Anmeldelse af kunstmuseet DAVID ČERNÝ MUSOLEUM i Prag. DAVID ČERNÝ er en tjekkisk skulptør og entreprenør, som i den grad deler Moldau-floden i to i hjemlandet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.