Dubrovnik kaldes Adriaterhavets perle. Og det er svært ikke at hengive sig til den marmor-farvede gamle bydel i den kroatiske by. Som med sine mange smalle gader, er omkranset af den store fæstningsmur ud mod vandet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I mange år hed Dubrovnik, Ragusa, hvilket også var navnet på en af de vigtigste bystater i Adriaterhavet igennem et par århundrede, fra 1400 til 1800-tallet.

Det var også i denne periode, at mange af de historiske bygninger er blevet opført.

Dubrovnik undslap ikke borgerkrigen i Eks-Jugoslavien. I et halvt års tid, fra efteråret 1991 til foråret 1992, hed den Republikken Dubrovnik, hvilket var serbisk styret.

Efter kraftige kampe, som også ødelagde dele af Dubrovnik, vandt den kroatiske hær over den serbiskledet jugoslaviske hær, og siden 1992 har den været en del af Kroatien.

Fra borgerkrig til masseturisme

I dag er det anden “invasion” som byen oplever. Turister kommer fra alle verdensdele for at se den sydkroatiske by.

I 1979 blev Dubrovnik tilføjet UNESCOs verdensarvsliste, pga. sin velbevarede gamle middelalderlig by med sit enorme fæstningsanlæg.

Siden da er turisterne strømmet til, og populariteten fik endnu et nøk opad, da mange scener i tv-serien ”Games of Thrones” blev optaget i byen.

Dyrt for både turister og lokalbefolkning

En billet til fæstningsanlægget, som ”alle bare skal se” koster eks. alene 35 Euro. Og, restauranterne tager gladelig en halv, eller dobbelt så meget for mad og drikke, sammenlignet med hvad de tager i centrum af hovedstaden Zagreb.

Men, selvom turisterne lægger mange penge til byen, så har det også en pris for lokalbefolkningen at leve med over-turismen.

I gennemsnit befinder der 36 turister per lokal året rundt i byen, hvilket er det højeste i Europa. O,g mange steder ses skilte med ”god / ønsket opførsel”, når du bevæger dig rundt.

Bystyret prøver derfor at regulere turismen, ved eks. at forbyde folk periodevis at komme ind på de mest populære gyder og stræder.

Bjergrig område

Stigningsprocenten i Dubrovnik stiger nogen steder 17 graders hældning for bilister, men for gågængere er det oftest meget mere.

Så, derfor var det ”noget af en oplevelse” at ankomme til byens busstation i torsdags, Og efterfølgende erfare, at det virkeligt var op ad bakke for at nå frem til overnatningsstedet, som så ud til på kortet, at være nemt at komme frem til.

Kabelbanen

En anden populær attraktion i byen, som er omgivet af bjerge, er at tage kabelbanen op til toppen til en af dem, hvis den er i drift. Når der er optræk til kraftige tordenbyger og lynnedslag, så bliver den lukket.

Som en lokal fortæller med et listigt smil om læberne, så er det ikke pga. at selskabet vil redde folks liv, men fordi forsikringsudgifterne til de pårørende, hvis uheldet er ude, er for stort!

Efterskrift

I dag var det virkeligt fedt at erfare, at det også kan gå ned ad bakke i tilværelsen. Det var strækt medvirkende til at den tre kilometers morgenvandring til busstationen meget lettere.