Anmeldelse af filmen “OPPENHEIMER” (2023) af Christopher Nolan. Som er en dynamisk skildring af manden som blev kendt som “Atombombens far”.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ifølge en russisk historiker vil Kyiv, Warszawa og Vilnius, blive de tre første steder som vil blive ramt af atombomber. Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og kommer fuldstændig ud af kontrol.

Under anden verdenskrig, kunne en by som Hamburg, lige så godt have været et atombombemål.

Det var sket, hvis ikke Nazityskland havde kapituleret 1½ måneds tid før, den første atombombe blev udløst i ørkenen i New Mexico.

Er Oppenheimer historiens vigtigste mand?

Under krigen var tyske forskere langt fremme i udviklingen af det dødbringende våben. Og i USA var man bange for at de ville vinde dette kapløb.

Derfor blev ”Manhattan-projektet” søsat, under ledelse af den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, som endte med at blive kendt som ”atombombens far”.

Netop, af den grund, mener instruktøren Christopher Nolan at den kæderygende Oppenheimer er det vigtigste menneske som har levet i historien.

Da bomben forevig har forandret menneskehedens livsførelse, pga. vi alle kan blive udslettet indenfor meget kort tid.

En film som bliver fortalt i relativ tid

I den biografiske film, der bliver fortalt i relativ tid, vises to fortællinger som foregår efter introduktionen til bomben. Samtidig med at vi i den tredje fortælling ser tilbage på Oppenheimers tidligere år.

Her møder videnskabsmanden Albert Einstein og danske Niels Bohr. Den danske fysiker havde i 1939 publicerede en artikel, hvori han konkluderede at det var muligt at udløse en ufattelig energi med den rette mængde uran.

Alt dette giver en dynamik og intensitet i det psykologiske drama. Da vi fornemmer at Oppenheimer i fremtiden vil komme til at blive miskrediteret for sit arbejde. Samtidig med at vi følger ham i hans arbejde på vej mod målet.

Nolan er tro mod kildematerialet

I Oppenheimer, som i store træk er tro mod kilderne, bliver vi introduceret til en lang række stjerneskuespillere, der alle spiller forrygende. G

I stedet for at samle dem i nogle få karakterer, som det oftest sker, så har Nolan valgt at tage dem alle med, så filmen fremstår realistisk.

Så kan vi godt leve med at det forgiftede æble som Oppenheimer havde tiltænkt sin professor på universitet, ikke som det fremgår i filmen, var et som Bohr var lige ved at spise.

I virkelighedens verden blev det forgiftede æble opdaget i tide (uden Bohrs tilstedeværelse), og Oppenheimer sendt til mental undersøgelse.

Retsopgøret mod Oppenheimer efter krigen

Der starter en FBI-høring mod den venstreorienterede Oppenheimer efter krigens ophør.

Han bliver nu set som en samfundsmæssig trussel i USA, pga. han kunne videregive sin viden til den tidligere allierede Sovjetunionen.

I sit politiske engagement med at bomben ikke skulle bruges igen i krigshandlinger, er han ikke bleg for at angive andre.

Læs også: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine

Hvis han var blevet frikendt i høringen, som mest af alt havde karakter af et justitsmord, i et land som bryster sig af sit retsvæsen.

Så ville han ikke have fremstået som den martyr, som Nolan fremstiller ham til at blive, pga. dette faktum.

På denne måde, er der en lige linje fra filmens anslag hvor Oppenheimer bliver sammenlignet med Prometheus, som gav ilden til menneskene. Men som efterfølgende fik den straf at han skulle pines for dette.

Er Oppenheimer dette århundredes bedste film?

Mange anmeldere kalder filmen for et mesterværk. Og nogle få af dem, er gået så vidt som til at kalde dette århundredes film.

Endelig har brugerne på filmdatabasen givet den uhørte høje karakter 8.9. Normalt bliver gode film tildelt 7.2-8.4.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Jeg deler denne begejstring, ikke kun pga. de store skuespilpræstationer, men også fordi denne stærkt æstetiske film, formår at skabe et drama, der holder en klistret til filmlærredet i de tre timer den varer.

Samtidig med, at den også giver mig lyst til at dykke ned i det store personregister Nolan præsenterer os for, og finde ud af mere om deres liv, og betydning for samfundet.

Heldigvis, er dette meget lettere i dag, at finde oplysninger om historiske personer, fordi vi kan google os frem til svarene ret hurtigt.

Efterskrift

Da jeg første gang hørte om Oppenheimer, var det i ”Oppenheimers formiddag”, af Kliche.

Jeg anede ikke hvem manden var før ca. et årti senere, hvor jeg tilfældigvis læste om ham i en avisartikel, selvom det stilskabende aarhusianske new wave band, gav nogle stærke hints i nummeret:

Åbner en dør.
Skærmer for lyset med hånden.
Ser den sølvgrå sky.
Og går ud i varmen.
Alt hvad jeg ser.
Er vibrerende atomer.

Læs også: Kliche: Forude ligger en Maskinel og Musikalsk triumf

Det gør jeg så heldigvis nu, efter at have set Nolans film om ham, mange år senere.

Da jeg træder ud af biografsalen og igen entrerer virkelighedens verden ser jeg masse teenagepiger klædt i pink. Gad vide hvor de er på vej hen!