Anmeldelse af GARBO: WHERE DID YOU GO? (2024) af LORNA TUCKER. Svensk films store gådefulde stjerne som ønskede et liv udenfor rampelyset.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Da jeg var 16 år, flyttede jeg til København fra min hjemstavn i Jylland. Jeg afbrød kontakten til min familie fordi jeg ønskede at være for mig selv.

Efter en måneds tid kontaktede familien min udlejer fordi min mor var blevet syg, og kort tid efter kontakten til dem genoprettet pga. det.

Et par år efter hørte jeg for første gang om Greta Garbo, og kombinationen af hendes smukke, klassiske ydre, og historien om at hun ville være i fred, gjorde at jeg købte en stor plakat af hende, som hang i mit værelse de følgende år.

Jeg fik også set et par film hvor hun indgår i. Blandt andet Kameliadamen og Ninotchka. Selvom de regnes for nogle af hendes bedste, så sagde de ikke mig meget dengang, da jeg fandt dem for gammeldags og kedelige.

Det gjorde til gengæld Kieslowskis 3 Farver. Hvor det specielt var filmene Blå og Rød som gjorde det største indtryk.

I Blå følger man Julies rejse ud af krisen, efter at hun havde mistet sin datter og mand i en trafikulykke. Og, i Rød så spiller Irene Jacob en ung fotomodel som lever sit eget liv, da den jaloux kæreste konstant er ude at rejse.

Hvor Kieslowskis mesterværker viste en vej, så blev Garbos valg med at forlade filmbranchen på toppen af hendes karriere for at trække sig tilbage fra det offentlige liv, som et evigt mysterium.

Garbo: Where Did You Go?

Lorna Tuckers dokumentarfilm om Greta Garbo langt fra den første som er lavet. Den følger kronologisk hendes liv fra en fattig opvækst i Stockholm til mødet med filminstruktøren Mauritz Stiller, som tager hende med til Hollywood.

Men hvor Stiller hurtig blev fortid i Los Angeles, så blev Garbo stjernen, der elskede skuespillerfaget, men ikke den opmærksomhed som fulgte med faget. Hun afstod bl.a. fra at tale med pressen og give autografer til hendes fans.

Efter at filmen Two-Faced Woman floppede i 1941, så indstillede Garbo karrieren. Og kom aldrig tilbage.

Det betød dog ikke at hun fuldstændig slap jetset-livet, og løbende havde hun forskellige tætte bekendtskaber uden at hun nogensinde blev gift og fik børn.

Efterskrift

Tuckers dokumentar tilføjer ikke meget nyt omkring myten Garbo. Styrken er at seerne slipper for konspirationsteorier, men svagheden er dens manglende kreativitet i dens fremstilling af den svenske enigma.