Anmeldelse af A REAL PAIN (2024) af Jesse Eisenberg. Den Oscarbelønnede film behandler et tungt emne som holocaust på en let og nænsom måde.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I filmen møder vi en gruppe amerikanske jøder som er taget på en holocausttur til Polen. Dels for at ære deres fælles forfædre, men måske i endnu højere grad, at få bearbejdet deres egne nutidige sorger.

Følsomme mennesker i en lukket cirkel

På en af de bedre hoteller i Warszawa møder vi den kønne midaldrende kvinde Marcia, som bliver spillet af Jennifer Grey. Kvinden som i firserne dansede Dirty Dancing med Patrick Swayze. Ligesom i virkelighedens verden er hun i filmen lige blevet skilt.

Grunden til at hun er med på turen er fordi hun vil hylde hendes gamle mor som overlevede den koncentrationslejr hun befandt sig i under krigen.

Overfor hende sidder et pensioneret ægtepar. De kan ikke overgå hendes historie, men konen får dog tilføjet at hendes mands forældre flygtede fra Polen i god tid før krigens udbrud.

Så er det Eloges tur til at introducere sig selv. Han ligger ud med at fortælle at han som en lille dreng sammen med sin mor undslap folkemordet i Rwanda i halvfemserne.

Efter at være ankommet til USA som flygtning mødte han nogle venligsindede jøder og dette var grunden til at han skiftede religion til jødedommen. Denne historie går rent ind i den lille forsamling, der smilende anerkender ham.

Til slut er det så filmens to hovedkarakterer, de jævnaldrende fætre David Kaplan og Benji Kaplan, der ligesom Eloge har rundet de første 30 første år af deres liv, som skal fortælle lidt om dem selv.

Det bliver dog til en lettere kaotisk præsentation da den udadvendte og mere forstyrrende Benji tager ordet fra hans mere følsomme og indadvendte fætter. Og får ham præsenteret som en fyr der sælger marketingsbannere til brug på nettet, imens han undviger fra at fortælle om hvad han selv går og laver.

Grunden til at fætrene, som ikke har talt sammen længe, er taget afsted på en tur til Polen, er fordi deres netop afdøde bedstemor (der også havde overlevet krigen i en koncentrationslejr) havde doneret nogle penge, så de kunne se hendes barndomshjem.

Warszawa

Smertens turleder er en britisk-indisk lærd fra Oxford universitet som er uddannet indenfor østeuropæiske studier.

Han indleder hans tur i Warszawa foran Ghettoopstandens monument for at synliggøre at jøderne ikke bare var svage ofre. Men som også var heltemodige mennesker der gjorde oprør mod nazisterne i 1943.

Videre på sin guidede tur i Warszawa kommer han ind på de modernistiske bygninger fra Sovjettiden. Og beretter derefter om en by som er genopstået som en anden Fugl Fønix.

Alt imens dette sker prøver Benji at kurtisere Marcia, der stadig ikke er hel klar til at komme videre efter hendes mand ud af blå havde forladt hende. Dette vil David efterfølgende gerne høre mere om.

Ved det store Warszawaopstandens monument beretter han om at Sovjetunionen lod polakkerne i stikken i deres kamp mod nazisterne. Dette fik katastrofale konsekvenser, da 90 procent af byen blev brændt ned til grunden.

Benji som ikke er så meget til historiske facts, samler nu gruppen foran monumentet til at taget en typisk turist selfie.

Foran det store værk kommer de nu til at stå i nogle akavede situationer. De går nu igang med at lave en selvfortolkning af værket.

David er ikke er så begejstret, da monumentet handler om at få folk til at reflektere over polakkernes skæbne.

Men med ordene om at vi var også på polakkernes side, så overbeviser Benji sin tvivlende fætter David.

Lublin

På vej mod Lublin er det så Benjis tur til at blive forarget. Gruppen, som er de eneste der rejser på første klasse, sidder og og spiser morgenmad sammen.

Dette synes Benji er forkastelig når tanken går på de jøder som blev fragtet som kvæg til koncentrationslejrene. Han mener at de derfor skulle være mere ydmyge, og forlader forsamlingen i raseri, da han mener at det rigtige udtryk er at rejse på anden klasse sammen med de lokale. David forlader derfor forsamlingen for at trøste sin fætter.

På den jødiske kirkegård i Lublin forsætter han sin konflikt som han lader gå ud over rejselederen. Selvom det egentlig bunder i at han mangler en kæreste som kan tage sig af ham.

Han er træt af at høre på akademiske udredninger, men vil have at gruppen skal gøre noget sammen. Og at de også skal mænge sig mere med polakkerne som bor i landet.

Turguiden som forståelig nok bliver en anelse groggy over denne vredesudbrud siger at han tager kritikken til sig. Og gruppen får nu til opgave at finde en sten som de kan placere ovenpå gravstenen af den vigtigste jøde som er begravet der.

Den sidste nadver

I en af Lublins mange hyggelige restauranter i den idylliske gamle bydel af byen er gruppen nu forsamlet over en middag.

Efter en omgang small talk som handler om hvordan deres familier var steget i graderne efter at de var ankommet til Amerika, kammer det igen over for Benji.

Da han ikke indirekte bryder sig om at blive sammenlignet med en taber. Han begynder nu at bøvse højlydt inden han forlader selskabet for at gå på toilet.

Fætteren David som igen føler sig pinlig berørt over hans opførsel undskylder overfor forsamlingen. For ham så er Benji både en person som han holder af, hader, og har lyst til at slå ihjel på samme tid.

Inden han så både fortæller om sit intetsigende liv med en yndig kone og barn. Til sidst kommer han ind på at Benji prøvede at tage livet af sig selv for et halvårs tid siden. Hvilket gør ham pinlig til måde, da han føler at han har sagt for meget.

I baggrunden bliver samtalen nu afbrudt af Benji der begynder at spille klaver, og sam et tegn på at han har overhørt fætterens bekendelse.

A Real Pain

Mødet med Majdanek koncentrationslejren, som ligger lidt udenfor Lublin, bliver en hård oplevelse for turens deltagere.

Turlederen James konstaterer tørt inden de skal ind og se lejren at det er den mest velbevarede af dem alle i Polen, da nazisterne ikke nåede at slette deres spor, pga. de havde brugt tiden på at flytte fangerne inden Den Røde Hær kom.

Senere forklarer James at fangerne fik deres hår barberet af inde i mændenes omklædningsrum inden de blev ført ind i gaskammeret. Grunden til at der er nogle markante og meget synlige blå farver på væggene skyldes gassen.

På vej væk i minibussen er alle berørte, og Benji er sønderknust og græder alt hvad han kan. Efterfølgende da bussen er ankommet til hotellet i Zamosc holder James en kort evaluering om hvordan de forskellige deltagere havde det med at være ude i Majdanek. De bekræfter at de alle er meget rystede over hvad de havde set.

Nu er det så tid for holdet at sige farvel til David og Benji, som vil bruge den sidste dag på at besøge deres farmors barndomshjem.

Sidste stop på turen

Benji får her langt mere opmærksomhed end David. Marcia vil gerne holde kontakten vedlige med Benji. Og Eloge synes han er et godt menneske. Og James takker Benji for at han for første gang i sine 4½ år som turguide havde fået en ærlig feedback, inden han giver ham et kram. Da David også regner med at få et af ham vender han om og går ind på hotellet.

Ved bedstemorens barndomshjem får de to unge herrer en venlig påtale om ikke at lægge sten foran hoveddøren. Da det kan være at fruen i huset kan falde over dem. Og det er nu tid til at vende snuden mod Chopin lufthavnen i Warszawa, inden turen går tilbage til USA.

Selvom formålet med turen var at besøge deres farmors hjem, synes der at være en pointe i, at hun gerne ville have at de to fætre skulle forsones igen. Selvom hun vidste at det ville gøre ondt på dem begge.

Efterskrift

Kieran Culkin modtog en Oscar for bedste mandlige birolle ved uddelingen i 2025. Her var filmen også blevet nomineret i kategorien bedste originale manuskript.

Jesse Eisenberg, som også spillede Mark Zuckerberg i filmen The Social Network, blev efterfølgende tildelt et polsk statsborgerskab.

Han fik den af den polske præsident Andrzej Duda, der er meget begejstret for filmen. Hvilket er forståeligt nok, også virker som en god turistfilm for Polen.

Deruover indeholder roadmovien mange brudstykker af Chopins klaversonater som baggrundsmusik,

Samme begejstring havde hans Lov og Retfærdighedsparti ikke da den polske film Ida vandt en Oscar i 2015.

Efter deres øjne er filmen alt for kritisk overfor polakkernes ageren under Anden Verdenskrig.

Efterfølgende indførte de en lov hvori folk kunne risikere en fængselsdom, hvis man mente at der har været polakker som var indblandet i holocaust.

Senere blev Jesse Eisenberg spurgt ind til i et amerikansk underholdningsprogram, hvordan han havde det med at have fået et polsk statsborgerskab.

Dette var han nu ikke så begejstret for, da Donald Tusk nu vil have alle polske mænd indkaldt til militærtræning.

Dette beroligede Tusk ham med på sociale medier, ved at sige, at ordningen er frivillig. Og at han ville få en brugbar træning som han eventuelt kan bruge i en anden rolle.