I La Chaux-de-Fonds kan man se fem bygninger som Le Corbusier har tegnet og fået opført i sin spæde start som arkitekt, inden han for alvor slog sit navn fast i løbet af 1920erne som en af modernismens helt store skikkelser.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Han blev født som Charles Edouard Jeanneret i 1887. Som femten årig startede han på lokale kunsthåndværkerskole i La Chaux-de-Fonds. Hans drøm var at blive maler, men pga. en af hans lærere anbefalede ham at gå arkitekturvejen, blev det sådan, selvom han fortsatte med at male.

Læs også: Luis Buñuel og Salvador Dali: Den Andalusiske Hund

For at adskille maleren fra arkitekten besluttede han sig for i 1920 at arkitekten skulle hedde Le Corbusier, hvilket var et navn som var inspireret af Lecorbesier, et navn som hans tipoldefar havde.

Villa Fallet, Villa Jacquemet, og Villa Stotzer (1908)

I 1908 blev Villa Fallet, Villa Jacquemet, og Villa Stotzer, opført i ”Style Sapin”, en schweizisk afart af Art Nouveau. Jeannerets job på Villa Fallet var at lave plantegningerne, og vejlede på byggepladsen i samarbejde med arkitekt Rene Capallaz. Dette arbejde gjorde han så godt, så i forbindelse med opførelsen af Villa Jacquemet og Villa Stotzer samme år, var det ham som også havde ansvaret for det kunstneriske udtryk.

Villa Jeanneret-Perret (1912)

Fire år senere var Jeanneret blevet uddannet som arkitekt, og første selvstændige job i erhvervet var Villa Jeanneret-Perret fra 1912, som er et hvidt hus han tegnede for sine forældre. Her siger han farvel til Sapin-stilen, og goddag til græsk-romerske inspireret nyklassicisme, blandet med datidens tendenser fra Tyskland.

Villa Schwob (1916-17)

Den sidste bygning som der står Jeanneret på i La Chaux-de-Fonds den dag i dag, er Villa Schwob fra 1916-17, som var et bestillingsarbejde fra en velhavende ur fabrikant. Inspirationskilderne til det mest ambitiøse projekt, stammede dels fra brødrene Perrets modernistiske udtryk, blandet med nyklassicisme, og påvirkning fra osmannisk arkitektur. I folkemunde kaldes denne bygning derfor også for det tyrkiske hus.

Derefter tog karrieren fat, og i årene 1917-25 fik Le Corbusier sit internationalle gennembrud.