|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom David Cerny har sat sit aftryk i Prag med sine mange skulpturer, så er det svært at komme uden om Bronisław Chromy i Krakow.

Læs også: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn

Mange mennesker fra nær og fjern har eks. set hans skulptur af den ildspyttende drage ved Wawel Slottet, ligesom den nærliggende Monument til hunden Dżok som står ved Wislafloden.

Bronisław Chromy Galleriet

I Decjusza parken kan man se Bronisław Chromy Galleriet som i dag bliver drevet af hans datter, da han gik bort i 2017 i en alder af 92 år.

Efter at have afsluttet sine studier på kunstakademiet i Krakow i 1956 har han været repræsenteret med nogle af sine værker i Polen og udenfor landets grænser.

Dyr er ofte afbilledet i Bronisław Chromys værker uanset om det drejer sig om maleri eller i skulpturelle værker som eksempelvis kan ses i parken

I 2009 blev Chromy hædret med en guldmedalje for sit bidrag til polsk kultur. Derudover vandt han mange priser for sine skulpturer.

Hans værker indgår i mange museers samlinger, blandt andet også i København, Helsinki, og mange andre europæiske byer.

I Krzysztofory Paladset på byens store markedsplads i Krakow er der i slutningen af 2025 en stor særudstilling om ham.

Efterskrift

I Decjusza parken, et stykke fra hans galleri er der en stor skulptur som han har udført og som hylder landsmanden Frédéric Chopin.

Den bølgede stil går igen i sin buste af Stanislaw Wyspianski som er placeret udenfor museet som er tilegnet ham.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bronisław Chromy

I 100-året for Chromys fødsel var der en udstilling til ære for ham i Krzysztofory-paladset.

Lær mere

Gravhøje i Krakow

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Zakrzówek Parken

Parken er et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen i Krakow

Lær mere

Indlægget Polen: Den kunstneriske Zoo – Decjusza parken i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De har alle det til fælles at de er opført efter murens fald i Berlin i 1989, og at de forholder sig til kommunisttidens Tjekkoslovakiet.

Værkerne

De fire skulpturer som bliver behandlet er:

“METRONOMEN” (1991) af Vratislav Karel Novák.
“MINDESMÆRKET FOR OFRENE FOR KOMMUNISMEN” (2002) af Olbram Zoubek, Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.
“VERA” (2024) af David Černý.
“BYGNINGSSKULPTURER” (2020-2022) af Krištof Kintera.

Metronomen: Tidernes skiften

På toppen af Letna-højen i Prag, står der en kinetisk skulptur. Med sin bevægende viser svinger fra venstre mod højre hele dagen lang.

Metronomen, som skulpturen af sin eftertid er blevet kaldt, blev udarbejdet af kunstneren Vratislav Karel Novak i 1991.

I sin tid blev Eiffeltårnet opført pga. en verdensudstilling i Paris. Efterfølgende var det tænkt til at blive taget ned igen.

På lignende måde blev Metronomen opført i forbindelse med en handelsudstilling i Prag. For derefter at skulle fjernes igen, efter den var slut.

Da messen udviklede sig til at blive en økonomisk katastrofe, var der ikke penge til at nedtage Tidsmaskinen, som Novak havde kaldt sit værk. Derfor blev det stående.

Tidligere havde en kæmpe skulptur af Josef Stalin, som sammen med nogle arbejdere spejler ud over Prag, stået der.

Dermed får Metronomen også en symbolsk mening, da den også signalerer tidernes skiften fra et autoritært styre til en demokratisk styreform.

Michael Jackson

Popikonet Michael Jackson gav koncert i Prag i 1996. Efterfølgende prøvede nogle af hans tjekkiske fans at rejse penge til at opføre en kæmpe skulptur af ham.

Efter planen skulle den have været placeret på den samme plads hvor Metronomen står. Dette projekt blev dog ikke til noget.

I forbindelse med 30-års jubilæum for Metronomen i 2021 blev den totalrenoveret.

Dette betyder også at folk i lang tid fremover, kan opleve tidernes skiften i den tjekkiske hovedstad.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Placeret ved foden af ​​Petrinhøjen på Ujezd gaden i det billedskønne Mala Strana i Prags midtby, kan du opleve dette mindesmærke.

Monumentet er en foruroligende serie af statuer, der er dedikeret til ofrene for kommunismen mellem 1948-1989.

I alt syv af de originale mandsstatuer ser ud til at gå i opløsning og forfalde for vores øjne. Oprindeligt var der ni, men to blev totalbeskadiget på grund af en bombe i 2003.

Den første mand er hel. Den næste mand mangler et lem. De efterfølgende mangler flere og flere kropsdele. Til sidst er der så den sidste mand, som stort set mangler hele kroppen.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Værket, som blev afsløret den 22. maj 2002, er udført af billedhuggeren Olbram Zoubek, og arkitekterne Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.

Opførelsen af det, blev støttet af det lokale byråd og foreningen af politiske fanger.

Monumentet skal symbolisere, hvordan politiske fanger under kommunisttiden blev påvirket.

Når mørket sænker sig, bliver mindesmærket lyst op hvilket giver et endnu mere uhyggeligt udtryk.

På midten af trappen er der en bronzestribe, der viser det anslåede antal af ofre, som blev ramt af kommunismen:

205.486 blev anholdt.
170.938 blev tvunget i eksil.
4.500 døde i fængslet.
327 blev skudt efter at have forsøgt at flygte.
248 blev henrettet.

På bronzepladens indskrift, som er placeret ved siden af skulpturerne, står der følgende:

“Mindesmærket for ofrene for kommunismen er dedikeret til alle ofre. Ikke kun dem, der blev fængslet eller henrettet. Men også dem, hvis liv var ødelagt af det totalitære despoti”.

En stille protest: Věra Čáslavská

Der findes mange forskellige skulpturer i Prag udført af den tjekkiske nutidige kunstner David Černý.

Entropa

Internationalt set, gjorde han sig første gang bemærket i 2009. I forbindelse med åbningsarrangementet af det tjekkiske formandskab af EU i Bruxelles blev hans kærlige familieportræt af EU’s medlemslande udstillet.

Danmark bliver eksempelvis portrætteret som en Muhammedtegning udført med LEGO klodser. Og Italien er et land som er fyldt med masturberende fodboldspillere.

Værket skabte stor opstandelse. Og efterfølgende havnede Tjekkiet og Bulgarien i en diplomatisk krise. Fordi sidstnævnte land ikke fandt sig i at blive sammenlignet med tyrkiske urinaler.

David Černýs kommentar til påstyret va at han ville have Europa til at grine. Det var det så ikke alle der gjorde.

Kunst og Sport

Skandalen udviklede sig dog positiv for Černý. Efterfølgende har han fået mange bestillingsarbejder, med det formål at skabe opmærksomhed.

Til OL i London 2012 havde han lavet en typisk dobbeltdækkerbus om til en skulptur, som stønnende laver armbøjninger. Dette trak mange på smilebåndet af.

Ligesom de løbende ben, der var spændt op i loftet, også gjorde det til legene i Rio i 2016. Benene var en hyldest til den tjekkiske løbestjerne Emil Zátopek.

Věra Čáslavská

I forbindelse med OL i Tokyo 2020 synes det at være oplagt for Tjekkiet at præsentere en skulptur af gymnasten Věra Čáslavská.

I Tokyo 1964 vandt hun de første tre af hendes i alt syv guldmedaljer. Sidenhen blev hun stadig husket som en stor atlet i Japan.

Dette erfarede jeg i 2013 da jeg i forbindelse med et møde med det japanske handelskammer havde en længere samtale med deres formand om hende.

Han var jublende stolt over at Japan i 2020 havde fået værtskabet. Samt at hun havde takket ja til at holde en tale i forbindelse med deres årsmøde.

Desværre blev OL i Tokyo, som pga. pandemien først blev afviklet uden tilskuere i 2021, ikke den store markering af Japan. Som var den første gang siden tresserne blev afholdt i landet.

I et internationalt perspektiv, er det dog primært ”den stille protest” mod Sovjetunionens overgreb på Tjekkoslovakiet i 1968 hun altid vil blive husket for.

I forbindelse med afviklingen af sejrsceremonien valgte hun at kigge mod gulvet, da den sovjetiske nationalmelodi blev afspillet ved legene i Mexico City i 1968.

Ved Paris 2024 legene var det så tid til at fejre hende. Her havde Černý lavet en stor, automatisk, og kinetisk skulptur af hende i de tjekkiske farver.

Hvilket er blå, hvid og rød. Disse farver bliver også genkendt i Frankrig, da de benytter sig af de samme farver.

Efter at have været en inspirerende skikkelse i mange år, hvor hun efter karrierestoppet forsatte med at tjene gymnastikken, døde Čáslavská af kræft i 2016.

Nu var det så tid til for Tjekkiet at hylde den mest vindende tjekkiske atlet nogensinde en allersidste gang.

Brutalistiske bygningsskulpturer

Tæt ved Malostranská metrostation, har en af de mest respekterede tjekkiske nutidskunstnere Krištof Kintera udarbejdet en skulpturel miniby.

I denne by er modeller af syv bygninger som blev opført under kommunisttiden i anden halvdel, af det sidste århundrede i Prag.

Værket Bygningsskulptturer er følsomt indlejret i det ujævne terræn i det lille parkanlæg. Der ligger klos op ad opgangen til slottet.

Disse betonminiaturer afspejler nuværende, nedrevne og utopiske modernistiske bygninger.

Bymiljøet består af en kirke, en bank, et tv-tårn, et indkøbscenter, en central telekommunikationsbygning, et boligområde og et hotel.

Kommunistpartiets regeringstid i Tjekkoslovakiet fra 1948 indtil fløjlsrevolutionen i 1989 forårsagede generelt set en kulturel afmatning.

Men, i denne afgrænsede periode opstod der også fremkomsten af banebrydende arkitektur af international betydning.

Ifølge Kintera, accepterer det nutidige tjekkiske samfund kun denne kendsgerning med en vis grad af accept:

Da den byrde, som det skrupelløse kommunistiske regime frembragte, har forårsaget en vedvarende mangel på påskønnelse.

Pga. disse holdninger i samfundet, har det ført til at f.eks. det store Hotel Praha, eller ÚTB (Central Telekommunikationsbygning) i Žižkov-distriktet, enten er revet ned, eller er påtænkt til at blive det inden længe.

Krištof Kintera

I en lang årrække har Krištof Kintera fulgt den ubehagelige proces med at slette byens sociale hukommelse.

Han har derfor valgt at reagere på dette, ved at omdanne udvalgte bygninger til skulpturer – eller kunstværker, som tilbyder en helt ny ramme for at opleve brutalistisk arkitektur.

Med forskellige formål, dramatisk belysning og nedrevne dele fremkalder disse bygninger en kollektiv hukommelse om dets tvetydige popularitet.

Dette fraviger dog ikke af at Krištof Kinteras brutalistiske by først og fremmest er en klar demonstration af en kraftfuld arkitektur i nye undertrykte tider.

Efterskrift

Overordnet set så er der tale om fire meget vidt forskellige værker der er opstillet i Prag.

Nogle af dem er mere bevægende end andre, ikke bare set ud fra en teknisk synsvinkel, men også ud fra et mere følelsesmæssig vinkel.

I den sammenhæng skiller Kinteras værk fra de andre, fordi man tydelig mærker at der er en sammenhæng imellem dem, som har bestilt og betalt værket, og det udtryk som så er kommet ud af det.

F.eks. virker ”Vera” ikke lige så sprælsk, og med det samme glimt i øjet, der kan opleves i mange andre værker af David Černý.

Og, i ”Mindesmærket for ofrene af kommunismen” bliver der i den grad skruet op for iscenesættelsen af et meget undertrykt tjekkoslovakisk befolkning.

Hvilket sikkert falder helt præcist i tråd med det budskab, som bestillerne af værket ønskede sig.

At ”Metronomen” fik lov til at stå på en så central og meget synlig plads, skyldes nok i høj grad om at tiderne nu er skiftet fra datidens autoritære kommunistiske styre.

Her er det så at Krištof Kinteras ”Bygningsskulpturer” i den grad skiller sig ud fra de andre.

For selvom han på ingen måde forherliger kommunisttiden, så påpeger han vigtigheden i at bevare de arkitektoniske mesterværker, som blev opført under kommunistisk styre.

Og, selvom tjekkerne nu lever i et demokrati, så er det ikke ensbetydende med at undertrykkelsen af diverse udtryk af den grund er lagt i graven.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Bevægende skulpturer i hjertet af Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I firserne var der ikke ret mange i Prag som drømte om at bo i Smíchov. Da bydelen var kendt som et skummelt sted at opholde sig i. Men efter Berlinmurens fald i 1989, og nye tider for Tjekkoslovakiet, begyndte kvarteret langsomt at skifte karakter.

Første trin var etableringen af kontorbygningen Den Gyldne Engel (Zlatý Anděl) af Jean Nouvel i 1999. Som dels var med til at understege det nye koncept for området, Men som også er en reference til kvarterets navn Anděl.

Læs også: Ørestad – Et Frilandsmuseum for Moderne Arkitektur

På ydersiden af den kurvede hjørnebygning ses englen fra Wim Wenders film “Himlen over Berlin”, sammen med en masse citater fra kunstnere, såsom Franz Kafka, Guillaume Apollinaire, Rainer Maria Rilke og Gustav Meyrink, der alle har haft tilknytning til Prag.

Anděl

Da jeg flyttede til Prag i slutningen af januar måned 1910, var det til Smíchov. Her boede jeg i en lille studielejlighed på Švédská 27 i to år.

Navnet Švédská er en reference til Sverige. I 1648 slog svenske tropper sig ned på den vestlige side af Prag under 30-årskrigen. Her plyndrede de slottet og beboerne i Mala Strana. Med sig, havde de nogle danske lejetropper. Og, det tjekkiske udtryk “Fuld som en dansker” siges at være fra dengang af.

Mange år senere, i 2013 flyttede jeg ind på Lidická 5 i Anděl. Her er der en god udsigt over den sydlige del af byen. Og, engang imellem kan man mærke lugten af øl fra det lokale bryggeri Staropramen.

Gadenavnet Lidická ærer de ca. 300 bebpere i landsbyen Lidice som under 2. verdenskrig blev jævnet med jorden af nazisterne som hævn for attentatet på Reinhard Heydrich. Alle mænd over 18 blev skudt. Kvinder og børn blev sendt i koncentrationslejre, eller til private hjem.

I dag popper der mange nye, æstetiske cafeer og restauranter op i området, som sammen med indkøbscenteret Nový Smíchov sørger for at der er liv i gaderne i døgnets 24 timer.

Smíchov

Bydelen blev en del af Prag i 1922. USAs tidligere udenrigsminister Madeleine Albright under Clinton administrationen stammer fra Smíchov, som udover at det er et forretningshub i Anděl, også er kendt for Staropramen, og kunstneren David Černýs Meetfactory.

På en gåtur langs Vltava kan man se nogle flodpramer. Over på anden side af floden er der et område som fejlagtigt blev bombet af amerikanske bombefly under krigen, da de forvekslede Prag med Dresden. I dag er det område hvor mange tager sig et øl efter arbejdet.

Længere nede af Vltava på Smíchov siden bliver der om sommeren afholdt udendørs filmforvisninger. Derudover kan man spise en frokost på en båd med udsigt til Vysehrad som er et gammel fæstningsområde, med den synlige kirke på toppen af højen.

I dag er Smíchov udsat for en gentrification. Dette er med til at de gamle arbejderbygninger får et ansigtløft. Nogle bliver revet ned og nyt bygget op. Og, pga. af de sitigende ejendomspriser, så er det begyndt at blive et populært sted at bo, da det er beliggende nær Prags centrum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vltava

Vltava, som i Danmark kendes som Moldau, er floden som løber igennem Prag.

Lær mere

Malá Strana

Lillesiden er en af af Prags fire historistiske bydele som er den del af verdensarven.

Lær mere

Nové Město

Den Nye By er i dag mest kendt for at det er her at byens primære handelsgader er beliggende.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Prag – Smíchov er en bydel som skifter identitet i disse år blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det var dog først i løbet af det 19. og 20. århundrede at Nové Město fik det udseende som vi kender i dag.

I denne periode blev der bygget markante bygninger såsom eksempelvis den nyklassisistiske Nationalmuseet, der ligger for enden af det store handelsområde Wenzelspladsen.

I forlængelse af Wenzelspladsen kan du fortsætte med af handle på den lange gågade Na Příkopě som fører op til Republikkens Plads og indkøbscenteret Palladium.

Enestående arkitektur i Nové Město

Ligeover for Palladium ligger Kotva, som er et enestående eksempel på brutalistisk arkitektur i Prag.

Den blev opført i årene 1970-1975 på baggrund af et oplæg fra arktekterne Věra og Vladimír Machonin. Stormagasinet er opbygget af sekskantede moduler, der gør det muligt at lave en fleksibel indvendig indretning.

ARA Paladset og Den Sorte Madonna

Det hvide ARA palads er en modernistisk funktionalistisk bygning som stod færdigopført i 1931. Oprindelig tjente bygningen, der er designet af Milan Babuška som en Stormagasin. I dag huser den gamle Perla bygning kontorfaciliteter.

Den Sorte Madonna er en kubistisk bygning som er tegnet af den fremtrædende arkitekt Josef Gočár stod færdig i 1912. I sin samtid var offentligheden ikke særlig begejstret for den progressive bygning, der var forude for sin tid. I dag kan du få en god kop kaffe i cafeen, efter du har set den kubistiske museum og deres butik.

Den Tjekkiske Nationalbank

Den Tjekkiske Nationalbank, som er opført i Art Deco stil mellem 1935-1942, er tegnet af František Roith.

I dag kan du se en ægte guldbarre i deres museum som er gratis at besøge for offentligheden.

Borgerhuset

Det bedste eksempel på tjekkisk Art Nouveau er Borgerhuset som blev opført imellem 1905-1912. Det er blevet udsmykket af en række førende kunstnere, deriblandt i Alfons Mucha.

Det var i denne bygning af Tjekkoslovakiets uafhængighedserklæring blev udråbt i 1918. I da kan folk benytte sig af de forskellige repræsentationslokaler, cafe og koncertsal.

Det gyldne kors Palads

Fritz Lehmann var arkitekten bag denne hvide kontorbygning i Prag, der blev godkendt til at blive taget i brug i 1931.

Den er siden hen blevet renoveret et par gange. Og er i dag et sted du kan leje dig ind hvis du ønsker at have et kontorlokale i Prags centrum.

Efterskrift

Nové Město er i dag sammengroet med Staré Město, hvilket egenligt også var planen at den skulle det, da byen blev gundlagt i Middelalderen. Det tog dog nogle ekstra hundrede års tid før det rent faktisk skete.

Udover de fremviste bygninger, er det også i Nové Město at Den Nye Rådhus er beliggende. Her har jeg haft fornøjelsen at hilse på de forskellige nordiske og baltiske ambassader i Prag i forbindelse med deres årlige sommerfest.

Det er også her at du kan finde en stor skulptur af Franz Kafka som er udformet af kunstneren David Černý. Her kan de forbipasserende se et monument hvori de forskellige lag roterer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Staré Město

I Den Gamle By i Prag kendt for sine mange smalle, krogede veje, hvor du fæler byen.

Lær mere

Vltava

Vltava, som i Danmark kendes som Moldau, er floden som løber igennem Prag.

Lær mere

Smíchov

En gammel arbejderbydel i Prag, som i disse år gennegår en stor gentrification.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Prag – Karl den Fjerdes kongelige by Nové Město blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derudover er Malá Strana kendt for sin righoldige samling af barokarkitektur. Her er det specielt Sankt Nikolaj Kirken og Karlsuniversitetets afdeling for matematik og fysik, inde på byens centrale plads som skiller sig ud.

I Malá Strana finder du også nogle af de mest populære værker af den tjekkiske kunstner David Černý, der enten fremkalder et smil på læberne, eller som forarger folk.

Såsom de kravlende babyer udenfor Kampa Museet, hvor der er frit udsyn til anus. Eller hos de to mænd ved Kafka museet som med deres pissen i et vandbassin, der har form efter Tjekkiets grænser, skriver poetiske digte!

Malá Strana

I sommerhalvåret valfarter turister til Malá Strana. Der med sin beligenhed mellem Prags Slot og Den Gamle By er et naturligt og yndet knudepunkt.

Her er der også en god udsigt til Karlsbroen, bynes berømte varetegn. Og, det er også her du kan finde hipsterstedet Containall, som er en kulturel cafe bygget op af containere.

Her blev jeg i 2013 inviteret som en af de første til at give et foredrag om LEGO MINDSTORMS og robot performance festivalen Cafe Neu Romance som jeg var tovholder for.

Når vejret er godt samles mange af de lokale i Kampaparken til socialt hygge og afslapning. Det var også i dette område, tæt på parken, at kunstnerne og brødrerne Karel Čapek og Josef Čapek boede under deres opvækst.

Udover at de henholdsvis var en blændende forfatter og en kubistisk maler. Så var det også dem som i fællesskab skabte begrebet robot i dramaet R.U.R.

Læs også: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R.

I Újezd kvarteret er der udover nogle fine grønne områder, også en kabelbane som fører hele vejen op til toppen af Petrinhøjen. Her kan man gøre et stop ved Nebozízek restauranten, der i 1930erne var et sted datidens kulturelite holdt til, inden turen går videre mod Petrintårnet. En tjekkisk version af Eiffeltårnet.

Efter et ophold ved kirsebærtræerne er det nu tid til at bevæge sig i de næste tyve minutter for at komme hjem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Staré Město

I Den Gamle By i Prag kendt for sine mange smalle, krogede veje, hvor du fæler byen.

Lær mere

Smíchov

En gammel arbejderbydel i Prag, som i disse år gennemgår en stor gentrification.

Lær mere

Vltava

Vltava, som i Danmark kendes som Moldau, er floden som løber igennem Prag.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Malá Strana – Den pompøse og sanselige bydel i Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.