Anmeldelse af tv-serien RIGET (1994) af Lars von Trier. Tv-serien “Riget” kom af åbenlyse årsager ikke til at hedde ”Das Reich” da de første to udgaver af den blev vist i Tyskland i midten af halvfemserne.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den prisbelønnede og banebrydende danske tv-serie på er dog på ingen måde lige så uhyggelig og grusom som de ugerninger ”Das Reich” foretog sig under Anden Verdenskrig.

Det er også selvom du ikke ser nogle patienter som forlader Rigshospitalet i København som sunde og raske mennesker.

Den komiske tv-serie tegnede med de synlige referencer til Nazityskland, et satirisk portræt af det danske kongeriges mentale tilstand dengang.

Das Reich

Den svenske overlæge Stig Helmer, foretager eksempelvis en fejloperation af pigen Mona som gør hende hjerneskadet, og ikke til at redde.

Fra tid til anden lykkedes det hospitalet at udskrive en patient. Dette sker for den clairvoyante Fru Drusse. Men på vej væk fra Riget, så bliver hun påkørt af en af dens ambulancer, og indlagt igen.

I dette syge hospitalsmiljø, står karaktererne nærmest stå i kø for at være yderst usympatiske.

Det er derfor i samfundets bund, som er gemt væk langt under jordens overflade, at de virkelige helte findes.

Her møder vi de to opvaskere med downs-syndrom. Der i rollerne som de alvidende fortællere, nærmest er taget ud af den græske oldtid. Da de varsler os alle om, hvad der vil ske inden så længe.

Det er også her Fru Drusse holder til. Hun får hjælp af de sympatiske portører i sin søgen efter spøgelserne i de lange kældergange.

Et opgør med oplysningstidens tro på objektivitet, videnskab og fornuft

På en overordnet plan er ”Riget” et frontalt angreb på oplysningstidens hovmodsagtige tro på en fremtid, fyldt med objektivitet, videnskab og fornuft.

I stedet for er det sygelige banaliteter, såsom troen på det subjektive, åndelige og religiøse, som regerer.

Læs også: The Zone of Interest: Auschwitz, et paradis på jord

Dette illustreres bl.a. i scenen med den rationelle, men også lettere vanvittige Professor Bondo.

Han gennemgår en risikabel operation i forskningens navn, hvori en kræftsyg lever bliver implanteret i hans krop. Samt i de humoristiske scener med overlægerne og deres okkulte logemøder.

Desværre døde nogle af de mest markante skikkelser i ”Riget”, kort tid efter at ”Riget II” var udkommet i 1997.

Dette betød også at den afsluttende ”Riget III” blev skrinlagt, og de mange cliffhangere som ”Riget II” rummede, desværre ikke blev fulgt ordentligt til dørs.

Men nu åbner dørene til ”Riget” endelig op på ny. Det sker i morgen når DR sender ”Riget Exodus”, der fik premiere sidste år. Nu bliver serien formentligt afsluttet med maner.

Nye standarder for hvordan en Tv-serie kunne se ud

I sin samtid satte ”Riget” med sin aktive brug af håndholdte kameraer, og dynamiske klipning, samt det grumsede sepia-agtige udtryk, nye innovative standarder for hvordan en tv-serie kunne skrues sammen.

Tv-serien blev skabt ved først at filme på location. Så blev optagelsen ført over på et videobånd. For så at blive filmet i igen i 16mm på det lærred, som det blev fremvist på.

Da den skulle distribueres var der en redegørelse for at sådan skulle den se ud. For at berolige folk at det ikke var en dårlig kopi, som de forskellige tv-selskaber havde modtaget.

Folkekære Matador skuespillere som gale medarbejdere på Riget

Teknologien, og brugen af den, spiller en stor rolle i tilblivelsen af både denne, men også generelt i en produktion af Lars von Trier.

Riget var dog aldrig blevet en stor folkelig succes uden de store skuespiller præstationer.

Mange af de medvirkende skuespillere var også at finde i tv-serien ”Matador” fra 1978. Som primært giver et portræt af hvordan det bedre borgerskab tog sig ud i 1930ernes og 1940ernes Danmark.

For mange af dem betød det en comeback, da de havde svært ved at få seriøse filmroller, ironisk nok pga. tv-serien, som havde placeret dem i en bestemt bås.

Trier, der blev betragtet som en instruktør som var god til at tænke i koncepter, men ikke kunne instruere personer, fik gjort dette ry gjort til skamme i Riget.

Her får han virkelig skuespillerne til at skinne. Og de fik en tiltrængt oprejsning, da de virkelig leverer varen i ”Riget”.

Efterskrift

For dansk filmindustri var Danmarks Radios udgivelse af tv-serien Riget, et afgørende vendepunkt.

For selvom filmene ”Babettes Gæstebud” og ”Pelle Erobreren” i henholdsvis 1988 og 1989 havde vundet en Oscar for bedste udenlandske film.

Så var der stort set ingen lande udenfor Norden som havde lyst til at købe danske produktioner i starten af halvfemserne.

Da det statslige medieselskab DR mødte den nærmest fallerede filmproducent Peter Aalbæk og den kontroversielle filminstruktør Lars von Trier gav de dem et godt tilbud.

Tv-selskabet tilbød de to herrer, at de kunne få rettighederne til at sælge ”Riget” til alle andre lande udenfor Norden.

Det fortrød DR nok bagefter i bagklogskabens klare lys. For som bekendt gik det noget anderledes. Og danske filmproduktioner kunne nu sælges overalt på kloden.

Riget er stadig den dag i dag et stort økonomisk guldæg for Zentropa, hvilket også dengang bevirkede at Lars von Trier fik en større grad af kunstnerisk frihed til at lave sine fremtidige film.

Hvilket blandt andet tæller publikumsfavoritten Breaking the Waves (1996), Dancer in the Dark (2000), som både han og Bjørk blev belønnet for i Cannes, og mesterværket Dogville (2003).

Derudover kan ”Dogme95-manifestet” nævnes, som både han, og sine tre dogme-brødre kreerede året efter udgivelsen af ”Riget I” i 1994.