Anmeldelse af VI ER RUSLAND (2023) af SYBILLA TUXEN. Dokumentaren er et portræt af 3 unge russiske kvinder, som drømmer om et liv med frihed.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Rusland er man født til at blive trist, bliver der fortalt i en af filmens første scener. Og, med de meget mørke optagelser, som oftest er filmet sent om aftenen, eller om natten, hvor man knapt kan se de deltagende aktørers kroppe eller ansigtsudtryk, forstærkes dette budskab i Tuxens debutfilm.

Som seer fornemmes det at befinder dig i et totalitært regimes samfund, da denne maskering af karaktererne gør, at indtrykket er at de ikke skal være synlige, af frygt for repressalier, fra styres side.

Vi er Rusland

Vi følger tre forskellige russers liv i årene 2018 til 2022. De tilhører alle den mere anarkistiske del af den russiske befolkning, som ikke kan se meget håb eller fremtid i Putins Rusland, og derfor drømmer om at emigrere fra landet.

De oplever dagligt at nogle af deres medsammensvorne systemkritiske personligheder bliver arresteret af myndighederne pga. gadeuorden og at Putin fylder en nation med løgne om hvorfor det er nødvendigt at gå i krig med Ukraine, et land som de altid har set som deres venner mod vest.

For at dulme nogle af deres mange sorger og bekymringer, bliver tilværelsen fordøjet gennem en masse smøger, og aftener på den lokale klub, hvor der spilles højlydt tecnomusik.

På et tidspunkt vælger en af pigerne at rejse ud af landet, imens det stadigvæk er muligt til Georgien, for at få et nyt liv. Og, med tiden måske at kunne tage skridtet videre mod et andet europæisk land.

Efterskrift

Filmens hovedkarakterer er frustrerede over at deres forældre har valgt at bakke op omkring Putin, en person som de tidligere ikke stemte på.

Men der er også enkelte af den ældre generation som stritter imod det autoritære styre. Vi ser således en gammel kvinde sidde på gaden med nogle plakater, hvor på der står “Stop Krigen i Ukraine”. Dette er et budskab som provokerer mange, som vil hive hendes plakater itu, samtidig med at de råber skælsord efter hende.

Selvom mange i det skjulte, bakker op omkring hendes budskab, er der få der tør at sige styret imod. Og, hvorfor befolkningen finder sig i manglende frihedsrettigheder giver filmen desværre intet bud på.