Anmeldelse af animationsfilmen “BØNDERNE” (2023) af Dorota Kobiela Welchman og Hugh Welchman.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er en filmatisering af den polske forfatter Wladyslaw Reymonts Nobelprisvindende romanudgivelse.

Introduktion

Wladyslaw Reymont (1868-1925) var en forfatter fra Lodz-regionen, der i 1924 modtog Nobelprisen i litteratur.

Romanerne “Høsten”, “Vinteren”, “Våren” og “Sommeren”, danner til sammen mesterværket “BØNDERNE” (1904-1909).

Den er nu er blevet filmatiseret igen, og er Polens bud på en mulig vinder af en Oscar for bedste fremmedsprogede film i 2024.

Bønderne

Historien starter om efteråret. Hovedpersonen er den 18-årige Jagna, som er landsbyens skønhed fyrene sværmer om.

Dette er samtidig med til at skabe had, jalousi, og ondskabsfuld sladder om hende, hos både de unge og ældre kvinder i flækken.

Hendes mor ser hende som en investering i fremtiden. Hun er derfor ikke sen til at gifte hende væk til landsbyens rigeste bonde.

Den 58-årige Maciej Boryna laver en handel med hende, da han tilbyder hende en medgift på 6 hektar jord.

Jagnas kvaler med moderens beslutning

Datteren Jagna er på ingen måde enig med moderens handel med hende. Da hun er dybt forelsket i Borynas søn Antek, som gengælder hendes følelser. Selvom denne er gift med Hanka.

Maciej bekræfter overfor Antek og Hanka at han skal giftes med Jagna. Samt at han skal afgive meget jord til hende.

Dette reagerer de af forskellige årsager meget kraftigt på. Hvilket medvirker til at far og søn først kommer ud i et voldsomt slagsmål. Som derefter medvirker til et brud mellem dem, da Antek og Hanka bliver forvist fra storbondens hus.

Gift bliver Maciej og Jagna dog. Og alt imens bryllupsfesten finder sted, er landsbyens ældre kvinder enige om at Jagna er ham utro inden for kort tid.

Den idealistiske Jagna bliver fornedret i landsbyen

I resten af filmen følger vi den idealistiske og kunstneriske Jagnas fornedrelse i landsbyen. Hvilket specielt tager til i styrke efter at Maciej dør.

Dette sker alt imens den unge romantiske kvinde, som vil følge hendes hjerte, bliver mere og mere hærdet i sammenspillet med hendes omgivelser,

Her forgriber fyre som Antek og byens borgmester sig på hende. På en måde som absolut ikke er med hendes samtykke.

Samtidig med eskalerer kvinderne deres hadefulde adfærd mod hende, da hun er med at skabe ustabilitet i landsbyen.

Den kyniske Hanka får styr på mand og penge

Hanka, som kommer fra fattige kår, vokser sig til en kynisk og magtfuld pengegrisk kvinde.

Hun tilegner let de 6 hektar jord som Jagna skulle have. Da denne ikke interesserer sig rigdom, men for hendes personlige frihed.

Derudover, får Hanka styr på Antek. Som ender med at være en sørgelig parodi på hans far.

Til slut er hun sammen med bl.a. borgmesterens kone med til at ydmyge og forvise Jagna fra landsbyen.

Efterskrift

Leo Tolstoj er blevet citeret for at sige, at hvis du kan beskrive en enkelt landsby godt, så kan du beskrive hele verden.

Og, selvom Reymont med BØNDERNE har skabt et lidenskabeligt drama, og rammer plet med datidens ligusterfascisme. Som den kan udspille sig i et landsbysamfund, så mener jeg ikke at den beskriver verdenen som den ser ud.

En kompleks produktion

I lighed med den maleriske og prisvindende film ”Loving Vincent”, som ægteparret DK og Hugh Welchman, også har stået bag, har det taget mange år at færdiggøre produktionen.

Dette skyldes at først skulle filmen laves på traditionel vis. Inden den skulle genfortolkes via de over 200.000 håndmalede olietegninger.

Herefter kunne animationsfilmen komme til live i sin endelige form fem år efter at filmholdet gik i gang med at lave den.

Filmen, som er fyldt med slavisk folkemusik, med masser af hornmusik, er allerede solgt til fremvisning i 40 lande. Og, mon ikke den bliver vist i de danske kunstbiografer på et eller andet tidspunkt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pigen med nålen

Den meget fiktive historie om abort og Danmarkshistoriens værste massemorder.

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *