I en af de ældste bygninger i det gamle militære område Haga i Gøteborg ligger Café Husaren som serverer den berømte Hagabullen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I hjertet af Gøteborg ligger Haga, som er et kvarter, der i dag forbindes med brostensgader, små caféer, vintagebutikker og duften af nybagte kanelsnegle.

Men bag den hyggelige facade gemmer sig en dramatisk historie om et militærtområde, arbejderliv, fattigdom, protestbevægelser og byfornyelse.

Midt i denne fortælling står Hagabullen, den enorme kanelsnegl, som er blevet et symbol på både Haga og svensk fika-kultur.

Haga

Navnet “Haga” kommer sandsynligvis fra det gamle svenske ord hage, der betyder indhegnet jord eller haveområde.

Dengang var kvarteret præget af små træhuse, primitive gader og trange boligforhold. Her boede mennesker, som holdt Gøteborgs havn og handel i gang, men som sjældent havde mange penge mellem hænderne.

I løbet af 1800-tallet voksede Haga hurtigt. Industrialiseringen trak endnu flere arbejdere til byen, og kvarteret blev tæt bebygget med de karakteristiske “landshøvdingehus”, som er bygninger med stueetage i mursten og to etager i træ. Denne særlige byggestil opstod på grund af brandregler, der forbød rene træhuse i flere etager.

Et kvarter med et hårdt ry

Haga var længe kendt som et fattigt og barskt arbejderkvarter. Mange familier boede tæt sammen i små lejligheder uden moderne sanitære forhold.

Området havde ry for kriminalitet, alkoholmisbrug og slidte bygninger, og i store dele af 1900-tallet betragtede myndighederne Haga som et problemområde.

I 1960’erne ønskede Gøteborgs kommune at modernisere byen. Planen var at rive store dele af Haga ned og erstatte de gamle bygninger med moderne boligblokke og brede trafikveje. Mange historiske huse forsvandt allerede i denne periode.

Men modstanden voksede. Beboere, studerende og kulturaktivister kæmpede for at redde kvarterets særlige identitet. Protesterne blev en vigtig del af Gøteborgs moderne historie og førte til, at store dele af Haga i sidste ende blev bevaret og renoveret i stedet for nedrevet.

I dag regnes Haga som et af Sveriges bedst bevarede historiske arbejderkvarterer.

Hagabullen

Når man nævner Haga i dag, tænker mange først på Hagabullen. Den berømte kanelsnegl forbindes især med Café Husaren, som ligger på Haga Nygata, hvilket er kvarterets mest kendte gade.

Caféen holder til i en historisk bygning fra slutningen af 1800-tallet og er blevet et af Gøteborgs mest fotograferede steder.

I 1980’erne begyndte caféen at bage ekstra store kanelsnegle som en del af deres sortiment. Ifølge caféets egen historie blev den første Hagabulle skabt i 1985 af ejeren Birgitta Alwelin, som ønskede at tilbyde en mere mættende fika til områdets mange studerende og besøgende.

Resultatet blev en enorm kanelbulle på størrelse med en tallerken – langt større end traditionelle svenske kanelsnegle. Kombinationen af den overdrevne størrelse, den klassiske opskrift og caféens placering i Hagas historiske miljø gjorde hurtigt Hagabullen til en attraktion i sig selv.

Efterskrift

Det moderne Haga er en blanding af historisk charme og turistdestination. De gamle arbejderboliger er i dag blandt Gøteborgs mest attraktive adresser, og området er fyldt med caféer, designbutikker og restauranter.

Samtidig forsøger mange lokale at bevare forbindelsen til kvarterets oprindelige historie. Haga handler ikke kun om hyggelige caféer og Instagram-billeder – det er også fortællingen om arbejderklassens Gøteborg, om kampen mod nedrivning og om værdien af at bevare byens kulturarv.

I dag er Hagabullen blevet et symbol på svensk fika-kultur og på Gøteborgs afslappede identitet. Turister fra hele verden besøger Haga for at prøve den ikoniske snegl sammen med en kop kaffe.

Derfor er Hagabullen mere end bare en stor kanelsnegl. Den er blevet et symbol på Hagas transformation: fra slidt arbejderkvarter til et af Gøteborgs mest elskede og levende områder.