I dette indlæg er fokuset på nogle af de bevægende skulpturer som kan ses i det offentlige rum i den tjekkiske hovedstad Prag.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De har alle det til fælles at de er opført efter murens fald i Berlin i 1989, og at de forholder sig til kommunisttidens Tjekkoslovakiet.

Værkerne

De fire skulpturer som bliver behandlet er:

“METRONOMEN” (1991) af Vratislav Karel Novák.
“MINDESMÆRKET FOR OFRENE FOR KOMMUNISMEN” (2002) af Olbram Zoubek, Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.
“VERA” (2024) af David Černý.
“BYGNINGSSKULPTURER” (2020-2022) af Krištof Kintera.

Metronomen: Tidernes skiften

På toppen af Letna-højen i Prag, står der en kinetisk skulptur. Med sin bevægende viser svinger fra venstre mod højre hele dagen lang.

Metronomen, som skulpturen af sin eftertid er blevet kaldt, blev udarbejdet af kunstneren Vratislav Karel Novak i 1991.

I sin tid blev Eiffeltårnet opført pga. en verdensudstilling i Paris. Efterfølgende var det tænkt til at blive taget ned igen.

På lignende måde blev Metronomen opført i forbindelse med en handelsudstilling i Prag. For derefter at skulle fjernes igen, efter den var slut.

Da messen udviklede sig til at blive en økonomisk katastrofe, var der ikke penge til at nedtage Tidsmaskinen, som Novak havde kaldt sit værk. Derfor blev det stående.

Tidligere havde en kæmpe skulptur af Josef Stalin, som sammen med nogle arbejdere spejler ud over Prag, stået der.

Dermed får Metronomen også en symbolsk mening, da den også signalerer tidernes skiften fra et autoritært styre til en demokratisk styreform.

Michael Jackson

Popikonet Michael Jackson gav koncert i Prag i 1996. Efterfølgende prøvede nogle af hans tjekkiske fans at rejse penge til at opføre en kæmpe skulptur af ham.

Efter planen skulle den have været placeret på den samme plads hvor Metronomen står. Dette projekt blev dog ikke til noget.

I forbindelse med 30-års jubilæum for Metronomen i 2021 blev den totalrenoveret.

Dette betyder også at folk i lang tid fremover, kan opleve tidernes skiften i den tjekkiske hovedstad.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Placeret ved foden af ​​Petrinhøjen på Ujezd gaden i det billedskønne Mala Strana i Prags midtby, kan du opleve dette mindesmærke.

Monumentet er en foruroligende serie af statuer, der er dedikeret til ofrene for kommunismen mellem 1948-1989.

I alt syv af de originale mandsstatuer ser ud til at gå i opløsning og forfalde for vores øjne. Oprindeligt var der ni, men to blev totalbeskadiget på grund af en bombe i 2003.

Den første mand er hel. Den næste mand mangler et lem. De efterfølgende mangler flere og flere kropsdele. Til sidst er der så den sidste mand, som stort set mangler hele kroppen.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Værket, som blev afsløret den 22. maj 2002, er udført af billedhuggeren Olbram Zoubek, og arkitekterne Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.

Opførelsen af det, blev støttet af det lokale byråd og foreningen af politiske fanger.

Monumentet skal symbolisere, hvordan politiske fanger under kommunisttiden blev påvirket.

Når mørket sænker sig, bliver mindesmærket lyst op hvilket giver et endnu mere uhyggeligt udtryk.

På midten af trappen er der en bronzestribe, der viser det anslåede antal af ofre, som blev ramt af kommunismen:

205.486 blev anholdt.
170.938 blev tvunget i eksil.
4.500 døde i fængslet.
327 blev skudt efter at have forsøgt at flygte.
248 blev henrettet.

På bronzepladens indskrift, som er placeret ved siden af skulpturerne, står der følgende:

“Mindesmærket for ofrene for kommunismen er dedikeret til alle ofre. Ikke kun dem, der blev fængslet eller henrettet. Men også dem, hvis liv var ødelagt af det totalitære despoti”.

En stille protest: Věra Čáslavská

Der findes mange forskellige skulpturer i Prag udført af den tjekkiske nutidige kunstner David Černý.

Entropa

Internationalt set, gjorde han sig første gang bemærket i 2009. I forbindelse med åbningsarrangementet af det tjekkiske formandskab af EU i Bruxelles blev hans kærlige familieportræt af EU’s medlemslande udstillet.

Danmark bliver eksempelvis portrætteret som en Muhammedtegning udført med LEGO klodser. Og Italien er et land som er fyldt med masturberende fodboldspillere.

Værket skabte stor opstandelse. Og efterfølgende havnede Tjekkiet og Bulgarien i en diplomatisk krise. Fordi sidstnævnte land ikke fandt sig i at blive sammenlignet med tyrkiske urinaler.

David Černýs kommentar til påstyret va at han ville have Europa til at grine. Det var det så ikke alle der gjorde.

Kunst og Sport

Skandalen udviklede sig dog positiv for Černý. Efterfølgende har han fået mange bestillingsarbejder, med det formål at skabe opmærksomhed.

Til OL i London 2012 havde han lavet en typisk dobbeltdækkerbus om til en skulptur, som stønnende laver armbøjninger. Dette trak mange på smilebåndet af.

Ligesom de løbende ben, der var spændt op i loftet, også gjorde det til legene i Rio i 2016. Benene var en hyldest til den tjekkiske løbestjerne Emil Zátopek.

Věra Čáslavská

I forbindelse med OL i Tokyo 2020 synes det at være oplagt for Tjekkiet at præsentere en skulptur af gymnasten Věra Čáslavská.

I Tokyo 1964 vandt hun de første tre af hendes i alt syv guldmedaljer. Sidenhen blev hun stadig husket som en stor atlet i Japan.

Dette erfarede jeg i 2013 da jeg i forbindelse med et møde med det japanske handelskammer havde en længere samtale med deres formand om hende.

Han var jublende stolt over at Japan i 2020 havde fået værtskabet. Samt at hun havde takket ja til at holde en tale i forbindelse med deres årsmøde.

Desværre blev OL i Tokyo, som pga. pandemien først blev afviklet uden tilskuere i 2021, ikke den store markering af Japan. Som var den første gang siden tresserne blev afholdt i landet.

I et internationalt perspektiv, er det dog primært ”den stille protest” mod Sovjetunionens overgreb på Tjekkoslovakiet i 1968 hun altid vil blive husket for.

I forbindelse med afviklingen af sejrsceremonien valgte hun at kigge mod gulvet, da den sovjetiske nationalmelodi blev afspillet ved legene i Mexico City i 1968.

Ved Paris 2024 legene var det så tid til at fejre hende. Her havde Černý lavet en stor, automatisk, og kinetisk skulptur af hende i de tjekkiske farver.

Hvilket er blå, hvid og rød. Disse farver bliver også genkendt i Frankrig, da de benytter sig af de samme farver.

Efter at have været en inspirerende skikkelse i mange år, hvor hun efter karrierestoppet forsatte med at tjene gymnastikken, døde Čáslavská af kræft i 2016.

Nu var det så tid til for Tjekkiet at hylde den mest vindende tjekkiske atlet nogensinde en allersidste gang.

Brutalistiske bygningsskulpturer

Tæt ved Malostranská metrostation, har en af de mest respekterede tjekkiske nutidskunstnere Krištof Kintera udarbejdet en skulpturel miniby.

I denne by er modeller af syv bygninger som blev opført under kommunisttiden i anden halvdel, af det sidste århundrede i Prag.

Værket Bygningsskulptturer er følsomt indlejret i det ujævne terræn i det lille parkanlæg. Der ligger klos op ad opgangen til slottet.

Disse betonminiaturer afspejler nuværende, nedrevne og utopiske modernistiske bygninger.

Bymiljøet består af en kirke, en bank, et tv-tårn, et indkøbscenter, en central telekommunikationsbygning, et boligområde og et hotel.

Kommunistpartiets regeringstid i Tjekkoslovakiet fra 1948 indtil fløjlsrevolutionen i 1989 forårsagede generelt set en kulturel afmatning.

Men, i denne afgrænsede periode opstod der også fremkomsten af banebrydende arkitektur af international betydning.

Ifølge Kintera, accepterer det nutidige tjekkiske samfund kun denne kendsgerning med en vis grad af accept:

Da den byrde, som det skrupelløse kommunistiske regime frembragte, har forårsaget en vedvarende mangel på påskønnelse.

Pga. disse holdninger i samfundet, har det ført til at f.eks. det store Hotel Praha, eller ÚTB (Central Telekommunikationsbygning) i Žižkov-distriktet, enten er revet ned, eller er påtænkt til at blive det inden længe.

Krištof Kintera

I en lang årrække har Krištof Kintera fulgt den ubehagelige proces med at slette byens sociale hukommelse.

Han har derfor valgt at reagere på dette, ved at omdanne udvalgte bygninger til skulpturer – eller kunstværker, som tilbyder en helt ny ramme for at opleve brutalistisk arkitektur.

Med forskellige formål, dramatisk belysning og nedrevne dele fremkalder disse bygninger en kollektiv hukommelse om dets tvetydige popularitet.

Dette fraviger dog ikke af at Krištof Kinteras brutalistiske by først og fremmest er en klar demonstration af en kraftfuld arkitektur i nye undertrykte tider.

Efterskrift

Overordnet set så er der tale om fire meget vidt forskellige værker der er opstillet i Prag.

Nogle af dem er mere bevægende end andre, ikke bare set ud fra en teknisk synsvinkel, men også ud fra et mere følelsesmæssig vinkel.

I den sammenhæng skiller Kinteras værk fra de andre, fordi man tydelig mærker at der er en sammenhæng imellem dem, som har bestilt og betalt værket, og det udtryk som så er kommet ud af det.

F.eks. virker ”Vera” ikke lige så sprælsk, og med det samme glimt i øjet, der kan opleves i mange andre værker af David Černý.

Og, i ”Mindesmærket for ofrene af kommunismen” bliver der i den grad skruet op for iscenesættelsen af et meget undertrykt tjekkoslovakisk befolkning.

Hvilket sikkert falder helt præcist i tråd med det budskab, som bestillerne af værket ønskede sig.

At ”Metronomen” fik lov til at stå på en så central og meget synlig plads, skyldes nok i høj grad om at tiderne nu er skiftet fra datidens autoritære kommunistiske styre.

Her er det så at Krištof Kinteras ”Bygningsskulpturer” i den grad skiller sig ud fra de andre.

For selvom han på ingen måde forherliger kommunisttiden, så påpeger han vigtigheden i at bevare de arkitektoniske mesterværker, som blev opført under kommunistisk styre.

Og, selvom tjekkerne nu lever i et demokrati, så er det ikke ensbetydende med at undertrykkelsen af diverse udtryk af den grund er lagt i graven.