Anmeldelse af den prisbelønnede tjekkoslovakiske animerede kortfilm HÅNDEN (1965) af den tjekkiske dukkemager og animator JIŘÍ TRNKA.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Af mange kritikere regnes ”Hånden” (Ruka) som et af hans vigtigste værker, og bliver ofte nævnt som et af de bedste animerede kortfilm der nogensinde er lavet.

Filmen er en mørk, symbolsk og politisk allegori om en kunstners kreative frihed under et undertrykkende system.

Hånden

Vi følger en pottemager som ligner Harlekin, der laver keramiske potter til sine blomster, som han vander og plejer.

En dag dukker der en gigantisk Hånd op i hans liv og forsøger at manipulere, true og tvinge ham til at lave en statue i socialrealistisk stil af Hånden selv.

Dette er Harlekin-dukken ikke med på, da han insisterer på at lave blomsterpotter. Da Hånden ikke forstår dette budskab, prøver han at slippe af med hånden ved at barrikadere sit lille hjem. Hvilket dog ikke hjælper, da Hånden med lethed kan trænge ind.

Til sidst udfører Harlekin jobbet under tvang med at skabe en skulptur af Hånden. Da den er tilfreds med resultatet, bliver han efterfølgende tildelt forskellige ordener for arbejdet.

Da han kort tid efter dør af stress og udmattelse, får han en statsmands-begravelse af Hånden. Dette kan forstås som om den totalitære stat, som Hånden er et billede på, forsætter med at kontrollere fortællingen om kunstneren, selv efter hans død.

Efterskrift

I Vesten blev kortfilmen forstået på en måde hvortil kommunismen tvang befolkningen til at adlyde. Hvortil ”Hånden” i starten i Tjekkoslovakiet blev tolket som en kritik af kapitalismen, da den hårdt arbejdende kunstner dør til sidst for sit arbejde.

Efter Foråret i Prag i 1968 og Trnkas død året efter, blev ”Hånden” forbudt i Tjekkoslovakiet da den nu blev set som en kritik af regimet, da den viser, hvordan magt kan forsøge at manipulere, bruge og til sidst ødelægge mennesket.