Jean Tinguely var en schweizisk kinetisk kunstner med dadaistiske tilbøjeligheder. Han afskyede konsumerisme og den teknologiske overforbrug af materialer.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jean Tinguely (1925-1991) voksede op i Basel, hvor han under anden verdenskrig studerede på byens kunstakademi. I 1952 flyttede han sammen med sin første kone Eva Aeppli til Frankrig for at forfølge en karriere inden for kunst.

Hans mest kendte værk, var en selvødelæggende skulptur med titlen “Homage to New York” (1960), som dog kun delvist blev selvdestrueret på Museum of Modern Art i New York. Større succes var der med et af hans senere værker ”Study for an End of the World No. 2” (1962), som blev detoneret med stor succes foran et publikum samlet i en ørken uden for Las Vegas.

I 1991 Tinguely døde af hjertesvigt i en alder af 66 år på Inselspital i Bern.

Museum Tinguely i Basel

I Basel, byen hvor Jean Tinguely havde sin opvækst, er der et museum tilegnet ham. Løbende er der dog midlertidige udstillinger med nutidige beslægtede kunstnere og andre aktiviteter.

I sin ofte store installationer, hvor der udelukkende er blevet brugt affaldsmaterialer, lavede han ofte grin med automatisering.

Ligesom han tog stærkt afstand fra 2. verdenskrigs ødelæggelser, bl.a. i et værk, hvor maskinen smadrer grønne flasker.

Jean Tinguely lod også automaterne udføre små performances, eller de indgik som en del af et teaterstykke med menneskelige aktører på scenen. I andre installationer, så er det ”noise” som er omdrejningspunktet i lydinstallationerne.

Undenfor Museum Tingerly er der et stort springvand med et af hans skulpturer. Og andet sted i midtbyen er der en størrre kunstinstallation, hvor du ikke kan kan undgå at trække lidt på smilebåndet.