Anmeldelse af MY SECRET CYBERLOVE (2024) af Bartosz Stankiewicz. Kortfilmen blev vist som en del af den årlige Warszawa Film Festival.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
MY SECRET CYBERLOVE starter med at Roberts sex robot Diana kommer til at ødelægge ovnen i det bageri som han har med sin mor.
Dette får moren til at kontakte hendes uduelige mand, hun har smidt ud, i håb om at han kan fikse den.
Hendes problem er at hun har lavet en aftale med nogle præster om at levere en stor portion kager. De lover til gengæld at de kan sørge for at paven kigger forbi deres lille gesjæft.
Det kan han ikke. Ved et uheld starter han en mindre brand i bageriets store håndvask. Efterfølgende lægger han an på Diana, som tænder på alfahanen.

Dette får Robert til at se rødt, og han dræber sin far i et anfald af jalousi.
Til sidst kan moren dog levere kagerne til de gejstlige, som til gengæld oplyser hende om at paven ikke kigger forbi.
Robert som nu har mandet sig op, nulstiller Diana, der nu synes at tænde på moren i stedet for.
Bartosz Stankiewicz
Bartosz Stankiewicz, som studerer på den berømte filmskole i Lodz, har med MY SECRET CYBERLOVE allerede vundet en pris for bedste debuterende instruktør ved talentfilmskonkurrencen i Koszalin.
Det der gør kortfilmen MY SECRET CYBERLOVE speciel, det er at den bevidst dyrker det tekniske og den grimme æstetik.
På den måde minder Stankiewicz mere om en tidlig udgave af Lars von Trier end sine store forgængere på Lodz Filmskolen.
Sammenligningen skyldes at han udover en pastelagtig produktionsdesign, i lydsiden kører en dårlig omgang dåselatter.
Dette er med vilje ikke afstemt med skuespillernes replikker. Samtidig med at der en dårlig dubbet polsk udgave oven på de engelsktalende skuespillere i komedien.
Breaking the Waves
Denne bevidst kitschede tilgang i MY SECRET CYBERLOVE minder bl.a. om ”Breaking the Waves”, hvor von Trier tvang sit filmhold til at lave fejl.
Derfor er det med fuldt overlæg at man kan se Emily Watson i samme scene, først have øreringen i den højre øre. For derefter at have den i den venstre øre i næste klip i samme scene.
Eller i ”Riget”, hvor der er den meget grynede visuelle æstetik, der fik folk verdenen over til at undre sig over om de nu havde modtaget den rigtige udgave af tv-serien.
Efterskrift
Om Stankiewicz kan bevæge sig væk fra den meget eksperimenterende, men også spændende tilgang til filmmediet, når han har forladt filmskolens trygge rammer, er dog svært at sige.
En Lars von Trier var måske aldrig rigtig kommet i gang med sin karriere, hvis han ikke havde løbet ind i den ekstravagante og flamboyante fallerede forretningsmand Peter Aalbæk. Og efterfølgende sammen startede deres eget filmselskab Zentropa.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg
En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Robot Dreams
Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Riget
Lars von Triers tv-serie Riget satte nye standarder for hvordan en tv-serie kan opleves.


Skriv et svar