Anmeldelse af koncerten “CORNUCOPIA” (2023) af Björk i Krakow. Endnu en af de dage hvor jeg brugte alt for meget tid til at bekymre sig om småting. På vej til Krakow fredag bøvlede jeg med at komme på Ticketmasters app, sådan jeg kunne finde min billet til Björk-koncerten lørdag.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. at dårlig net forbindelse i toget skulle jeg igennem en masse sikkerhedstjek, og det endelig lykkedes at trænge igennem og se billetten på hotellet synes alting at være OK. Desværre var der så ikke muligt at komme på WiFi udenfor den store UFO-lignende Tauron-arena, så jeg tænkte hvad skulle jeg så gøre.

Men, jeg fornemmede hurtigt at der var en hel del andre som havde samme problem, da sikkerhedsvagterne pegede dem i retning mod billetlugerne. Der kunne jeg så få billetten i en printet udgave efter at have forevist ID.

Så, alt imens at jeg nu troede at det ville være nemt for mig at finde mt sæde, så var der ingen anvisning til sektor B (hvor jeg skulle sidde), kun til A og C, så jeg spurgte en vagt om hvor B var at finde. Du skal bare tage en elevator op til den, og da jeg steg ud, kunne jeg se at B var det normale VIP-område med rødt gulvtæppe og SKY-bokse inde i restauranten, og kort tid efter var jeg at finde det rigtige sted.

Her kunne jeg så sidde og vente på at koncerten gik i gang. Over højtaleren lød det at pga. artisten fandt det forstyrrende hvis folk tog billeder under koncerten, så ville hendes hold tage nogle billeder og lægge på hendes sider på nettet, som vi så kunne se og benytte hvis vi ville.

Rent visuelt lignende koncerten i Krakow de andre hun har givet på hendes Cornucopia tour, bortset fra at hendes outfit var knapt så ekstravagant.

I restauranten havde jeg mødt en Björk look-a-like som hun så ud da hun brød igennem til de store masser i starten af halvfemserne. Efter bruddet med det legesyge band Sugarcubes, udsendte hun albummet ”Debut”.

Politiken var ikke særligt begejstrede for pladen, som skulle blive en af de mest skelsætterne udgivelser indenfor den alternative pop i årtiet, og kvitterede i deres overskrift med at sige: ”Sidste nyt fra den islandske skrigeballon”. Anmelderen har nok sidenhen fortrudt de hårde ord.

Sidenhen kom singlen ”It’s Oh So Quiet”, hvor man i videoen til den, kan se at sangerinden løber op ad en mur og laver en saltomortale. Dette ”move” synes Lars von Trier godt om, så han inviterede hende til at spille hovedrollen i filmen ”Dancer in the Dark” som bl.a. blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes, og hvor Björk fik en pris for bedste kvindelige hovedrolle i hendes første og sidste film.

Læs også: Lars von Trier: Før Riget Exodus

Under optagelserne til filmen løb sangerinden bogstaveligt talt væk fra produktionen, og var væk i tre dage indtil hun vendte tilbage igen, pga. hun havde fået nok af den danske instruktør. Filmens producer Peter Aalbæk har senere udtalt at hvis hun var blevet væk i en dag til, så måtte filmholdet slutte produktionen da de mistede ½ million kroner per dag.

Modsat mange andre nutidige kunstnere, så er Björk ikke bange for at give sine politiske meninger til kende: I videoen til ”Declare Independence” har den islandske sangerinde påført sig et grønlandsk og færøsk flag på sine skuldre, alt imens hun insisterer: ”Don’t let them do that to you. Start your own currency- Make your own stamp. Protect your language”.

Sangen var ikke ment som en speciel kritik af Danmark, men af alle lande som søger at udøve magt over andre. Dette bragte hun hende i konflikt med Kina, da hun ville have at Tibet skal være et frit land, og i den aktuelle krig i Mellemøsten er hjertet med palæstinenserne, som siden 1947 er blevet drevet ud af store dele af det landområde som de besad.

Under koncerten kommer der også først et budskab om at vi skal værne om vores klima og miljø, inden den unge svenske aktivist Greta Thunberg får ordet i tidsrummet mellem at bandet har afsluttet koncerten og inden det skal tilbage og give nogle ekstranumre. Og, i en by som Krakow, hvor man i sporvognene kan blive opdateret om hvor god luftkvaliteten pt. er, i en af Europas byer med størst luftforurening, går dette budskab rent ind.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Siden velmagtsdagene i 90erne er Björk blevet meget personlig i hendes albumudgivelser, som nu kan handle om bruddet med en ekskæreste og tabet af sin mor. Men, hvis der er en ting hun ikke gider at tale om, når hun bliver interviewet, så er det spørgsmål om hende selv, hvilket er et sympatisk træk, da hun ”har sagt, hvad der er at sige om det”, og så må journalister og andre selv bearbejde stoffet.

Under koncerten er hendes første personlige talte statement da også et ”tak”, da hun havde fremført hendes numre i hovedsættet. Som beskuer til dette show, der mest af alt minder om en opførelse du kan opleve i Det Kongelige Teater, er det svært at genrebestemme, da hun ubesværet eksperimenterer med at sammensætte dem på en ny måde i numrene.

Anden gang hun bevæger sig væk fra dem er inden det sidste nummer bliver præsenteret, her er det så alle hendes musikere, som får et ”tak”. Og, ”tak”, vil jeg også sige til artisten, for en mageløst koncertoplevelse.