Anmeldelse af filmen QUEEN LIVE IN BUDAPEST (1986) af János Zsombolyai. Under Kold Krig optrådte Queen bag jerntæppet i en historisk koncert.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Den 27. juli 1986 indtog det britiske rockband Queen Népstadion i Budapest foran omkring 80.000 tilskuere.
Koncerten var en del af bandets The Magic Tour og blev en af de mest bemærkelsesværdige musikbegivenheder i 1980’ernes Europa.
På dette tidspunkt var kontinentet fortsat opdelt mellem øst og vest, og Ungarn var en del af den sovjetdominerede østblok. Koncerten var derfor mere end en almindelig rockbegivenhed.
Den blev et symbol på mødet mellem vestlig populærkultur og et østeuropæisk samfund, hvor adgangen til internationale kulturelle udtryksformer var præget af politiske begrænsninger.
Queen – Live in Budapest kan således betragtes som et kulturelt øjeblik i Den Kolde Krigs sidste årti.
Koncerten demonstrerede musikkens evne til at skabe forbindelser på tværs af politiske og ideologiske grænser og dokumenterede samtidig Queens position som et af verdens førende livebands.
Et todelt Europa og Ungarns kulturpolitik
For at forstå koncertens historiske betydning må den ses i sammenhæng med Europas politiske situation i 1986.
Siden Anden Verdenskrig havde kontinentet været opdelt i to blokke. Vestens liberale demokratier og markedsøkonomier stod over for Østeuropas kommunistiske étpartistater, som var politisk og militært knyttet til Sovjetunionen. Berlinmuren var det mest synlige symbol på denne opdeling.
Ungarn havde imidlertid en særlig position i østblokken. Under János Kádárs ledelse havde landet udviklet en relativt pragmatisk form for kommunisme, ofte betegnet som gulasjkommunisme.
Der var sammenlignet med flere andre østbloklande større plads til vestlig populærkultur, selvom staten fortsat kontrollerede centrale kulturelle institutioner.
Denne kontrol kom blandt andet til udtryk gennem det såkaldte system med de tre T’er: tiltott (forbudt), tűrt (tolereret) og támogatott (støttet).
Systemet, der blev udviklet under kulturpolitikeren György Aczél, fungerede som et redskab til at regulere kunstneriske og kulturelle aktiviteter.
Værker, der blev betragtet som politisk uønskede, kunne forbydes, mens andre blev tolereret eller direkte støttet af myndighederne.

Rockmusikken indtog en særlig position i dette system. Den var forbundet med vestlig ungdomskultur, individualisme og personlig frihed og kunne derfor opfattes som en kulturel udfordring af det kommunistiske samfunds værdier.
Samtidig var musikken blevet så populær blandt unge ungarere, at myndighederne måtte acceptere dens tilstedeværelse i et vist omfang.
Da Queen optrådte i Budapest, var koncerten derfor også et resultat af en gradvis kulturel åbning.
At et internationalt rockband af Queens størrelse kunne samle omkring 80.000 mennesker på Népstadion, illustrerede, hvor meget grænserne for den tolererede vestlige kultur havde flyttet sig.
Et kulturelt møde på Népstadion
Et kulturelt møde på NépstadionKoncerten blev en historisk begivenhed, fordi den gjorde den internationale rockkultur fysisk nærværende for et ungarsk publikum.
Mange havde allerede stiftet bekendtskab med Queen gennem radio, plader og kassettebånd, men nu kunne de opleve bandet direkte.

Koncerten blev desuden dokumenteret af den ungarske filmindustri i filmen Queen – Live in Budapest, instrueret af János Zsombolyai og udgivet i 1987.
Et af koncertens mest mindeværdige øjeblikke indtraf, da Freddie Mercury fremførte den traditionelle ungarske folkesang Tavaszi szél vizet áraszt.
Mercury havde forberedt teksten fonetisk og sang den foran det begejstrede publikum. Gestussen viste hans interesse for den lokale kultur og skabte et musikalsk møde mellem international rockmusik og ungarsk national identitet.
Sangen blev dermed et symbol på kulturel udveksling. Koncerten handlede ikke alene om vestlig musik, der nåede østpå, men også om, at den lokale kultur fik plads på den internationale scene.
Musikken fungerede som et fælles sprog, der kunne overskride politiske grænser og skabe samhørighed mellem mennesker i forskellige samfundssystemer.
Repertoire og bandets musikalske identitet
Koncertens repertoire afspejlede Queens musikalske alsidighed. Gruppen spillede blandt andet One Vision, A Kind of Magic, Under Pressure, Another One Bites the Dust, I Want to Break Free, Bohemian Rhapsody, Radio Ga Ga, We Will Rock You og We Are the Champions. Hertil kom den ungarske folkesang og flere musikalske improvisationer.
Sætliste viste, hvordan Queen bevægede sig mellem forskellige genrer. Another One Bites the Dust var præget af funk og disco, mens Bohemian Rhapsody kombinerede opera, ballade og hårdrock.
Who Wants to Live Forever demonstrerede bandets evne til at skabe storladne, symfoniske ballader, mens We Will Rock You og We Are the Champions inviterede publikum til aktiv deltagelse.
Flere numre kunne få en særlig betydning i den ungarske kontekst. I Want to Break Free kunne eksempelvis fortolkes som et udtryk for personlig frigørelse, mens Is This the World We Created…? rejste humanistiske spørgsmål om menneskets ansvar.
Det er dog vigtigt at skelne mellem sangenes oprindelige intentioner og den betydning, publikum kunne tillægge dem i en politisk anderledes virkelighed.
De fire medlemmer og koncertfilmens portrættering
Koncertfilmen fremstiller Queen som et band med fire forskellige, men komplementære personligheder.
Freddie Mercury er det naturlige centrum. Hans karisma, vokale styrke og teatralske kropssprog gør ham til en enestående frontfigur. Han behersker scenen og skaber en direkte forbindelse til publikum gennem improvisation og humor.

Brian May fremstår som den musikalske arkitekt. Hans karakteristiske guitarspil, melodiske soloer og hjemmelavede Red Special er centrale for Queens lyd.
Roger Taylor bidrager med den energiske og kraftfulde rytmiske dimension, mens hans vokale bidrag understøtter bandets karakteristiske harmonier.
John Deacon er mere tilbagetrukket, men hans præcise og melodiske baslinjer er afgørende for musikkens fundament.
Selvom Mercury får størst opmærksomhed i filmens visuelle fortælling, er det vigtigt at forstå Queen som et kollektiv.
Alle fire medlemmer bidrog som sangskrivere, og deres forskellige musikalske interesser var med til at skabe bandets særlige identitet.
Queens eftermæle i musikhistorien
Queens betydning rækker langt ud over koncerten i Budapest. Bandet var med til at udvide rockmusikkens muligheder gennem kombinationen af hårdrock, pop, opera, funk og teatralsk scenekunst.
Bohemian Rhapsody fra 1975 er et centralt eksempel på denne musikalske eksperimentering, mens We Will Rock You og We Are the Champions har været med til at definere stadionkoncerten som et kollektivt musikalsk fænomen.
Bandets optræden ved Live Aid i 1985 cementerede dets status som et af verdens mest markante livebands.
Queens evne til at engagere et stort publikum kom også til udtryk i Budapest, hvor musikken skabte et fællesskab på tværs af politiske og kulturelle skel.

Freddie Mercurys død i 1991 afsluttede en central periode i bandets historie, men Queens musik har bevaret sin internationale gennemslagskraft.
Nye generationer har opdaget gruppen gennem genudgivelser, film og populærkulturelle referencer.
Filmen Bohemian Rhapsody fra 2018 bidrog yderligere til at genoplive interessen for bandets historie.
Efterskrift
Queen – Live in Budapest fra 1986 er en historisk betydningsfuld koncert, fordi den forener musik, kultur og politik i et Europa, der stadig var opdelt af jerntæppet.
De tre T’er illustrerer, hvordan det ungarske styre forsøgte at kontrollere kulturlivet, samtidig med at vestlig populærmusik gradvist fik større plads. Koncerten blev et konkret udtryk for denne kulturelle åbning.
Freddie Mercurys fremførelse af Tavaszi szél vizet áraszt blev et særligt symbol på mødet mellem international rockmusik og ungarsk kultur.
Samtidig dokumenterer koncertfilmen Queens musikalske alsidighed og de fire medlemmers betydning for bandets samlede udtryk.
Koncertens historiske eftermæle ligger derfor ikke alene i dens musikalske kvalitet, men i dens evne til at vise, hvordan populærmusik kan skabe forbindelser mellem mennesker i samfund, der ellers er adskilt af politiske og ideologiske systemer.
Queen væltede ikke jerntæppet, men koncerten viste, at musikken kunne krydse det. Dermed står Live in Budapest som et markant eksempel på rockmusikkens kulturelle og historiske betydning i det 20. århundrede.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Morrissey
Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Harry Styles
En af tidens helt store popidoler var for første gang i Polen hvor han gav en veloplagt koncert.

David Bowie
Filmen skildrer Bowies sidste koncert hvor han gav den som Ziggy Stardust.


Skriv et svar