I juledagene i 1658 hjalp polske tropper, anført af den polske krigshelt Stefan Czarniecki, Danmark-Norge, med at slå svensken i Koldinghus den 25. December.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom denne begivenhed ikke fylder så meget i den danske historiebevidsthed i dag, så er den ikke glemt.

Da det er noget som polakkerne indirekte bliver påmindet om i deres nationalsang “End er Polen ej fortabt”.

I denne lyder det bl.a.:

“Som Czarniecki i tider tunge
Under svenskernes erobring
Vendte over havet hjemad
For sit fædreland at frelse.”

Der er det slaget ved Kolding som der tænkes på. For efter Czarnieckis tropper havde slået svenskerne, vendte han over havet hjemad. Her tilsluttede han sig de andre polske hærførere på kongeslottet i Poznan,

Den polske hær får endeligt styr på den svenske. Som efterfølgende trækker sig ud af Polen efter at fredsaftalen var blevet indgået i 1660.

Den svenske syndflod (1655-1660)

Forude, siden 1655, havde de svenske tropper, der dengang blev betragtet som værende en af Europas stærkeste hære, været på krigstogt i Polen, hvor de havde invaderet landet fra Svensk Forpommern.

Den danske konge Frederik III erklærede derfor i 1657 krig mod Sverige, da han mente at de havde nok og se til sydpå. Og, fordi han gerne ville vinde tabte dele af kongeriget tilbage.

Svenskerne gik over isen

Men, vinteren var hård. Svenskerne begyndte nu at trække hovedparten af deres tropper ud af Polen.

Lynhurtig begyndte de at spadsere væk derfra og gik op igennem Jylland til Lillebælt. Hvor de bogstavelig talt gik henover isen til de syddanske øer, som de straks erobrede.

Det var ganske uventet i forhold til den danske strategi. Som forventede at de ville ankomme langt senere.

Og allerede den 26. februar 1658, underskrev Danmark-Norge en ydmygende fredsaftale med Sverige, hvori landet måtte afgive Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, samt nogle områder i Norge.

Skåne, Halland, Blekinge blev en del af Sverige i 1660

Et halvt års tid efter, så havde den svenske konge Karl 10. Gustav dog allerede fået mod på mere og brudt freden.

Hans plan var nu at erobre hele Danmark-Norge, og dette medførte på kort sigt at der kom hjælp til Danmark-Norge fra Polen.

Da Karl 10. Gustav uventet dør i en ung alder i 1660, valgte Sverige at indgå fred med de lande som de var i konflikt med.

Den endelige fredstraktat imellem Danmark-Norge og Sverige, fastlagde i store træk de grænser vi kender i dag imellem de tre skandinaviske lande, da svenskerne gav de tabte norske områder, samt Bornholm tilbage.