Kroatiens næststørste by Split har en lang og glorværdig fortid bag sig. Adriaterhavsbyen blev grundlagt for 2400-2500 år siden af græske bosættere.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Split blev en vigtig by i Romerriget i år 300 efter Kristi fødsel, da den romerske kejser Diocletian, som blev født i området, anlagde et stort palads og fæstningsværk, som i store træk stadig er intakt.

Fra industriby til turist destination

I nyere tid, har Split nydt godt af at være en del af Jugoslavien. Industrien voksede, og det samme gjorde byens indbyggertal, der rundede de 200.000 indbyggere, da borgerkrigen brød ud.

Selvom Split ikke blev draget ind i krigen, så kunne den ikke stoppe tilbagegangen i produktionen i industrien.

Dette bevirkede også, at folk flyttede væk fra byen, og i dag bor der ca. 160.000 indbyggere i Split. Hovederhvervet i byen er i dag primært knyttet til servicefagene og turisme.

Centrum af Split er omdannet til dyr turist ghetto

Når du som turist render rundt i den indre bykerne i Split, som er en del af UNESCOs verdensarvsliste, så møder du primært (hvis du ser bort fra servicepersonalet) kun andre turister.

Dette skyldes at prislejet på mad og drikkevarer i Split, samt andre tilbud til turisterne nærmer sig samme prisniveau som i København.

Men, da lokalbefolkningen, gennemsnitligt om måneden får udbetalt 800 euro efter skat, og skal betale 1000 euro alene til husleje, så er der ikke ret mange som bor alene, eller i centrum af byen.

Min udlejer er en af vinderne af turistindustrien

Min vært har dog ingen økonomiske kvaler, da han alene på en dag i højsæsonen tjener lidt mere end den månedlige gennemsnitsløn, på at udleje sine værelser i sit gamle stenhus i byens centrum.

Derudover, kan han også give sine lejere en balle. I går festede min unge svenske ”naboer” i hytten. Dette medførte at de fik ”en mundtlig lussing”, sådan at de gik meget, meget, stille med dørene i dag.

Split – En by som både er til unge som vil feste og ældre som vil have noget godt at spise

Split henvender sig både til unge og til ældre turister, som har trang til lidt ”adventure”, ved at komme ud og hike i naturen, at tage med en speedbåd og dykke med snorkel i det turkisblå vand, eller at opleve nogle af de lokationer, som blev benyttet i ”Games of Thrones”.

Samt specielt for de ældre turister at kunne få noget godt at spise og drikke, eller for de yngre turister, at kunne gå i byen til den lyse morgen, og drikke sig fra sans og samling, i et varmt og livligt område.

Stort offentligt parkområde og små strande

Dagens hovedmål i Split var at komme en tur til stranden. Og, for at citerere Kierkegaard, så er det som bekendt vejen dertil der er den vigtigste.

Vejen gik bl.a. igennem en stor skov, hvor jeg krydsede det højeste punkt (hvilket svarer til en gang Himmelbjerget plus 40 m) i 30 graders varme.

Da, jeg endelig nåede frem så var det ikke så meget stranden der trak, men derimod det at få noget at drikke. Så, nu efter at have drukket tre liter væske er jeg ved at komme til mig selv igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Franske Riviera

På tur til velkendte franske bynavne, såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles.

Monaco

Miniputstaten ved Den Franske Riviera som er beboet af jetsettet.

Bygninger i Cinque Terre området. Fra Cinque Terre, Italien.

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *