Anmeldelse af AUTOBAHN (1974) af KRAFTWERK: I dag er det 50 ÅR siden at AUTOBAHN pladen af KRAFTWERK udkom.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det idylliske nationalromantiske album cover refererer til 1930ernes Tyskland. Her kan man se en folkevogn som kører på et motorvejsnet som nazisterne udviklede.

Der mangler stort set kun en brølende kronhjort på en af de grønne bjergtoppe, før iscenesættelsen er total.

Referencen til Nazityskland

Selvom alt dermed synes at signalere ro, var albumcoveret en torn i øjnene på mange ældre tyskere.

De havde hverken lyst til at tale eller blive mindet om, hvad de lavede i årene 1933-1945.

Da de i de sidste mange år, enten var vidner til eller deltog aktiv i jødeudryddelserne og bekæmpelsen af kommunister og homoseksuelle.

Alt sammen i et forsøg på at tjene Adolf Hitler og hans håndlangeres uhyggelige forsøg på at genrejse Tysklands storhed efter den ydmygende fredsaftale i 1919 i Versailles,

Her blev det store centraleuropæiske land pålagt af specielt Frankrig at betale store krigsskadeserstatninger i kølvandet efter første verdenskrig.

Hvilket reelt set på den lange bane ifølge historikere var med til at starte Anden Verdenskrig. Da Hitler og hans ligesindede brugte dette, til at opildne en had i befolkningen.

Autobahn

Albummet er kendt for det banebrydende lange åbningsnummer AUTOBAHN der på albummet varede 22:47 minutter. Af eftertiden signalerede nummeret ”fødslen” på elektro-og teknomusikken,

De tyske medier var lunkne overfor albummet og kvitterede fejlagtig med at sammenligne Kraftwerk med nynazister, da bandmedlemmerne var korthårede og gik i habitsæt ligesom deres tavse forældre.

Die Stunde null

Det medierne ikke havde opfattet, var den problematik som børnene der var født lige efter ”Die Stunde Null” i 1945, ikke kunne tale med deres forældre om hvad det vil sige at være tysk.

”Die Stunde Null” er en betegnelse for den periode i efterkrigsårene hvor det stærkt indskrumpede Tyskland øjeblikkeligt skulle genopfinde sig selv politisk, økonomisk og kulturelt,

Dette var nogle af grundene til at albummet provokerede mange i Tyskland.

Ungdomsoprøret i tresserne

I slutningen af 1960erne kom denne frustration frem hos unge tyske intellektuelle, som forsøgte at forstå hvad tysk identitet var, bl.a. i politik og i kulturen.

Kraftwerk var musikalsk startet i krautrocken, hvilket var et forsøg på at skabe en selvstændig tysk lyd, som skilte sig ud fra de amerikanske og engelske forbilleder.

Det var god tone i et tysk samfund hvor nationalismens rædsler stadig kastede skygger af sig, var det først med AUTOBAHN fra 1974, hvor projektet begyndte at give mening.

Pladen blev godt modtaget i England og Frankrig

Udenfor Tysklands grænser, specielt i Frankrig og i Storbritannien var de vilde med den nye lyd.

De engelske journalister mødte med Kraftwerk et band som kom til tiden, og som helst ville snakke hvad er tysk musik.

Samtidig med var de begjestrede for at høre Kraftwerk tale om at det er lyden fra en af bandmedlemmernes folkevogn man kan høre der er samplet ind i AUTOBAHN.

Det var total anderledes toner end de normalt hørte. Og i modsætning til de tyske journalister, så var de britiske mere end begejstret netop pga. dette.

Stigende tysk nationalisme i dag

Selvom Kraftwerk blev anset for at være futuristiske, så tror jeg ikke at de i deres vildeste fantasi i 1974 kunne forstille sig at fascistiske og nazistiske ideer igen kunne blive moderne og appellere til mange mennesker.

Ikke bare i Tyskland, hvor et parti som Alternative für Deutschland, får flere og flere stemmer. Men også mange andre steder rundt omkring i verdenen, der tidligere blev anset for at være demokratiske højborge.

Det, det er bemærkelsesværdigt her, det er at hvor de voksne borgere som var til stede i Tyskland i årene 1933-45 efter krigen undskyldte sig med, at de ikke vidste hvad der foregik, og at det var deres lederes skyld at det skete,

Så kan nutidens borgere på ingen måde komme med de samme undskyldninger, hvis de stemmer et totalitært parti til magten. Da de burde at være 120 procent bevidste om hvad der kan ske.

Er folkevognen nu kørt i garagen?

I dag eksisterer Kraftwerk stadig. Selvom de mest produktive, kreative og gyldne år var imellem 1974 og 1983.

De er nu fra deres base i Düsseldorf blevet kuratorer for deres egen retrospektive musikkatalog, som bandet løbende finjusterer både musikalsk og æstetisk.

Dette har betydet at der op igennem årene er kommet forskellige bokssæts og senest en remixalbum.

Album covernes er også blevet redesignet så de fremstår mere grafisk minimalistiske og som er mere tidløse. Da de er renset for bandets medlemmer.

Det gælder også for AUTOBAHN som i dag er et hvidt, globalt, international motorvejspiktogram på en blå baggrund.

Dermed distancerer Kraftwerk sig i dag også indholdsmæssigt kraftig fra det oprindelige cover med de stærke tvetydige tyske historiske referencer.

Efterskrift

Selvom der igennem årene er blevet talt om der er et nyt Kraftwerk-album på vej, så synes det ikke at ske.

Måske fordi den historiske arv nu spænder ben for gruppen fra industribyen Düsseldorf. Samt at bandet ikke har lyst til at udfordre skæbnen med at udgive en plade som måske flopper stort både kunstnerisk og kommercielt set.

Endelig kan det også være fordi Kraftwerk måske føler at bandet har sagt alt det som der var at sige.