siger Go-Jo, hvis borgerlige navn er Marty Zambotto, at nummeret er tænkt som værende et “motiverende skub” for dem som lytter til sangen. Han håber at de opdager “den mest farverige version af sig selv”.

Ud over det positive budskab spiller teksterne på subtile dobbeltbetydninger, der antyder mere dristige og provokerende nuancer bag den legende og letsindige facade.

Måske af same grund har han fået stor opbakning af den australske premierminister Anthony Albanese, som på sociale medier påskønner nummeret.

At Go-Jo nu skal en tur til Schweiz, kommer ikke som den store overraskelse for ham, da han sidste år blev spået af en clairvoyant at han i fremtiden skulle en tur til Alpelandet.

Han troede dog først at hun mente at han skulle til Sverige, da der var nogle musikere og producere der, som han gerne ville tale med. Men det får han måske mulighed for i maj måned i Basel når popindustrien mødes i den schweiziske kulturby.

Bookmakernes vurdering

Efter nogle års skuffelser for Australien, synes pilen dog at pege opad i år. Go-Jo synes at være så godt som sikker på at kvalificere sig til den store finale. Hvilket stemmer overens med hans egne forventninger, da han har givet udtryk for at han vil blive meget overrasket over hvis han ikke klarer cuttet.

I finalen kommer det alternative synthpop nummer dog til at ligge og rode i den tunge ende af tabellen, hvis det står til bookmakerne.

Milkshake Man er et fængende nummer som gør sig godt på plade. Men i forbindelse med en af Før-Eurovision koncerterne virker han ikke overbevisende på en scene, hvilket dog trækker noget ned. Ligesom han ikke er med i loopet når ESC-fans på sociale platforme diskuterer årets hot or not.

Hvis det stod til mig, vil jeg sige at den burde ende i top-10, men højst sandsynligvis vil ende i feltet fra nummer 10-20.

FINLAND: Erika Vikman: ICH KOMME

Mä oon Erika, sus on staminaa.
Iske mut uudestaan, käy kii mun pakaraan.
Ja ku haluut taas lovee, huuda: “Encore”.
Ja, baby, ich komme.


Finland er sammen med Sverige de to lande i verdenen hvor ligestillingen står stærkest. Ligesom begge lande rangerer højt på listen over verdens lykkeligste folk.

Finsk udløsning

Her er Finland for ottende år i træk nummer 1 og Sverige nummer 3. Midt imellem dem er Danmark.

Ironisk nok har de finske kvinder i samme periode erfaret ifølge statistikkerne at chancen for at få en orgasme er i en stadig nedadgående kurve.

Dette vil den frigjorte feministiske kvinde Erika Vikman gøre op med, da hendes nummer Ich Komme nærmest ender med en kæmpe udløsning. Med hende stående på en mikrofon, som mest af alt ligner et kæmpe fallossymbol.

I hendes sceneshow, har holdet bag Erika Vikman, som er klædt i stram latex, valgt at bruge en stærk totalitær farvesammensætning bestående af rød, hvid og sort.

Som sammen med en ultraboldudgave af skrifttypen Helvetica, medvirker til at tankerne ledes hen på gamle tyske SM-pornofilm fra halvfjerdserne, såsom eks. filmene om Ilsa.

Dette er ikke så mærkeligt i et land som er kendt for deres kærlighed for alternativ kultur.

For i modsætning til lande som Danmark og Sverige, hvor pornoen blev frigivet i henholdsvis 1969 og 1971, så var det først i de sene halvfemsere dette skete i Finland.

Derfor fik finnerne smuglet sengekantsfilmene ind fra de nordiske nabolande og Vesttyskland. Og, har mange minder forbundet med dette.

Først startede Erika Vikman dog som en tangosangerinde. Stilarten er meget populær i Finland, måske fordi her er der et medie hvor de notoriske berygtede introverte finner kan krænge deres sjæl ud til et publikum.

For fem år siden stillede hun op til UMK, hvilket er navnet på den finske udtagelsesshow til ESC. Her sluttede hun på andenpladsen med sangen om Jeff Koons ungarsk-italienske muse Cicciolina, hvilket efterfølgende blev et stort hit i Finland.

Hendes frigjorte erotiske stil tog Erika Vikman til sig, og nu er hun klar til at fyre den af i Basel.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror at det går godt for Finland, hvor de pt. bliver vurderet til at ende som nummer 6. Ja, nummer seks.

Hvis man vender dette tal om, så har man nummer 9. Og hvis man så sætter dem sammen, så er det tid til en revolution. Intet mindre.

Jeg føler mig også overbevist om at det går Erika Vikman godt. For hun har en selvtillid og en udstråling, der kan minde om hedengangne Nina Hagen, og som løfter Ich Komme til uanede højder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Remember Monday in Iceland

Før ESC 2025 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Før ESC 2025 (Del III)

Anmeldelse af Østrig, Ukraine, og Litauens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Før ESC 2025 (Del I)

Anmeldelse af Irland, Luxembourg, og Polens bidrag til ESC 2025 i Basel.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *