Anmeldelse af PRÆSIDENT VED ET TILFÆLDE (2024) af MARTIN HERRING og MIKE LERNER. Et portræt af Svetlana Tikhanovskaja fra Belarus.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2020 var der præsidentvalg i Belarus. Som i andre autoritære stater, der afholder “frie valg” såsom Rusland, er resultatet normalt kendt på forhånd.

Vinderen blev da også den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko som har siddet ved magten siden 1994, der ifølge officielle kilder vandt med 80,7 procent af stemmerne.

Nærmeste konkurrent var Svetlana Tikhanovskaja, der fik 10,2 procent af de afgivne stemmer. Hun stillede op da hendes mand, den samfundskritiske blogger Sergej Tsikhanovski kort tid før valget var blevet fængslet af styret i Minsk.

Problemet var bare den, at både internt i Belarus, og eksternt fra udenlandske iagttagere af valget, skønner at det var Tikhanovskaja som vandt en overbevisende sejr. Og, at Lukasjenko derfor er at betragte som en illegitimt præsident.

Valgresultatet gjorde at tusinde af belarussere demonstrerede på fredeligt vis ude i gaderne af Minsk, indtil de blev mødt af en talstærkt sikkerhedsstyrke på 2-3000 mænd, som var voldelige overfor demonstranterne og tilmed skød efter dem.

Præsident ved et tilfælde

Tikhanovskaja bliver efter valget hurtig tilbageholdt af myndighederne, som beder hende om at indtale et besked på en video, hvori hun beder demonstranterne om at dæmpe sig.

Efter tre timers efterhøring, bliver hun smuglet ud af landet til Litauen, hvor hun i dag har base. Egentligt var det meningen at hun ville tilslutte sig demonstranterne, men hun havde ikke modet til det, som hun udtrykker det.

Hurtigt får hun samlet et hold omkring sig i Vilnius, med Franak Vjatjorka som toprådgiver. De vil alle udnytte momentumet i Belarus til at lave revolutionen der vælter Lukasjenko

Problemet for det lille kampagnehold er dog at få de europæiske ledere, med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, op i gear, og handle hurtigt. Hvilket tydligvis frustrerer Vjatjorka.

Det lykkedes dog at få sat et officielt møde op med den amerikanske uderigsminister Andrew Blinken. Og dagen efter et uofficielt møde med Præsident Joe Biden.

De var lydhøre overfor argumenterne for at kæmpe for frihed, demokrati og menneskerettigheder. På den ene eller anden måde ville de gerne hjælpeselvom Belarus bestemt ikke var deres første prioritet.

Belarus – En terrorstat

En af mest markante skikkelser ffra oppositionen under valgkampen var Maryja Kalesnikava.

På vej ud af Belarus bliver hun arresteret. Og, efter at være blevet i dømt en straf på 11 års fængsel for at medvirke til uroligheder i landet, blev hun en dag kørt direkte på en intensiv afdeling på et hospital fra hendes fængselscelle, efter at havde blevet udsat for tortur.

På vej til Vilnius fra Athen bliver et RyanAir fly beordret til at lande i Minsk. I flyet er bl.a. den kritiske blogger Raman Pratasevitj af Lukasjenkos regime, der bliver arresteret.

Efter en uges selskab med KGB ville han gøre alt hvad styret bad ham om. Det betød helt konkret, at alle de kontakter han havde i oppositionen, inklusiv hans egen kæreste som forsvarede ham, blev angivet, imod at han selv gik fri.

Nobelpristageren Ales Bjaljatski blev i dømt 10 års fængsel. Tikhanovskaja og Franak Vjatjorka er også blevet fængslet i henholdsvis 15 og 20 år i absentia. Og, Sergej Tsikhanovski fik en fængselsstraf på 18 år. Alle for at forstyrre den offentlige ro og orden.

I alt er over 1350 mennesker blevet fængslet under Lukasjenko pga. deres politiske overbevisning, og over 50.000 belarussere tilbageholdt. Ofte med anvendelse af tortur som konsekvens.

Efterskrift

Efter valget fik Aleksandr Lukasjenko indført en ny lov, som sikrer ham livslang politisk immunitet. Samt, at oppositionspolitikere ikke kan stille op til præsidentvalg, hvis de bor i eksil.

Maryja Kalesnikava blev i slutningen af 2025, sammen med mange andre systemkritikere løsladt, pga. en aftale mellem USAs præsident Donald Trump og Aleksandr Lukasjenko.