Hasselblad fra sin base i Göteborg igennem et århundrede forenet svensk præcision, fotografisk arv og enestående billedkvalitet i et udtryk.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I en verden domineret af hurtig teknologi og masseproduktion fremstår Hasselblad som noget sjældent, da det er et kameramærke, hvor kvalitet, præcision og billedets æstetik altid har vejet tungere end hastighed og volumen.

Fra rødderne i 1800-tallets Göteborg til månelandinger og moderne digital perfektion har Hasselblad skabt en unik position i fotografiets historie.

Hasselblad – Fra handelsfirma til kameralegende

Hasselblads historie begynder i 1841, hvor Fritz Wiktor Hasselblad grundlægger virksomheden som et handelsfirma. Kameraer var endnu ikke på tegnebrættet. Først senere, gennem familiens engagement i fotografi og import af udstyr, blev fundamentet lagt.

Den afgørende transformation kom med oldebarnet Victor Hasselblad i 1900-tallet. Han intereserede sig meget for fotografi, og begyndte i virksomhedens regi at lave kameraer. Og er citeret for at have sagt “Jeg tror bestemt ikke, at vi vil tjene mange penge på det her, men det vil i det mindste give os mulighed for at tage gratis billeder”.

Gennembruddet kom i midten af det 20. århundrede

Under Anden Verdenskrig udviklede Victor Hasselblad kameraer til det svenske luftvåben. Hvilket var et arbejde, der førte til lanceringen af virksomhedens første civile kamera i 1948. Det var pågrund af denne lancering at Hasselblad for alvor blev synonym med teknisk innovation og fotografisk præcision.

Med 500-serien, og specielt 500C fra 1957, satte Hasselblad en ny standard for kameraer. Da det nu blev til modulært system (udskiftelige objektiver, filmbacks og søgere), som var robust, og havde en ekstrem optisk kvalitet. Dette system blev hurtigt en favorit blandt verdens førende fotografer og er stadig i brug i dag.

Under Apollo-programmet fra 1961-1972 blev specialtilpassede Hasselblad-kameraer brugt til at dokumentere menneskets første skridt på månen. Mange af de mest ikoniske billeder i historien, inklusive fotografier fra Apollo 11 månelandingen er taget med udstyr fra Hasselblad.

Efterskrift

I det 21. århundrede har Hasselblad formået at overføre sin arv til digitale kameraer. Et centralt eksempel er Hasselblad X2D 100C, som er et 100 megapixel kamera med mellemformat-sensor og avanceret billedstabilisering.

Det, der adskiller Hasselblad fra konkurrenterne i dag er at Hasselblads sensorer er større end traditionelle full-frame sensorer. Det giver større dynamisk område, med finere detaljer, og blødere overgange i lys og skygge. Resultatet er det at billederne fremstår med en næsten tredimensionel kvalitet.

Med deres egen farveteknologi (HNCS) er et Hasselblad kamera kendt for at kunne gengive nuancer og naturlige hudtoner, og hvor der er et mindre behov for efterbehandling, end hos konkurrerende produkter.

Dette er en af grundene til, at mærket er så udbredt i mode- og kunstfotografi, og stadigvæk har en stor fanskare hos professionelle og dedikerede fotoentusiaster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

UNI3

Et af Nordens mest markante innovationsbyggerier ligger i Gøteborg.

Chalmers Tekniske Universitet

På Lindholmen i Gøteborg arbejder institutionen tæt sammen med virksomheder.

AB Götaverken

Det tidligere skibsvært var i sin levetid en af Gøteborgs allerstørste arbejdspladser.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *