Anmeldelse af filmen “KORSRIDDERNE” (1960) af Aleksander Ford. Filmen omhandler Den Tyske Orden i tiden op til Slaget ved Tannenberg i 1410. Her led de deres store nederlag til Polen, som fik hjælp fra Litauen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i Ringenes Herre, eller tilsvarende film, så er man ikke i tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

Dette gør også at det bliver et meget karikeret portræt af Den Tyske Orden, der bliver fremstillet som nogle meget grusomme riddere.

Som tilmed ikke tøvede med hverken at brænde kirker eller landsbyer af, eller at dræbe andre kristne.

Jurand og hans opofrelse for datten

Dette får filmens polske helte også at føle helt tæt ind på kroppen. Jurand, som er en mægtig kæmpe, får den smertefulde oplevelse at konen bliver dræbt. Og at datteren kidnappes af Den Tyske Orden.

De snyder tilmed polakken, da han efter at have betalt en stor løsesum, må konstatere at datteren ikke som forventet bliver udleveret.

I ren arrigskab over dette, kæmper han efterfølgende en voldsom kamp mod nogle af ridderne som han dræber i kampens hede.

Han ender dog til slut med at tabe kampen mod overmagten.

Læs også: Westerplatte: Polsk antikrigsfilm fra kommunisttiden

Straffen for Jurand er den at ridderne gør ham blind på det ene øje. Skærer den ene af hans hænder af. Samt gør ham stum.

Efterfølgende i filmen, da den ældre Jurand får mulighed for at gøre gengæld mod en af ridderne, som stod bag torturen af ham, vælger han at vende den anden kind til. Da han som en god kristen giver ordre til at løslade ridderen.

Henryk Sienkiewicz og Korsridderne

Filmen bygger på Henryk Sienkiewiczs bog ”Korsridderne” fra 1900. Bogen er en indirekte kommentar til aktuelle forhold der skete i Polen i den sidste halvdel af det 19. århundrede.

Her begik tyskerne under ledelse af Otto von Bismarck kulturelle overgreb mod den polske befolkning. Som befandt sig i det omåde som Preussen erobrede i løbet af tre krige fra 1768-1794.

Læs også: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film

Sienkiewicz tilhørte en gruppe kunstnere, som var trætte af at Polen blev fremstillet som et land fyldt med tabere.

Derudover ville de gøre op med det billede af Polen som værende et sindsbillede på en lidende Kristus, som engang vil genopstå.

Hvilket var noget som forfattere Adam Mickiewicz og Juliusz Słowacki promoverede under den første bølge af den polske nationalromantik.

Derfor ønskede de at skildre de mere positive tider af den polske historie, hvor landet fremstod stærkt.

N.F.S. Grundtvig og den danske nationalromantik

Et tilsvarende ønske havde den danske digterpræst N.F.S. Grundtvig om Danmark.

Da han ønskede at fremhæve vikingernes sejre. Samt det at Harald Blåtand havde kristnet både Danmark og Norge, efter at Danmark, som en følge af Napoleonskrigene, tabte netop Norge til Sverige i 1814.

Det der dog adskiller Grundtvig fra de polske nationalistiske orienterede kunstnere var at han havde et øje for demokratitanken og vigtigheden af det levende ord.

Efterskrift

”KORSRIDDERNE” (1960) er en film der er instrueret af Aleksander Ford, som måske bedst er kendt for sit virke som professor ved Filmskolen i Lodz, hvor han bl.a. underviste Roman Polanski og Andrzej Wajda.

Læs også: Ida: Når skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene

I 1968 emigrerede den polsk-jødiske filminstruktør til USA, efter en kort overgang at havde bosat sig i Israel, Tyskland og Danmark, pga. den stigende antisemitisme der herskede i Polen.

”Korsridderne” blev i sin samtid set af mere end 10 millioner polakker, samt over 2,5 millioner tjekker, som i efterkrigstiden havde et behov for at se at det engang i middelalderen var muligt at besejre deres store tyske nabo.