Anmeldelse af filmen DE GAULLE: FRIHEDENS STEMME (2026) af Antonin Baudry. I anden del af portrættet af De Gaulle slår han sit navn fast.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Anden del af filmfortællingen om Charles de Gaulle, De Gaulle: Frihedens stemme (La Bataille de Gaulle – Partie 2: J’écris ton nom), skildrer en afgørende periode i Frankrigs historie under Anden Verdenskrig.

Filmen følger general Charles de Gaulle i hans bestræbelser på at genopbygge Frankrigs politiske og militære position og sikre, at landet igen bliver en selvstændig nation efter den tyske besættelse.

Fortællingen fokuserer især på årene 1943-1944 og bevæger sig frem mod befrielsen af Paris.

Filmens centrale tema er frihed, men ikke alene forstået som frihed fra en fremmed besættelsesmagt.

Den handler også om national selvbestemmelse, politisk legitimitet og retten til selv at bestemme sin fremtid.

Gennem De Gaulles kamp fremstilles frihed som noget, der kræver politisk mod, strategisk tænkning og vilje til at stå fast på sine principper, selv når modstanden kommer fra ens egne allierede.

Kampen om Frankrigs politiske lederskab

En væsentlig del af filmens handling handler om De Gaulles politiske og diplomatiske kamp for at blive anerkendt som Frankrigs legitime leder.

Han befinder sig i en vanskelig situation, fordi de allierede ikke nødvendigvis ønsker at give ham den politiske indflydelse, han mener, Frankrig har krav på.

Særligt forholdet til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt er konfliktfyldt.

Roosevelt støtter i begyndelsen general Henri Giraud, som amerikanerne betragter som en mere samarbejdsvillig militær leder.

Giraud har desuden betydelig militær opbakning gennem de franske styrker i Nordafrika.

Henri Giraud bliver dermed De Gaulles franske politiske og militære rival. De to generaler har forskellige opfattelser af, hvordan Frankrig skal ledes, og hvilken rolle landet skal spille i krigen.

De Gaulle repræsenterer ønsket om en politisk genoprettelse af den franske republik og en selvstændig fransk modstandsbevægelse, mens Giraud i højere grad har forbindelser til det tidligere franske militære og administrative system og nyder amerikansk støtte.

De to mænd tvinges imidlertid til at samarbejde og bliver fælles ledere af Den Franske Komité for National Befrielse i Alger i 1943.

Samarbejdet er præget af mistillid og magtkampe. De Gaulle forsøger gradvist at styrke sin politiske position og begrænse Girauds indflydelse.

Denne konflikt viser, at kampen om Frankrigs fremtid ikke alene foregår mod Nazityskland.

Den foregår også internt blandt franskmænd, som ganske vist ønsker landets befrielse, men er uenige om, hvem der skal lede det bagefter.

Filmen illustrerer dermed, at politisk frihed også handler om legitimitet, magt og retten til at repræsentere et folk.

General Leclerc: Den militære frihedskamp

Hvor De Gaulle primært repræsenterer den politiske og diplomatiske kamp, repræsenterer general Philippe Leclerc den militære indsats for Frankrigs befrielse.

Leclerc er en vigtig figur i filmens fortælling, fordi han omsætter De Gaulles politiske vision til konkret militær handling.

Han leder franske styrker i Afrika og bliver et symbol på den kampvilje og loyalitet, som De Frie Franske Styrker bygger på.

Leclercs betydning bliver særlig tydelig i forbindelse med befrielsen af Frankrig. Hans militære lederskab og hans senere kommando over den franske 2. panserdivision får stor betydning for befrielsen af Paris i august 1944.

Filmen skaber dermed en interessant kontrast mellem de to generaler: De Gaulle kæmper for, at Frankrig skal blive anerkendt som en selvstændig politisk magt, mens Leclerc kæmper for at sikre denne selvstændighed gennem militære sejre.

Deres forskellige roller understreger, at en national befrielse kræver både politisk lederskab og militær handlekraft.

Leclerc er ikke blot en underordnet militær figur, men en afgørende del af det projekt, som De Gaulle forsøger at realisere.

Modstandsbevægelsen og den kollektive frihedskamp

Et andet centralt tema er den franske modstandsbevægelse. Filmen viser, hvordan kampen mod den tyske besættelsesmagt ikke alene blev ført af regulære hære, men også af mennesker, der arbejdede under vanskelige og livsfarlige forhold.

Jean Moulin spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Hans arbejde med at samle de forskellige modstandsgrupper under en fælles organisation var afgørende for at styrke modstandskampens politiske og organisatoriske sammenhængskraft.

Hans arrestation og død efter Gestapos tortur illustrerer de menneskelige omkostninger ved modstandskampen.

Gennem disse begivenheder understreger filmen, at frihed ikke skabes af én enkelt leder.

De Gaulle er fortællingens centrale figur, men hans politiske projekt ville ikke have været muligt uden modstandsfolkene, Leclercs soldater og de almindelige borgere, som risikerede deres liv.

Frihedskampen bliver således også en fortælling om solidaritet og fælles ansvar for Frankrigs skæbne.

Historiske fakta og filmens dramatisering

Filmens grundlæggende historiske ramme bygger på virkelige begivenheder. De Gaulles konflikt med Giraud, amerikanernes støtte til sidstnævnte, oprettelsen af Den Franske Komité for National Befrielse, Leclercs militære indsats og befrielsen af Paris har alle et historisk fundament.

Alligevel skal filmen betragtes som et historisk drama og ikke som en dokumentarisk gengivelse.

Personernes samtaler, private overvejelser og konkrete konfrontationer er dramatiseret.

Filmskaberne har valgt at fremhæve bestemte konflikter for at skabe en sammenhængende og spændingsfyldt fortælling.

Særligt fremstillingen af Giraud og Roosevelt kræver historisk nuancering. Giraud var ikke blot en modstander af Frankrigs frihed, men en fransk general med en anden politisk og militær tilgang.

Hans samarbejde med amerikanerne var en del af de allieredes strategiske overvejelser.

De Gaulle og Giraud var derfor rivaler om lederskabet, snarere end repræsentanter for henholdsvis frihed og ufrihed.

De Gaulle fremstilles samtidig som en meget principfast og næsten ufejlbarlig leder.

Det giver fortællingen en stærk dramatisk retning, men betyder også, at hans personlige ambitioner og politiske svagheder får mindre plads.

Befrielsen af Paris: Frihedens symbolske højdepunkt

Befrielsen af Paris i august 1944 udgør filmens afgørende historiske og symbolske højdepunkt.

Leclercs 2. panserdivision spiller en væsentlig rolle i befrielsen, og De Gaulle vender tilbage til hovedstaden som en central repræsentant for det befriede Frankrig.

Begivenheden har en betydning, der rækker ud over den militære sejr. Den markerer genoprettelsen af den franske nationale værdighed og symboliserer, at Frankrig igen kan indtage sin plads blandt de selvstændige nationer.

Det er væsentligt, at franske modstandsfolk og soldater deltager aktivt i befrielsen.

Det understøtter De Gaulles politiske mål om at vise, at Frankrig ikke blot er blevet befriet af andre, men selv har bidraget til sin befrielse.

Filmens hovedbudskab og relevans i dag

Filmens overordnede budskab er, at frihed og selvbestemmelse aldrig bør betragtes som selvfølgeligheder.

De kræver mod, ansvar og vilje til at handle, også når omstændighederne synes håbløse.

De Gaulles konflikt med Giraud viser desuden, at politisk enighed ikke altid er nødvendig for at opnå et fælles mål, men at samarbejde kan være afgørende, selv mellem rivaler.

Leclercs militære indsats viser på sin side betydningen af handling og engagement.

Filmens tematikker om national selvstændighed, internationale alliancer og forholdet mellem små og store magter har også nutidig relevans.

De kan genfindes i Europas aktuelle diskussioner om politisk uafhængighed og internationale samarbejder.

Efterskrift

De Gaulle: Frihedens stemme skildrer den afgørende del af den franske kamp for frihed under Anden Verdenskrig.

Gennem De Gaulles politiske magtkamp, det vanskelige samarbejde med Henri Giraud,

Leclercs militære indsats og modstandsbevægelsens arbejde fortæller filmen historien om en nation, der forsøger at genvinde sin selvstændighed og nationale identitet.

Filmens største styrke er dens fremstilling af frihed som både et nationalt og menneskeligt anliggende.

Den viser, at historiske forandringer ikke alene skabes af magtfulde ledere, men også af mennesker, der gennem mod, solidaritet og ansvar bidrager til et fælles mål.

Selvom filmen dramatiserer og idealiserer dele af historien, formidler den et væsentligt budskab:

Frihed handler ikke blot om at blive befriet, men om at have retten og evnen til selv at bestemme sin fremtid.

Det er denne tanke, der gør fortællingen om De Gaulle, Giraud, Leclerc og Frankrigs befrielse relevant langt ud over dens historiske periode.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Napoleon

Napoléon

Napoléons sidste ord skulle ifølge Ridley Scott have været ”Frankrig, Hæren, Josephine.

Den Fremmede

Albert Camus Nobelprisvindende udgivelse får tilsat nye perspektiver i Ozons film.

De Gaulle: Modstandens Pris

USA og Storbritannien har ikke den helt store tro på De Gaulles evner under 2. verdenskrig.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *