I Tbilisi er der mange synlige spor af Street Art overalt i byen. I denne artikel fokuseres der på hvad der kan ses i Chugureti distriktet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Chugureti er en bydel som ligger i centrum af byen på den modsatte side af den mere eksklusive del af Tbilisi.

I området tæt ved Marjanishvili metrostationen kan der ses en hel del på de mindre og knap så befærdede gader og stræder.

Center for Samtidskunst (CCA)

Langs gaden hvor Center for Samtidskunst i Tbilisi holder til ses en diversitet af forskellige street art udtryk.

Her kan man bl.a. se en fiskelignende hoved med et blåt krone af bygninger, får afkortet noget at sit lange grønne hår.

Ved siden af en hoveddør er der en kvindelignende figur som er lavet af Sestry Feldman, som er en street art duo bestående af søsterne Mishel og Nicol Feldman.

Center for Samtidskunst (CCA) står der skrevet på et andet værk, som er lavet af Vimana. Der forestiller en gul sommerfugl med sort/hvide vinger.

Ved indgangsporten til CCA kan man se en bedstemor med en knyttet næve. Og på den anden side af gaden er der et mandlig ansigt med kæmpe ører.

Isbjørn

David Mchedlishvili (Dante) er en geogisk kunstner der er født i 1987. Og som er uddannet fra Tbilisi Kunstakademi.

Han er optaget af truede dyrearter, og vil have os til at reflektere over vores handlinger.

I værket “Isbjørn” kan vi se en isbjørn som driver imellem smeltende isbjerge. Dette er en kritisk kommentar til klimaforandringer og global opvarmning.

Næsehorn

Et andet værk som Dante har lavet handler om næsehorn. På gavlmaleriet står der 18/03 2018 Sudan. Verdens sidste nordlige hvide han næsehorn dør. HVEM ER DEN NÆSTE…

Dante som vandt guldprisen ved Young Lions Georgia i 2017 kan træffes via Instagramkontoen @dante.mdante

Plastvandmænd

Musya Qeburia er en georgisk illustrator og kunstner. Hendes værk Platvandmænd blev til i forbindelse med en festival Niko Movement organiserede, og som omhandlede verdens plastforurening.

På muren ses en kvinde med muslingeskaller i håret som svømmer i et hav med plastvandmænd og plastposer.

I forlængelse af Musya Qeburias værk er der et andet som også fokuserer på vandmænd. Her er der dog kun et enkelt af slagsen som har et kongekrone på hovedet.

Ilia have

Tæt ved Marjanishvili metrostationen er Ilia haven placeret. Her kan man se et stort gavlmaleri som er fyldt med planter og blomster.

Ved siden af det store murmaleri er der en hel del mindre værker som er mere lyriske og poetiske i sit formsprog.

Her kan man foreksempelvis se en mand spille på en lang fløjte eller et par som er i gang med en livlig dans.

Der vises også figurer som forestiller en mandlig favn som synger, og kvinder som spiller på guitar eller på fløjte.

Sluttelig vises en nøgen kvinde som bliver opslugt af musikken af nogle hænder og som sidst bukker under for kompositionen til den.

Fabrika

Fabrika er et stort kulturelt hub i Tbilisi, som holder til i en renoveret skofabrik fra Sovjettiden. Her kan frisindede og kreative sjæle mødes enten på stedets workshoparealer, restauranter, designbutikker eller på stedets hostel.

Når man træder ind i Fabrikas baggård er det første som du ligger mærke til, portrættet af en ældre herre med store briller på.

Mange af værkerne som kan ses på Fabrika blev skabt i forbindelse med Fabrikaffiti Urban Paint Festivalen som fandt sted i 2017-2019.

Det er dog ikke kun i den gamle fabriks baggård at der er street art på dens murkonstuktioner. Da, det også er fremtrædende på facaden som vender ud mod gaden.

Her kan man blandt andet se en hyldest til den amerikanske street artist og kunstner Jean Michel Basquiat, der også er kendt for sit venskab og samarbejde med Andy Warhol.

I de tilstødende huse til Fabrika er væggene også beklædt med street art. Her ses en gotisk georgisk pisge som hadede alting før det blev populært.

Indholdet er lidt i samme boldgade i værket som ses under den semi-deprimerende pige. Her er der en hund som har et menneskehånd i munden.

Den gule pladebutik og to barer er også dekoreret med street art på deres facade. På bygningen med det røde og skakternede tag, står der at arbejdet er sponsoreret er det nu lukke USAID.

På betonfladerne er der også plads til en blå avatarkvinde som sidder på hug. Værket hedder Kosmisk pige. Og er udført af Musya Qeburia der malede den i forbindelse med festivalen Fabrikaffiti 2017.

En artist som kalder sig for Gur har malet en kvinde som har et bånd for det ene øje og som holder en kat imellem hendes hænder. Ved siden af hende er der en kvinde som er i festtøjet, parat til nye eventyr,

Stationspladsen

I en tunnel som går under jenrbanenettet tæt ved Tbilisi Hovedbanegård på Stationspladsen er der en samling af street art værker.

Vi kan se en mand som har monteret et smartphone på hovedet. Og, hvor hans næse er en bog. Lige overfor er der et stenciltryk af torsoen af en mand.

Derudover er der en fugl som har det georgiske flag på maven. På vingerne er der så en samling af andre landes flag.

Endelig er der en lyshåret pige som med et fokuseret blik kigger væk, alt imens hun er ved at løse en professorterning.

Georgisk Street Art Forbund

I samme område, i nærheden af Stationspladsen, holder Georgisk Street Art Forbund til i en bygning, som logisk nok er beklædt med gadens kunst.

Foreningens formål er dels at dokumentere og formidle street art fra Georgien og fra den internationale scene på sociale medier.

Derudover ønsker de at forvandle det ødelagte og forladte bymiljø og udvikle den lokale kunstscene.

Mand med pokal

Luka Japaridze en en georgisk kunstner som i mange af sine værker er inspireret af udtrykket fra linoleumstryk, hvor der bliver raderet i printpladen.

På en husmur kan de gående se en mand som står ved siden af en stor pokal. På væggen har han et billede af en kvinde og en giraf.

Lyserøde heste

I indgangspartiet til en baggård er der et stort maleri, som portrætterer lyserøde heste i et drømmeagtig miljø.

Med de markante cyanblå øjne ser de både skræmmende men også futuristiske ud, på trods af de pastelægtige farver.

Efterskrift

Generelt set er bygningerne i denne bydel af Tbilisi i dårlig stand. Oplevelsen af de malede værker fremstår af samme grund måske mere råt.

Med stenciltrykket af “Det er mig, din bror” som er udført af Kate Kuzanov, er det tid til at runde dette lille indlæg om hvordan street art scenen tager sig ud i Chugureti området.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

L-JAPARIDZE - Street Art på Helteplasdsen i Tbilisi

Street Art i Mtatsminda og Vake

I de to velhavende bydele af Tbilisi er gadekunsten en aktiv medspiller.

Street Art skulptur i Tirana. Fra Tirana, Albanien.

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Street Art i Varketili - 11

Street Art i Varketili

Langt ude i en af de østlige forstæder til Tbilisi findes byens bedste Street Art.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *