Den nye Stadion Miejski i Łódź, som er hjemmebanestadion for RTS Widzew Łódź, blev indviet for et par måneder siden i marts 2017.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Det næsten nye arena, varme på græsplænen, har plads til cirka 18.000 tilskuere. Udover fodbold bliver der spillet rugby og amerikansk fodbold her. Ligesom det er muligt at afholde koncerter og andre kulturelle events, eller at købe sig ind i VIP-områder, konference- og mødelokaler, i stadionbygningerne.

Arkitekturen, som er iklædt klubbens røde-hvide-røde farver, med mursten som et bærende element, er en reference til klubbens historie, hvor det startede som en arbejderklub i bydelen Widzew da tekstilindustrien med de mange røde murstensfabrikker, peakede i byen i 1910.
20 år efter sin stiftelse som fodboldklub fik klubben sin hjemmebanestadion i 1930. I 2015, samme år klubben oplevede at gå konkurs, og rykke fem rækker ned pga. korruptionsproblemer, blev stadionet revet ned, for at give plads til den nye som stod klar to år efter.

Da Polen og Ukraine i 2012 afholdt Europamesterskaberne i fodbold, blev der opført en masse nye stadions i de to lande. Det skyldes primært at der var masse af støttemidler forbundet fra stat og EU til byggeprojekterne.

Łódź byråd lagde i den forbindelse ikke billet ind på at de skulle være en af værtsbyerne, da de fejlagtig troede at de selv skulle afholde alle udgifterne selv. Derfor stammede midlerne til opførelsen af det nye stadion primært fra klubbens fans, da arbejdet med at få opført en ny stadion i byen gik i gang i kølvandet efter EM.
Widzew Łódź – En polsk traditionsklub
Klubben blev grundlagt i 1910 i arbejderkvarteret Widzew i Łódź. Den startede som en lokal sportsforening for fabriksarbejdere i byens tekstilindustri under navnet TMRF Widzew. 12 år senere skiftede de deres navn til det nuværende RTS Widzew,
I de første mange år spillede holdet i lavere polske ligaer og var ikke blandt landets stærkeste klubber. Det var først i 1960erne og 1970erne at klubben begyndte at markere sig som en seriøs konkurrent i polsk fodbold.
Det store gennembrud kom dog først i 1980erne. Her blev klubben en af de bedste i Polen. I 1981, hvilket var samme år klubben vandt en international træningsturnering i Ikast, vandt de deres første mesterskab, som blev fulgt op året efter af et nyt mesterskab.
Den hjemmelige succes udmøntede sig også i Europa Cuppen for Mesterholdene. Her slog de i 1983 et af verdensbedste klubhold Liverpool FC i kvartfinalen. Inden de så i semifinalen blev slået ud af italienske Juventus. I denne periode spillede Zbigniew Boniek for klubben inden han røg videre til Widzew Łódźs overmænd Juventus.
Der skulle dog gå mange år før de igen vandt et dobbeltmesterskab. Det skete i 1996 og 1997. I kvalifikationsspillet til Champions League mødte klubben Brøndby IF som tabte kampen i Polen med 2-1. Men da holdet fra vestegnen ikke var i stand til at vinde med mere end 3-2 på hjemmebane, røg de ud pga. reglen om udebanemål.
Formanden for Widzew Łódźs fanklub, som jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med, husker kampene tydeligt.
Fra årtusindeskiftet og frem begyndte økonomien at skrante og i forbindelse med en storstillet koruptionsskandale gik klubben konkurs og skulle starte forfra i den femte bedste fodboldrække i Polen i 2015.
De to rivaliserende klubber i Łódź
Et af de mest berømte lokalderbys mellem to klubber i Polen er den mellem Widzew Łódź og ŁKS Łódź.
Det er et lokalopgør som er lige så intens som dem der finder sted mellem Brøndby IF og FC København.
Widzew Łódź opstod i et område af Łódź som var kendt for tekstilfabrikker og masser af arbejderboliger. Og, som hurtig fik et ry for at være hårdtarbejdende, passioneret, og tæt knyttet til arbejderklassen.
ŁKS Łódź derimod, er en klub fra byens centrum. Deres fanskare var primært bygget op omkring håndværkere, studerende, og folk fra byens mere etablerede områder. Selvom forskellene ikke altid var strengt sociale, så opstod der hurtigt en følelse af to forskellige identiteter.
Første gang de mødte hinanden var I 1912. Siden da har de mødtes mange gange. Specielt husker fansene i kamp fra 1997 som værende den mest intense mellem klubberne. Udover at vinde kampen, så blev Widzew Łódź også polsk mester det år.

Når man går rundt i Łódź kan man se utrolige mange fodbold-tags. Nogle er ført i ŁKS Łódźs farvekombination hvidt-rødt-hvidt, og andre i Widzew Łódźs, der er rødt-hvidt-rødt.
At begge klubber har valgt de røde og hvide farver skyldtes at klubberne gerne ville linkes til den polske uafhængighedsbevægelse som var stærk i årene op til 1. verdenskrig. Men ikke at kunne kende forskel på farveopstillingerne er en dødssynd i Łódź er en dødssynd.
En anden kuriositet er at ŁKS Łódź blev stiftet i 1908. Derfor spiller de deres hjemmekampe startende klokken 19:08. Widzew Łódź begynder deres hjemmekampe klokken 19:10, fordi de blev stiftet i 1910.
Rivaliseringerne mellem de to klubber har gennem tiden skabt grobund for hvilken identitetsopfattelse folk har. Om, de tilhører arbejderklassen, eller middelklassen i byen. Og, derfor repræsenter fodboldklubberne mere end bare det at være to forskellige sportsvirksomheder.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

RTS Widzew Lodz – Olympia-Zambrow
Over 16.000 tilskuere var på plads til kampen i den fjerde bedste polske fodboldrække.

Legia Warszawa – FC Midtjylland
Den afgørende playoff kamp om en plads i Conference League sluttede dramatisk.

Arka Gdynia – FC Midtjylland
Hjemmeholdet slog det danske hold i den første kamp i Eurupa League kvalifikationen.


Skriv et svar