”Historie de Melody Nelson” (1971) bliver både af musikanmeldere og musikere betegnes som den bedste album af Serge Gainsbourg, og en af de allerbedste fransksprogede udgivelser indenfor pop.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En skribent hos PopMatters mente i 2009 at “dette er genre-trodsende musik, men enhver med interesse i at høre en skitse for trip hop, eller et mesterværk indenfor skildringen af begær i popmusikken, bør lytte til dette mystiske, tidløse, selvmodsigende album”. Tom Ewing fra Pitchfork roste også pladens “originalitet” og beskrev, at dens lyd ligner “intet andet i rock.”

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Endelig har Jason Ankeny fra AllMusic beskrevet albummet af Serge Gainsbourg som “hans uden tvivl mest sammenhængende og perfekt realiserede studiealbum”, og udtalte “Det er til gengæld fascinerende og frastødende, morsomt og grumt, men aldrig kedeligt – hvilket i Gainsbourgs verden ville være ultimative (og muligvis den eneste) synd”.

I kølvandet på Gainsbourgs død I 1991 fik hans bagkatalog en fornyet interesse, bade i Frankrig, men også specielt i Storbritannien og USA, hvor mange af tidens store kunstnere såsom Pulp, The Divine Comedy, Stereolab, Portishead, Arctic Monkeys, Beck, Tricky, og R.E.M., alle sagde at ”Historie de Melody Nelson” havde influeret dem.

Faith No More sangeren Mike Patton havde også en svaghed for albumet, og tilføjede, at “han straks blev slået af elegancen, variationen og detaljerne i Serges forskellige popudtryk. De gav mig en tro på, at jeg stadig havde meget at lære”.

En udtalelse som dette ville sikkert havde glædet Serge Gainsbourg, som ifølge Jane Birkin havde brokket sig over, at der ikke var nogle britiske eller amerikanske kunstnere, som ville indspille og oversætte hans numre til engelsk. Birkin havde så fortalt ham, at de nok ikke havde lyst til det, da der oftest var to eller tre lag i hans sange, samt at der var mange franske ordspil, som ville være svære at gengive.

Historie de Melody Nelson

Konceptpladen af Serge Gainsbourg handler i store træk om fortælleren, som er en midaldrende mand, der en aften påkører en ung rødhåret pige på cykel. De to udveksler information efter ulykken, og pigen præsenterer sig selv som Melody Nelson [“Melody”].

Fortælleren forelsker sig øjeblikkeligt i Melody, som afslører at hun kun er fjorten år gammel [“Ballade de Melody Nelson”], men som alligevel gør fortælleren gladere, end han nogensinde kunne have forestillet sig [“Valse de Melody”].

Læs også: Serge Gainsbourg (Del III): Bandlyst af Paven

Han planlægger at tage hendes mødom, vel vidende at hun aldrig har været forelsket før [“Ah! Melody”], og de rejser til et hemmeligt hotel, hvor de har sex [“L’Hôtel particulier”). Bagefter går Melody ombord på et fragtfly for at vende hjem til Sunderland, men en fejl i flyets autopilot får det til at styrte ned og dræber hende [“En Melody”].

Fortælleren beklager Melodys død og sammenligner hans misforståede håb om, at hun en dag kunne vende tilbage til fragtkultene i Melanesia, og spekulerer på, om de forårsagede flyets styrt og er ude af stand til at tænke på nogen eller noget andet [“Cargo culte”].

Mange grupper og artister har lavet coverversioner af ”Historie de Melody Nelson”. F.eks. Portishead og Placebo, som begge har lavet en coverversion af “Ballade de Melody Nelson”. Michael Stipe (kendt fra R.E.M.) lavede et cover af “L’hôtel particulier” under navnet “L’Hotel”. Derudover har Hip Hop gruppen De La Soul samplet “Ah! Melody” til brug for deres nummer “Held Down”.