Attack of the Ghost Riders: Fin aften med The Raveonettes (DK) foran en udsolgt forsamling i universitetets klubhus Proxima i Warszawa.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det indadvendte danske band ligner efter ca. et kvart århundrede sig selv. Begge er klædt i sort, og kamufleret af røgen og stroboskoplys fra scenen.

Sune Wagner med sit Bob Dylan look står til venstre side og Sharin Foo med sit lyse, korte pagehår står i højre side, set fra salen. Med trommeslageren midt imellem dem.

Nu var de klar til at præsentere publikum for en blanding af perler fra den nye Pe’ahi 2 album.

En aften i landet mellem The Wall of Sound of Støjrock

Et album der ligesom i den 10 år gamle forgænger Pe’ahi lyder som et møde mellem de irske støjrock legender fra My Bloody Valentine og Spectors Wall of Sound produktioner.

At Sune Wagner er en stor fan af The Ronettes siger næsten sig selv. Og selvom Ronnie Spector ikke længere er til stede, så var hun det alligevel med på scenen. Det skete da hun på bånd sang med på et nummer hun medvirkede i på deres ”Pretty in Black” udgivelse fra 2005.

Da Sharin Foo skulle præsentere et andet nummer fra samme plade, mærkede man at alderen måske er begyndt at trykke hende, da hun spurgte publikum om nogle er født efter i eller efter 2005.

Det var der dog ikke i det publikum, som var en blandet mix ligelig fordel mellem køn og hvor flere aldersgrupper var repræsenteret.

Aftenens absolutte største bifald kom spontant efter at gruppen havde spillet Love in a Trashcan. Det fremkaldte et smil hos Foo.

I løbet af den 1½ time lange, men også ujævne sæt, var der også tid til et genhør med nogle af bandets største hits.

Lige fra gennembrudsnummeret ”Attack of the Ghost Riders” i 2002. Over intense udgaver af ”Heart of Stone” og ”Aly, Walk with Me”, til nyklassikeren, den smukke og støjende ”Endless Sleeper”.

Til slut fik vi den grandprixagtige popskæring ”Last Dance” of ”That Great Love Sound” inden bandet kort tid efter sluttede af.

Efterskrift

Den polske indiepopgruppe Blauka består Georgina Tarasiuk og Piotr Lewańczyk og er ligesom The Raveonettes en duo.

De havde sammen med resten af besætningen på scenen fået den utaknemmelig job at agere opvarmning for det danske band. Hvilket de dog gjorde ret godt.

Sidst jeg var i Proxima var det fordi at jeg skulle høre færøske Eivør. Som support for hende spillede polske Luna, der senere gjorde sig bemærket da hun optrådte for Polen i Eurovision Song Contest i 2024.

Så hvem ved, måske bliver Blauka også et navn som slår igennem i en eller anden musikalsk kontekst.