Nya Älvsborgs Fästning, er den svenske fæstning, der ligger på en ø udenfor Gøteborgs centrum, som danskerne indirekte var med til at skabe.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når man i dag sejler ud til Nya Älvsborgs Fästning ved indsejlingen til Gøteborgs havn, møder man et af Sveriges bedst bevarede fæstningsværker.

De massive stenmure og de strategisk placerede kanoner fortæller historien om århundreders rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Ironisk nok blev fæstningen bygget som et resultat af danske militære nålestiksoperationer.

Uden de danske angreb på den gamle Älvsborg-fæstning, samt Christian IVs forsøg på at få kontrol med øen Kyrkogårdsholmen i 1644, havde Nya Älvsborg sandsynligvis aldrig fået sin nuværende form og beliggenhed.

Kampen om Sveriges vej til havet

For Sverige var området ved Göta älvs udløb af afgørende betydning. I middelalderen havde landet kun en smal korridor til Kattegat og Nordsøen mellem de danske og norske besiddelser.

Kontrollen over denne adgang var afgørende for handel, skibsfart og militær magt.

Den oprindelige fæstning, Gamla Älvsborg, lå på fastlandet syd for elvens munding. Men den viste sig flere gange sårbar over for danske angreb.

Særligt de danske erobringer i 1563 under Den Nordiske Syvårskrig og i 1612 under Kalmarkrigen gjorde et dybt indtryk på Sverige.

Efter erobringen i 1612 måtte svenskerne betale den enorme såkaldte Älvsborgs løsesum for at få fæstningen tilbage.

Historien viste, at selv stærke mure ikke nødvendigvis var nok, hvis fæstningen lå på fastlandet og kunne belejres af en stor hær.

Christian IV’s indirekte rolle

Christian IV deltog personligt i felttoget mod Älvsborg i 1612. Hans succes med at erobre fæstningen blev et strategisk chok for Sverige.

Selvom Christian IV aldrig så Nya Älvsborg, da den blev først bygget flere årtier senere, var hans sejr en af de vigtigste årsager til, at svenskerne begyndte at tænke på at lave et helt nyt forsvarssystem ved Gøteborg.

Da den danske konge i 1644 forsøgte at få kontrol over Kyrkogårdsholmen under den såkaldte Torstenssonkrig (1643-1645), stod det klart for svenskerne at dem som havde øen, kunne kontrollere alt sejlads ud og ind til Gøteborg.

Selvom Sverige med hjælp fra Nederlandene fik slået Danmark på flugt, var det lykkes den danske flådestyrke at besætte øen ved indsejlingen til Gøteborg og opførte et midlertidigt befæstning, som Christian IV gav navnet “Gottenbrille”.

Efter skrækoplevelsen besluttede svenskerne sig for at opføre en ny fæstning på den lille ø Kyrkogårdsholmen, hvor den ville være omgivet af vand og langt vanskeligere at angribe.

Opførelsen af Nya Älvsborg

Byggeriet begyndte i 1653 efter planer udarbejdet af den svenske fæstningsingeniør Johan Wärnschiöld.

Fæstningen stod i hovedtræk færdig i 1677. Mange af stenene fra den gamle og forældede Gamla Älvsborg blev genanvendt i det nye anlæg . Som om historien bogstaveligt talt blev bygget videre sten for sten.

Den nye fæstning lå ideelt placeret midt i indsejlingen til Gøteborg. Ethvert fjendtligt skib måtte passere dens kanoner for at nå byen. Dermed havde Sverige skabt et langt stærkere forsvar af sin vigtigste vestlige havn.

Tordenskjolds angreb i 1719

Mere end hundrede år efter Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg blev den nye fæstning sat på sin største prøve.

Under Den Store Nordiske Krig førte den dansk-norske søofficer Peter Wessel Tordenskjold i sommeren 1719 et angreb mod Gøteborgs forsvar.

Efter erobringen af Marstrand ønskede han at presse Sverige yderligere og true Gøteborg. Men vejen til byen gik gennem Nya Älvsborg.

Tordenskjold krævede, at fæstningen overgav sig. Den svenske kommandant Johan Abraham Lillie afviste kravet.

Herefter fulgte flere dages bombardement, hvor danske og norske skibe beskød fæstningen intensivt. Murene blev beskadiget, og dele af anlægget blev ødelagt.

Alligevel holdt garnisonen stand. Svenske forstærkninger og artilleri på Hisingen gjorde situationen stadig vanskeligere for angriberne, og efter flere dages kamp måtte Tordenskjold opgive forsøget.

Dermed opstod en historisk ironi: Den fæstning, som Sverige havde bygget som svar på danske sejre, viste sig stærk nok til at modstå det mest berømte dansk-norske angreb i dens historie.

En fæstning, der aldrig blev erobret

Nya Älvsborg blev belejret og beskudt flere gange gennem sin historie, men den blev aldrig indtaget af en fjendtlig styrke. Det er en af årsagerne til dens særlige plads i svensk militærhistorie.

Fra slutningen af 1700-tallet mistede fæstningen gradvist sin militære betydning og blev i stedet anvendt som fængsel.

Fra grænsefæstning til fængsel

Efterhånden som Sveriges grænser flyttede sig, og nye våbenteknologier gjorde de gamle fæstninger mindre effektive, mistede Nya Älvsborg gradvist sin militære betydning.

I løbet af 1700-tallet blev anlægget i stigende grad anvendt som fængsel, og fra slutningen af århundredet blev fæstningen et af Sveriges såkaldte fæstningsfængsler.

De indsatte var hovedsageligt almindelige straffefanger dømt for tyveri, røveri, vold og andre alvorlige forbrydelser.

Livet på fæstningen var hårdt. Fangerne boede i trange celler og blev sat til fysisk krævende arbejde, blandt andet ved vedligeholdelse af fæstningens mure, bygninger og forsvarsanlæg.

Den isolerede placering på en lille ø i havindløbet gjorde flugt vanskelig, og fæstningen blev derfor anset som et sikkert sted at afsone lange straffe.

I 1800-tallet fungerede Nya Älvsborg også som opholdssted for ældre og svækkede straffefanger, der ikke længere kunne udføre det hårde arbejde på andre fængselsanstalter.

Dermed blev fæstningen ikke blot et symbol på Sveriges forsvar, men også på datidens barske fængselsvæsen.

Danskernes aftryk på Nya Älvsborg

Nya Älvsborgs historie viser, hvordan fjender ofte er med til at forme hinandens historie. Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg i 1612 overbeviste svenskerne om nødvendigheden af et nyt og stærkere forsvar.

Flere generationer senere blev denne fæstning testet af Tordenskjold og bestod prøven.

På den måde er Nya Älvsborg ikke blot et svensk monument. Den er også et minde om flere hundrede års dansk-svensk rivalisering. Og et konkret bevis på, hvordan danske sejre var med til at skabe et af Sveriges stærkeste kystforsvar.

Fæstningen som kulturarv og turistmål

I 1868 ophørte Nya Älvsborg officielt med at fungere som militært anlæg. Heldigvis blev fæstningen ikke revet ned, som det skete med mange andre forsvarsanlæg i Europa.

I stedet blev den bevaret som et historisk monument over Sveriges kamp for kontrollen over adgangen til Vesterhavet.

I dag er fæstningen et af Gøteborgs mest populære historiske udflugtsmål. Om sommeren sejler turbåde besøgende ud til øen, hvor man kan udforske kaserner, kanonstillinger, krudtmagasiner, fangeceller og den lille fæstningskirke.

Mange af de oprindelige bygninger står stadig, hvilket giver et sjældent autentisk indblik i livet på en nordisk fæstning gennem flere århundreder.

Besøgende kan stadig se spor efter bombardementerne under Tordenskjolds angreb i 1719, ligesom guider fortæller historier om soldaternes hverdag, fangernes skæbner og den langvarige rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Fæstningen er derfor ikke blot et militærhistorisk monument, men et levende stykke nordisk historie, hvor fortællinger om konger, søhelte, soldater og fanger mødes på samme sted.

Efterskrift

Nya Älvsborgs Fästning står i dag som et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan et anlæg skabt til krig kan få nyt liv som kulturarv.

Det, der engang skulle holde fjender ude, er nu et sted, hvor besøgende fra både Sverige, Danmark og resten af verden kan komme tæt på historien om Skandinaviens mangeårige magtkampe.