I midten af august måned besøgte jeg byer såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles, som alle er en del af Den Franske Riviera.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På vej til Nice med flyveren fra Bruxelles fik en passager det dårlig. Heldigvis var der en læge med om bord, som kunne tilse ham.

Efter at flyet var landet i Nice afventede det en ambulance. Og, efter at han var blevet afhentet, var det tid til at udforske Den Franske Riviera. Et område, jeg aldrig havde været i før.

Nice

Vejret i Nice var alle dage varmt. Hvilket vil sige imellem 28-34 grader. Mange mennesker holdt sig derfor klogeligt under en parasol, når de var en tur på stranden.

Efter at have fundet stedet i midtbyen, hvor jeg skulle bo. Var det tid til at komme ind i den lille lejlighed jeg havde lejet. Heldigvis var det en ung kvinde inde i lejligheden, som var ved at gøre rent da jeg kom.

Ellers tror jeg aldrig at jeg var kommet ind, da jeg ellers skulle få nøglerne fra en nøgleboks, som jeg havde besvær med at bruge.

Efter at have sundet mig lidt var det tid til at se se byens strandområde og den gamle bydel, inden jeg gik tilbage til lejligheden for at forberede mig på morgendagens lange tur/retur til italienske Cinque Terre over Genova.

Tilbage i Nice, så jeg i de kommende dage, bl.a. den ufærdige teaterbygning tegnet af Daniel Libeskind udefra. Når den står færdig vil teatret også rumme butikker, restauranter og et luksushotel.

På en aften gåtur kom jeg forbi byens bibliotek som er formet som en firkantet hoved. Tête Carrée (2002) som bygningen hedder er tegnet af arkitekterne Yves Bayard and Francis Chapus, udfra skulptøren Sacha Sosnos oplæg.

Cannes

Næste stop på rundturen i Den Franske Riviera var Cannes. Byen som er mest kendt for sin Film Festival.

Og, i en dansk kontekst, Lars von Triers udskejelser der. Som i mange år medførte at han var Person Non Grata, pga. nogle anstødelige udtalelser.

Jeg så bygningen udefra hvor festivalen foregår. Her var det populært at stille sig op på røde løber, der var placeret på trappen. Posere, og lade sig fotografere.

Tæt ved venue var det også tid til at tage en slapper på den strand hvor mange håbefulde pinup piger festival efter festival lader sig forevige foran blinkende kameraer.

Bådtur på Middelhavet

For at komme til Saint Tropez tog jeg afsted med en båd fra Nice. Umiddelbar synes alt at være stille og rolig søndag morgen. Men da jeg båden sejlede ud af havnen i Nice mødte den nogle høje bølgeskulp som gjorde mine medpassagerer til venstre for mig drivvåde.

Det tog de med godt humør sikkert fordi vejret var varmt, og de hurtig vil blive tørre igen. Undervejs på turen udnyttede nogle surfere de bølger som mini-færgen lavede.

Efter 2½ times afslappet rejse nåede vi frem til den sidste destination Saint Tropez, efter bl.a. at have lagt til kajs i Cannes.

Saint Tropez

I halvfemserne hvor DR sendte Beverly Hills, så var TV2s modsvar til det, at sende en fransk ungdomsserie som på dansk kom til at hedde Saint Tropez.

Den fulgte jeg så med i som en af de få. For imens mine jævnaldrende talte om Brenda, Brandon og Dylan, så tænkte jeg på Caroline, Laure og Jessica.

Så det var sjovt at se en særudstilling om tv-serien inde i byens filmmuseum. Her blev historien om Gud skabte kvinden instrueret af Roger Vadim også præsenteret.

Det er i denne film fra 1956 som er optaget i Saint Tropez at Brigitte Bardot fik sin internationale gennembrud.

Som en følgevirkning af filmens succes blev Saint Tropez kendt som en kunstnerisk by, som i de næste 20 år tiltrak celebrities fra speciel Paris til at komme til den lille by ved Den Franske Riviera.

Det benyttede skuespillerinden Catherine Deneuve og sangerinden France Gall sig bl.a. af. Men folk kom også langvejs fra.

Det var således også i Saint Tropez at Mick Jagger i 1971 sagde ja for første gang da han blev gift med Bianca Perez.

Efterfølgende var det tid til at se den idyliske by, hvor Roger Vadim også ligger begravet på byens kirkegård ned til Middelhavet.

Da jeg ventede på at komme på båden tilbage til Nice, så dejsede en ældre kvinde om på en bænk. Selvom hun sad i skygge havde varmen slået hende ud.

Personalet sprøjtede vand på hende og gav hende vand, imens der var en af dem som havde tilkaldt en ambulance.

Men da den var nået frem havde hun fået det bedre, og ambulance personalet vurderede at hun godt kunne klare hjemrejsen.

Marseilles

Heldigvis forløb turen frem til Marseilles og tilbage til Nice uden problemer. I den store franske havneby så jeg byens havn efter at have set Le Corbusiers store mesterværk Unité d’Habitation.

Selvom det var fristende at se nogle af de mange museer langs havnen, så valgte jeg at skippe det, da det vil være mission impossible, pga. jeg var allerede proppet med indtryk.

Efterskrift

Hjemrejsen fra Nice til Warszawa var noget af en kold dukkert. I München landede jeg klokken 10 om formiddagen, så der var god tid til at strække ben før næste fly skulle afgå fire timer efter.

Da folk var ved at boarde flyet kom der en meddelelse over højtalerne at al flytraffik var blevet indstillet på ubestemt tid.

Men heldigvis kom der endelig en tilladelse flere timer efter, og jeg var hjemme ved 10 timer om aftenen, 15 timer efter at jeg forlod lufthavnen i Nice.