I den tredje og sidste del om Street Art i Tbilisi, er det hvordan den fremtræder i bydelene Mtatsminda og Vake, som bliver behandlet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Begge bydele ligger på den vestlige del af Kura floden som løber i gennem den georgiske hovedstad. Her er den gamle bydel og velhaverkvarteret Vake placeret.

Mtatsminda distiktet

Under den stærk trafikeret og flersporede rundkørsel på Heltepladsen, er der en stor samling af street art. Disse er blevet frembragt efter at kommunale medarbejderere malede de eksisterende malerier over med hvid maling marts-maj i 2024.

Luka Japaridze

Street artisten har i mange af sine værker en meget genkendelig touch, da de minder om raderede tryk. Oftest med reference til historiske figurer.

På Heltepladsen kan man se hans store værk, som viser ryttere med sværd på vej mod kamp mod døden. En ældre kvinde med en kniv. Samt en yngre herre som signalerer fred, selvom han også er våbenbærende.

Vi kan også se en blond langhåret topløs kvinde som holder et hjerte i sin højre hånd. Og en adelsmand som kæmper mod en skelet.

Der er også tekstruller, hvis indhold er på latin. De omkranser et sværd og en lanse. Derudover er der et stort hjerte hvorpå der stor Amor.

Et andet værk som Luka Japaridze har udført på heltepladsen er dette futuristiske maleri hvor en mandlig og en kvindelig figur kigger i hver deres retning.

Adjaranet

Charlie Chaplin, Darth Vader, og en Karl Marx lignende skikkelse træder frem i værket som Adjaranet har stået bag.

Strukturen i maleriet er bygget op med en masse navne på folk, som er skrevet med småt.

Hobogang

Kunstneren fra Kosovo er repræsenteret i de fleste store central og østeuropæiske byer. Specielt i græske Thessaloníki.

I Tbilisi bliver en ældre kvinde portrætteret i hans værk. Samtidig med at hun holder en stor diamant i hendes hænder, spytter hun ild ud af hendes mund.

Andre værker på Heltepladsen

Et andet stort værk på Heltepladsen er dette legende værk, som er lavet med udført med en let airbrush tilgang.

Her kan man se en snegllignende væsen med et menneskehoved i en metallisk ridderdragt. Og en metal insekt svære i rummet. På det andet maleri holder en organisk figur et sværd og har sit hoved beskyttet med en helsluttende hjlem.

På siderne kan man en buttet fisk og noget som minder om en mellemting mellem en kapsel og en blomst. Derudover har en baby et kæmpehjelm på sit hoved.

På et andet maleri ses en mand med en stor frakke (med georgisk skrift) som er igang med at sprøjte vand ind en rund cirkel.

Det sidste street art værk fra heltepladsen er denne runde lyserøde kvindelignende figur, som har store øjenviper og grønt blomstret hår.

Kærlighedsbroen

I tunnelsystemet som er i forlængelse af Kærlighedsbroen i Tbilisis centrum er der også mange farverige malerier som er med til at lyse det op.

Gagosh er en politisk street artist som blandt andet har behandlet Ruslands annektering af nogle georgiske områder i sine værker. Her retter han en kritik mod bystyret som ikke bryder sig om street art.

Vi kan også se en blond pige med en blå hue, hvilket er et særsyn i et land med mange hvor de flest har sort eller mørkebrunt hår. Ved siden af hende er der et ældre ægtepar, hvor manden ryger cigar og hans hustru læner hovedet på hans skulder.

Der er også malerier af dyr. Som eksempelvis en hest og en kolibri. Derudover er der en stamme af mennesker som opfordrer til at slappe af.

Inden jeg forlader Kærlighedsbroen så jeg disse to portrætter af unge kvinder, hvoraf den ene læser en besked.

Sololaki

I den gamle bydel af Tbilisi er det begrænset med street art værker. Men der er blandt andet denne menneskelignende figur som er malet på en rød husmur.

På en garageport kan man se en balletdanser som gør et hop, imens to katte på nogle piedestaler kan se hvad hun laver.

På en anden port kan man se nogle store valmuer som kunstneren Gosha art har lavet for en kunde.

Vake distiktet

I nærheden af Universitetet i velhaverkvarteret Vake er hegnene som omkranser en byggeplads beklædt med street art.

Et par klassiske sorte Conversesko binder ikke bare skoene til fødderne på en person, men også til nogle andre malerier der alle er farvelagt med friske forårsfarver.

På de fleste af dem er skildret nogle hvide blomster på primært et grønt baggrund med gule elementer.

Midt i alle blomsterne er der også placeret et stort stykke elektonik i det grønne landskab.

Værket bliver afsluttet med nogle birketræer, en summende bi med store vinger, og teksten Glad Bedrøvet.

Sår ikke andre mennesker

Et stort maleri som er på det samme plankeværk som blomstermotiverne er denne socialrealistiske portræt.

I det ses en pige som ligger ned og er i sovende position, dog i vågen tilstand. Hvad hun tænker på er svært at sige.

På en indgangsport til et boligområde er der malet denne hvide abstakte komposition på et blågråt baggund.

Sportsstjerner

I et gangsystem under en trafikeret vej i forlængelse af Vake parken i Tbilisi kan man se nogle sportsstjerner blive hyldet.

Ved at se på georgiske athleter som bliver skildret på murværket får jeg en fornemmelse af at det primært er i kampsport at Georgien er gode indenfor.

Samt at holddiscipliner såsom basketball og rugby er populære sportsgrene i det kaukasiske land.

Der er også blevet fundet plads til internationale sportsstjerner indenfor eksempelvis boksning og basket.

I Georgien er fodboldspillerne Cristiano Ronaldo fra Portugal og Lionel Messi fra Argentina også blevet bemærket.

Popstjerner

I den anden af de tre sidetunneler til midterpunktet i de underjordiske gangsystemer bliver gamle popmusikere hyldet.

Kunstnerne som bliver æret, er Bob Marley, og hans religiøse nummer One Love. The Doors med Jim Morrison som forgrundsfigur og deres dystre Riders On The Storm. Og den karismatiske forsanger Freddie Mercury i Queen og gruppens gennembrudshit Bohemian Rhapsody.

Vi bliver også præsenteret for John Lennon og sanglinien If you want to be a hero well just follow me fra nummeret Working Class Hero. Guitarlegenden Jimi Hendrix og hans ikoniske Voodoo Child fra 1965 bliver også skildret. Ligesom den gamle frontmand David Gilmour fra Pink Floyd og deres sang High Hopes.

Jazz-komponisten Miles David og hans følsomme It Never Entered My Mind bliver også æret. Ligesom Ray Charles og hans store pophit og kærlighed til hans hjemstat Georgia on My Mind også bliver det. Endelig bliver den store popsangerinde Whitney Houston som udødliggjorde I Will Always Love You mindet i Tbilisi.

Tegneseriefigurer

I den sidste tunnelgang i det underjordiske gangsystem i Vake-kvarteret i Tbilisi er fokuset på populære tegneseriefigurer

Her kan man blandt andet se karakterer fra løvernes konge, Fedtmule, Dumpo, Sonic the Hedgehog, med flere.

Midtergang

Det som binder de tre tunnelgange sammen er den cirkelformede midtergang. Her er der mulighed for at få noget at drikke og spise i nogle af de små boder når de er åbne.

Streetarten i Mtatsminda og Vake kvarterne af Tbilisi virker ikke ligeså vilde i udtrykket som eks. i Chugureti. Eller er af ligeså høj kunstnerisk kvalitet såsom i Varketili bydelen. Derimod synes de afstemt med miljøet som er i Tbilisis dyreste bydele.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Georgian Street Art Federation 4

Street Art i Chugureti

I Tbilisis hipsterkvarter Chugureti trives gadekunsten i et mere råt miljø.

Street Art skulptur i Tirana. Fra Tirana, Albanien.

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Street Art i Varketili - 11

Street Art i Varketili

Langt ude i en af de østlige forstæder i Tbilisi findes byens bedste Street Art.