Anmeldelse af Storbritannien, Irland, og Schweizs bidrag til Eurovision Song Contest (ESC) 2024 i Malmø, Sverige.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Tre af de mere kreative, ambitiøse og provokerende bidrag til dette års Eurovision Song Contest kommer fra OLLY ALEXANDER, BAMBIE TRUG, og NEMO.
Mange fra LGBT-samfundet ser showet
Den transkønnede Dana International vandt Eurovision Song Contest for Israel i 1998. Efterfølgende fandt arrangørerne bag verdens største tv-dækkede musik event ud af, at der var mange fra LGBT-samfundet som så showet.
Det skete i en tid hvor engelsktalende lande som Irland og Storbritannien var ved at sejre konkurrencen igen. Og, hvor nye deltagerlande fra Central- og Østeuropa ønskede at være med i konkurrencen.
Ved at sprede vesteuropæiske ideer om tolerence, som en fast del af showets indholdsmæssige udtryk, kunne det være med til at danne de nye deltagerlande.
Disse tanker var ikke et problem i starten. Da specielt de gamle postkommunistiske lande ønskede at vifte med flaget.
Men i takt med at autoritære ledere tog over i omtalte lande. Har dette ført til at lande såsom Tyrkiet og Ungarn nu har valgt at trække sig. Dette skete samtidig med at Eurovision Song Contest blev mere progressiv i udtrykket.
Efterfølgende har Eurovision i 2021 og 2022 valgt at udelukke Belarus og Rusland, pga. nogle andre årsager.
STORBRITANNIEN: Olly Alexander: Dizzy
I år har BBC valgt at sende den tidligere frontfigur i YEARS & YEARS afsted til Sverige. Nogle husker måske bandet, som hittede stort med numrene ”KING” og ”SHINE” i 2015.
BBCs valg giver god mening. Da lidt over 20 procent af tv-seerne af Eurovision Song Contest i Storbritannien tilhører LGBT-samfundet. Hvilket OLLY ALEXANDER er en aktiv stemme for.
På den anden side, så vil homoseksuelle ALEXANDER, bruge ESC til at få gang i sin solokarriere.
Solisten har tidligere samarbejdet med ELTON JOHN, KYLIE MINOGUE, og PET SHOP BOYS. Derudover har han en vokskopi stående af sig i MADAME TUSSAUD i London.
Dizzy
Nummeret ”DIZZY” bliver af The Guardian betegnet som en god sang. Avisen synes dog at der mangler noget passion fra ALEXANDERs side.
Tilmed synes The Guardian at nummeret minder om noget som kunstig intelligens kunne have skrevet, hvis den fik denne opgave. Hvordan ville det lyde hvis PET SHOP BOYS stillede op i ESC?
Derudover hæfter mediet sig også ved, at han i teksten til ”DIZZY” refererer til et andet firserband DEAD OR ALIVE. Som havde queer-ikonet PETE BURNS som forsanger.
Da OLLY ALEXANDER i omkvædet synger følgende. ”Won’t you make me dizzy from your kisses? Will you take my hand and spin me ’round and ’round until the moment never ends”.
Specielt den sidste linie kan fortolkes som en direkte reference ti DEAD OR ALIVEs store hitsingle YOU SPIN ME ROUND.
På sociale medier udtrykker gamle fans af YEARS & YEARS dog stor begejstring for nummeret.
Nogle af dem vil dog gerne have lagt noget mere bass på. Så i skrivende stund, bliver der stadig arbejdet på nummeret.
Bookmakernes vurdering
Bookmakerne er ikke helt oppe og ringe over ”DIZZY”. Og regner med at det britiske bidrag vil ende midt i finalefeltet.
IRLAND: Bambie Thug: Doomsday Blue
Efter at Sverige sidste år vandt Eurovision Song Contest, er de nu sammen med Irland de mest vindende lande i konkurrencen. Da begge lande har vundet konkurrencen syv gange.
I år er det så den nonbinære irsk-svenske gotiske sangerinde BAMBIE THUG, der repræsenterer hjemlandet Irland.
Men på sin vis repræsenterer hun også Sverige, da svenskerne i år har valgt to nordmænd at stille op for værtslandet. Når konkurrencen bliver afviklet om mindre end en måneds tid i Malmø.
Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest
Irlands gyldne periode var imellem 1990-1997. Her vandt den grønne ø fire gange, og blev nummer to, to gange.
Men lige siden, så har det set meget slemt ud for Irland. Dette hang bl.a. sammen med, at efter det igen blev mulig for deltagerlandene at synge på et andet sprog, end deres officielle sprog.
Siden 2013 har Irland kun formået at kvalificere sig til finalen en gang, og der blev de nummer 18 i 2016.
Doomsday Blue
Det er set mange gange før i konkurrencen, at når et land ikke performer godt rent resultatmæssigt, så sniger der en desperation ind.
Og, det mærkes tydeligt i år i nummeret ”DOOMSDAY BLUE”, som handler om de svære følelser der opstår efter et brud med en kæreste.
Her blandes elementer fra Industrial, Noise, Jazz og Pop, ind i noget, der mest af alt lyder som et skizofrent råb efter kærlighed.
Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude
I Irland har nummeret delt vandene. Grandprix-legenden Johnny Logan mener at det har potentiale til at vinde konkurrencen. Og han er sikker på at Europa nok vil huske nummeret mange år efter.
Knap så positiv er meldingen ikke fra en af de højreorienterede irske politikere i parlamentet. Han mener at nummeret er en skændsel og en skamplet på Irland.
Og, en katolsk præst tilføjede i en prædiken ”at den lille djævel hverken kan synge eller danse”.
Stilen i musikvideoen
Da musikvideoen til ”DOOMSDAY BLUE” skulle laves, ønskede holdet bag, at den skulle holdes meget mørk.
Men da de fik meldinger om at det specielt var børn som kunne lide sangen, ændrede de videoen til at være lidt lysere, mere uhyggelig og komisk.
Derfor kan den godt kan minde lidt om Tim Burtons animationsfilm ”The Nightmare Before Christmas”.
Bookmakernes vurdering
Efter at ”DOOMSDAY BLUE” igennem længere tid lå på 20. pladsen på bookmakernes liste. Er der sket ting og sager indenfor den sidste uges tid, da den nu er rykket op på 10. pladsen, hvilket er en placering bedre end Sverige.
Meget afhænger dog af om den klarer cuttet i semifinalen, hvor BAMBIE THUG kæmper med et par andre deltagere om de sidste par pladser.
SCHWEIZ: NEMO: The Code
Sidste gang Schweiz vandt Eurovision Song Contest var da CELINE DION i 1988 sang ”NE PARTEZ PAS SANS MOI” i Dublin.
Bookmakernes vurdering
Men i år kan det være, at det for første gang i 36 år lykkedes for alpelandet at få deres tredje sejr i alt i sangkonkurrencen.
Da bookmakerne i skrivende stund tror på at NEMO, der med ”THE CODE”, har fundet nøglen til hvordan sejren skal komme i hus, da artisten ligger øverst på deres liste.
Populært at blande musikalske stilarter i ESC
En stigende tendens i de senere års udgaver af ESC, er at blande mange forskellige musikalske stilarter i et nummer.
Det skyldes de enkelte landes tv-selskaber er bange for at netop deres nummer af tv-publikummet bliver benyttet til at holde en tissepause.
Derfor skal der ske meget mere under de tre minutter som hvert land har til at afvikle deres nummer.
”THE CODE” er ingen undtagelse. Og vi bliver bl.a. præsenteret for pop, opera, og rap, mm. Men alt sat sammen på en måde, der virker naturligt og ikke påtaget.
The Code
Nummeret, der får undertegnede til at tænke på en tidlig udgave af QUEEN i mødet med MARC ALMOND, handler om artistens vej til en selvforståelse som en nonbinær person.
Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation
Efterfølgende har NEMO fået meget ros fra omverdenen for at komme frem til denne selverkendelse.
Samtidig med har han også modtaget mange hadefulde beskeder som er under bæltestedet på sociale medier.
Nogle af kommentarerne har vist sig at være så grove, at NEMO nu har måttet trække stikket og aflyse nogle offentlige arrangementer. Da disse sætninger har ramt NEMO så meget at artisten er gået ned med flaget rent følelsesmæssigt.
Efterskrift
Om ”THE CODE” vil vinde i Malmø er dog for tidligt at spå om. For selvom NEMO har demonstreret ved diverse pre-ESC-events, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at synge det svære nummer live, så er der 3-4 andre bidrag i år som også kan snuppe titlen.
Hvilket også bevirker at 2024-udgaven af ESC bliver mere spændende at overvære end de to foregående udgaver af popdysten, hvor der ikke var den store tvivl om at Ukraine og Sverige ville vinde i henholdsvis 2022 og 2023.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)
Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Før ESC 2024 (Del IV)
Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Før ESC 2024 (Del II)
Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.


Skriv et svar