Anmeldelse af filmen “GALLERY OF GOD” (2023) af Frände Bo Ossian Melin. Efter at Lars von Trier har gjort grin med svenskerne i sin tv-serie RIGET, er det nu broderfolkets tur til at give lidt igen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den svenske eksperimenterende film GALLERY OF GOD bliver vi bekendtgjort med et kapitalistisk firma Zentropa, som har mange svenske artister tilknyttet, og som nu styrer alt kunstnerisk indhold i Europa, på en sådan måde, at vi alle er tvangsindlagte til at købe dyre bøger om dansk design og arkitektur!

I lighed med THE SQUARE, der handlede om kunstens magt og afmagt i nutidens samfund, hvor kunstnerisk kvalitet måles i antallet af besøgende på et kunstmuseum, så er GALLERY OF GOD et kreativt indspark til hvor kunsten befinder sig pt., hvor kunstnere gerne samarbejder med virksomheder såsom Louis Vuitton for at fremme karrieren og få økonomisk profit, sådan at man kan blive en feteret superstjerne som Jeff Koons, der sælger sine værker for dyre summer.

Modsat så er der så stadig kunstnere, der insisterer på kunstens renhed, såsom den danske dadaistiske udvekslingssstudent Auto Didakt (som ikke taler dansk-svensk, men svensk-dansk), som render rundt med sin Muppet-lignende tøj dukke Bøssemand. Han er lige stemplet ind på kunstskolen i Göteborg, hvor han hurtig finder sig til rette med Irma Odinsdottír, efter den hylemorsomme personpræsentation, hvor de forskellige kunststuderende skal præsentere overfor den nyankomne dansker, hvad de arbejder med.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Og alt imens forventningen er en komedie a la guldpalmevinderen THE SQUARE, så udvikler GALLERY OF GOD, sig mere i retning af RIGET hvor handlingen bliver mere og mere creepy i de gode kunstneres kamp mod de onde kunstnere, hvilket er dem som har ladet kunsten blive kommercielt, og som bliver anført af kunstskolens nye leder.

I dag fik GALLERY OF GOD en god modtagelse i sin første fremvisning udenfor Sveriges grænser. Og, i lighed med Ruben Östlunds værker viser filmen at svensk film så småt er ved at markere sig igen.