Anmeldelse af bogen SUPERTANKER (2019) af Thomas Løppenthin: Der var ikke meget PEACE, LOVE & UNDERSTANDING i det danske banebrydende maskinkollektiv KLICHE.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Snarere var konceptet det modsatte. Da specielt bandets chefideologer, bassisten JOHNNY VOSS og keyboardspilleren JENS VALO, var trætte af 1970’s hippie bands venstreorienterede omklamring og føleri.

Supertanker

”FJOLSER. AMATØRER. KUNSTSNUDER”, rasede bandets kommunistiske trommeslager ANDERS BRILL i 1980 til de øvrige gruppemedlemmer. Da det stod klar for ham at projektet måske var slut før det for alvor var begyndt.

Pladeselskabsindehaveren og produceren POUL BRUUN havde meddelt gruppen ”Det kunne have været fantastisk, men drenge, det må vi droppe”.

Meddelsen kom efter at forsangeren LARS HUG i et raserianfald var skredet fra pladestudiet under inspilningen af det allersidste nummer MASSELINJEN.

Det der med tiden skulle blive til debutpladen SUPERTANKER, var nu sat på stand by på ubestemt tid. Da HUG nu frivilligt var blevet indlagt på den lukkede afdeling på et hospital i Århus.

Nils henriksen trak sig fra produktionen

Forude var der gået en lang proces. Da KLICHE i 1979 første gang var i pladestudiet, var det med NILS HENRIKSEN, en af Danmarks bedste producere dengang.

Han ville lægge en ELECTRIC LIGHT ORCHESTRA lyd ned over produktionen, som i den grad rystede bandet. Og, i den grad JENS VALO, der kort tid forinden var blevet forelsket i det første singleudspil fra NO WAVE-pionererne fra TEENAGE JESUS AND THE JERKS.

Han mente at de skulle være med til at vise hvilken retning gruppen skulle inkorporere i deres musikalske udtryk.

Normalt er tingene afstemt og planlagt inden et band træder ind i et pladestudie, da det er dyrt at indspille. Men for KLICHE, som var vant til at gøre tingene sammen, kunne ikke forlige sig med arbejdsprocessen.

Der var altid mange nye ideer som skulle afprøves ad hoc ved den store mixerpult. Og, det ledte altid til mange diskussioner og konflikt i den kreative proces.

Gruppen var tilmed ikke begejstrede for at indspille i det dyre Sweet Silence Studios, da de ikke ønskede en velproduceret lyd.

Derudover var de heller ikke var specielt samarbejdsvillige overfor deres producer, da han ønskede at optagelserne skulle foregå enkeltvis. For at undgå for meget støj, ønskede han at optage lyden fra hvert instrument og stemme.

Efter en uge havde NILS HENRIKSEN dog fået nok, og han meddelte gruppen at han trak sig fra processen.

Poul Bruun skulle samle stumperne op

De budgetterede udgifter til pladeindspilningen var nu blevet brugt, og det eneste der var kommet ud af det var en mastertape.

Dog begyndte anden runde af pladeindspilningen et par måneder senere. Nu med POUL BRUUN som producer.

Og, efter at han og gruppen have lagt meget tid og energi i projektet, så så det hele ud til at ramle da HUG skred ”fem minutter før midnat”. Dette fik bandets trommeslager ANDERS BRILL til at slå i bordet.

Ud kom SUPERTANKER dog, over et års tid efter at de havde startet indspilningsprocessen.

Stor ros fra den danske anmeldererkorps

I sin samtid fik pladen meget stor ros af stort hele det samlede danske anmelderkorps.

SUPERTANKER blev af en anmelder betegnet som den største milepæl i dansk rocks historie siden STEPPEULVENE i 1967 havde udgivet deres dansksprogede Bob Dylan inspirerede HIP.

I 2006 blev pladen optaget som en af otte udgivelser i kategorien “Populærmusik” i Kulturministeriets Kulturkanon.

Og, nogle dage efter modtog JENS VALO, ANDERS BRILL, JOHNNY VOSS og LARS HUG Pionerprisen af Danske Musikkritikere.

HUG udtalte om hæderen: ”At blive sat pris på er dejligt. Om det så er fra dit barn, kronprinsen eller en pionerpris”. Dermed lagde han også stærkt afstand fra SUPERTANKERs optagelse i Kulturkanonen.

Det var også i forbindelse med prisoverrækkelsen at offentligheden kunne se bandet sammen for sidste gang.

ANDERS BRILL døde i 2009. Og, alle gruppemedlemmerne har med tiden gjort det til en dyd ikke at hænge ud sammen, fordi fortidens spøgelser imellem dem stadig raserer.

Maskininen er drivkraften

SUPERTANKER var ikke bare et musikalsk nybrud i den danske musikverden. Konceptet, udtrykket og teksterne var det også.

Konceptet

JOHNNY VOSS var opdraget ind i Antroposofien af sin far IVAN MØLLER, der var med at stifte den første RUDOLF STEINER skole i Hellerup.

Efter en rejse til Goetheanum i Basel i 1971, stiftede han kendskab til KRAFTWERK. Et par år før udgivelsen af AUTOBAHN, havde teknopioneerne udgivet et nummer som blev spillet meget på de schweiziske og tyske radiokanaler.

Naboens søn ULF TOPHØJ tog også afsted til Basel, og i mødet med VOSS blev de første spor til KONCEPTET i KLICHE lagt.

De to unge mænd udformede deres egen filosofi NEONISMEN, som var en ideologi om neonfarven og neonrørets filosofi.

Samtidig med var de også inspireret af ANDY WARHOLs tanker om ”I Wanna Be A Machine” og hans masseproduktion af kunsttryk.

Derudover spillede forfatteren ERNST JÜNGER, og hans upersonlige og objektive skrivestil i STAHLGEWITTERN ind. Ligesom beskrivelsen af det mekaniserede samfund i GLASBIERNE, hvor bierne udfører deres funktioner uden overvejelser,

Det udmyntede sig til sidst i DET TOTALE NEONISTISKE MANIFEST, som var en reaktion mod hippie-perioden. Her satte de ensartetheden, industrialismen og det maskinelle i front.

For at synliggøre konceptet, elskede de at tage billeder af eks. Cheminova og lave lydoptagelser af højspændingsledninger. Mange år senere blev nogle af disse tanker og udtryk inkorporeret i KLICHE.

Bandets dannelse

Det var på Århus Kunstakademi at VOSS i forbindelse med en af introduktionsdagene for nye elever fik øje på LARS HUG.

Han var startet året efter at han var begyndt at gå der. Og, synet af en kortklippet HUG, gjorde at ham måtte han komme i kontakt med, da han skilte sig ud fra hippierne.

Det kom de, og inden længe var de i gang med at skabe KLICHE. LARS HUG fik arbejdskollegaen JENS VALO fra børnehaven til at flytte fra København til Århus.

Med VALOs ankomst var bandet ved at komme på plads. Han var i lighed med VOSS tiltrukket af KRAFTWERK, men fandt også stor inspiration at hente i ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

De tre kunstneriske sjæle manglede en fjerdemand i bandet, en trommeslager. Og, ham fandt de ved at sætte en annonce i en avis.

ANDERS BRILL blev hyret, fordi han ikke spillede tromme, men slog på tromme. I modsætning til de andre tre i bandet bidrog han ikke til den kreative proces.

Så han var bandets bogholder, og sammen med den socialt anlagte VOSS holdt de sammen på gruppen.

Det foldede sig bl.a. ud en dag, hvor VALO i punkens ånd forslog at bandet skulle trykke hagekors på nogle t-shirts for at forarge den bedre borgerskab.

Dette ville BRILL ikke finde sig i, så han satte bogstaveligt talt VALO på plads. Han tog derfor fat i, og løftede ham oven på en afholdsbeholder, og så var den ide skudt ned.

Derudover havde han en gammel folkevognsrugbrød som bandet kunne drøne rundt i når de skulle give koncert.

Vi går gennem tid og rum

Tekstuniverset på SUPERTANKER er ligesom i KRAFTWERKs univers meget enkle. Her er alt overflødig skåret væk. Ligesom man kan høre det i nummeret PANORAMA:

“Med første verdenskrig gik en epoke under
Anden verdenskrig blev et inferno af total krig
Forude ligger en teknisk og videnskabelig triumf”

Havets Blå

HAVETS BLÅ var et nummer som HUG og VALO havde arbejdet på i årevis før de blev optaget i KLICHE.

Teksten var i sin første udgave noget ”skib ohøj noget” som VALO havde skrevet. Med VOSS indover, så blev det til en tekst, hvor det funktionelle blev fremhævet:

”Sejler på en supertanker
Maskinerne arbejder”

Formand Mao med som tekstforfatter på to af numrene

I numrene MILITSKVINDER og MASSELINIEN er den kommunistiske Formand MAO med som tekstforfatter.

JOHNNY VOSS der på afstand oplevede Kulturrevolutionen i Kina udefra, brød sig ikke om den. Da den dyrkede de samme virkemidler som fascisterne benyttede sig af.

På den anden side brød han sig heller ikke om de venstreorienterede hippieorkestre, som belærte folk om hvad de skulle mene om samfundet.

Så for ikke at ende i den samme skuffe som dem, var det tvetydige budskaber KLICHE udsendte som eks. i de to MAO-sange.

For var Kinas døtre i virkeligheden så stolte når de vandrede rundt med deres rifler over skuldrene?

Og, var det folket, som var drivkraften i verdenshistorien? For VOSS så er det individet der skaber forandringerne, men det havde han ikke behov for at skære ud i pap.

Da HUG var på hospitalet, forsatte VOSS og VALO med indspilningen af MASSELINIEN, så det er deres vokaler, der er med i starten af nummeret.

Efter at HUG blev udskrevet og kom tilbage i pladestudiet, blev nummeret forlænget, sådan at den kom til at vare ti minutter. Og, hvor man i slutningen af den kan høre HUGs flæberi, som VALO udtrykte det.

Aldrig mere

VALO var træt af at høre alle de følsomme sange, hvor artisterne krængede deres følelser ud.

Så da LARS HUG ville have ALDRIG MERE med på SUPERTANKER, var han helt oppe at køre.

Han brød sig ikke om at HUG-nummeret, som handler om ulykkelig kærlighed var skrevet i Jeg-form. Dette følelseshysteri skulle derfor udryddes, da de øvrige numre er upersonlige og var skrevet i Vi-form.

Til at begynde med gav VOSS ham ret i det, da nummeret ikke passede ind i deres koncept.

Men efter intense forhandlinger i bandet, hvor VALO fik andre kompromiser til at falde ud til sin fordel, gav han sig.

Og, den mere kompromissøgende VOSS endte også med at acceptere den, da det kunne være meget godt at have en kontrast til de andre sange med på pladen.

Langt senere, da LARS HUG for længst var gået solo, udtalte han om KLICHE at alting skulle være vi, vi, vi, og til sidst så blev han vanvittig af det.

Valo forlader Kliche

Kort tid efter at SUPERTANKER var blevet udsendt, så forlod keyboardspilleren JENS VALO bandet.

Der var forskellige grunde til det. Mest af alt havde det været en udmattende proces at nå i mål.

Og så var han blevet godt og grundig træt af LARS HUG. Med ham ude af orkestret havde bandet mistet deres musikalske styrmand ved roret.

Omega November

Bogen SUPERTANKER er skrevet, eller måske rettere sagt redigeret af THOMAS LØPPENTHIN.

Da det primært er afskrifter af de forskellige interviews han har optaget. Som så er tilføjet nogle få bemærkninger fra hans side, der bærer bogen.

Steffen Brandt

Vi får også historien om STEFFEN BRANDT som var med i KLICHE i en kort periode. Inden han stiftede TV-2 med de samme medlemmer som var i hans band TAURUS.

Da KLICHEs og TV-2s fælles tour manager GUNNAR MADSEN en dag sidder sammen i bilen sammen med KLICHE sætter han en demobånd på som TV-2 har lavet.

LARS HUG flår straks båndet ud af kassetteafspilleren i raseri. Ifølge MADSEN så var det ikke pga. det var en konkurrent. Men fordi HUG følte at BRANDT havde hugget alt for meget i den tid han var i KLICHE.

Han følte der var en stor forskel i det udtryk TAURUS havde, og som TV-2 nu begyndte med at have.

BRANDT er enig i at med mht. form, udtryk og retning, så var han meget inspireret af KLICHE.

Men musikalsk set så var KLICHE ikke de eneste som var inspiret af KRAFTWERK, ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

OK OK Boys

Den svære to’er OK OK BOYS får også en grundig omtale. Det var en plade hvor KLICHE var lykkedes med ikke at lave en gentagelse af SUPERTANKER. Men som også var af meget høj kunstnerisk standard.

Grunden til at de kunne forny sig skyldes i høj grad bandets nye keyboardspiller NILS TORP.

I lighed med SUPERTANKER fik den meget positiv omtale. Hvorimod deres gamle keyboardspiller JENS VALO, ikke brød sig om den, da han synes pladen var en omgang kommercielt lort.

Til gengæld er han fuld af lovord om den eksperimenterende CITY SLANG plade som var LARS HUGs første solo udgivelse. Den skulle have været KLICHEs anden udgivelse som han udtrykker det.

I samme tidsrum kom pladen DOBBELT PLUS af VOSS TORP BRILL, hvilket var en gedigen skuffelse.

På SUPERTANKER arbejdede bandets tre kreative medlemmer sammen i samme øvelokale. Men med OK OK BOYS, så begyndte de at arbejde parvis. Og da de var gået i gang med at skrive bandets tredje plade, så var det nu hver for sig at de gjorde det.

En dag aftalte TORP og HUG at nu var det slut, og da VOSS og BRILL fik beskeden overbragt, så var de ikke specielt overraskede over det.

I forbindelse med den store Afrika koncert i Idrætsparken 1985, bliver gruppen gendannet og spiller tre numre, inden de for sidste gang, takker publikum.

Kysser Himlen Farvel

Nogle mener at KYSSER HIMLEN FARVEL pladen af LARS HUG i virkeligheden var det som skulle være KLICHEs tredje plade, da HUG, VALO og TORP er krediteret sangene.

Dette får vi dog ikke svaret på i THOMAS LØPPENTHINs bog, der generelt set er en smuk indføring i KLICHEs univers.

I bogen fornemmer man imellem linjerne de meget forskellige, men også stærke personligheder. Som ikke bare blev rost i Århus, men som også var respekteret af musikscenen i København.

De havde det samme stærke kunstneriske udtryk med masser af referencer til kunst, musik og film. Dette udtryk stod oftest i modsætning til deres jyske kollegaer, som tog det mere afslappet.

En modig bogudgivelse

Selvom bogens stærke og svage sider hænger meget sammen med hvad de interviewede personer fortæller, så er det et modig projekt THOMAS LØPPENTHIN har begivet sig ud i.

Først og fremmest fordi bogen udkom først i 2019 på eget forlag, ca. 35 år efter at et ikke specielt storsælgende band, som kun udgav to plader, indstillede karrieren.

Tilmed har han heller ikke kunnet benyttet sig af den ekstra publicity det kunne tilføre projektet hvis LARS HUG, som den eneste af de nulevende KLICHE-medlemmer, havde givet tilsagn om at medvirke.

Fraværet af HUGs nutidige betragtninger bliver i bogen fyldt ud med citater fra interviews han har givet gennem tiden.

Bogen, som er rigt illustreret med mange hidtil ukendte fotografier og dokumentation, er ”et must” at have.

Ikke bare for musikelskere, der vil vide mere om en ikonisk dansk New Wave bands opståen og forfald.

Men eks. også for alle landets lærere, der ønsker at drage den kanoniserede plade SUPERTANKER ind i deres undervisning.