|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundtvigskirken i København er et af Danmarks mest markante kirkebyggerier. Den blev tegnet af arkitekten Peder Vilhelm Jensen-Klint.

Efter hans død i 1930 blev byggeriet færdiggjort af hans søn, Kaare Klint, som også var en anerkendt arkitekt.

Jensen-Klint påbegyndte projektet i 1913 efter at have vundet en arkitektkonkurrence. 27 år efter stod kirken endelig færdigopført i 1940.

Grundtvigskirken

Grundtvigskirken er kendt for sin unikke kombination af gotisk inspireret arkitektur og nordisk expressionisme, ofte kaldet “gotisk ekspressionisme” eller “brugsarkitektur”.

Jensen-Klint ønskede at skabe en kirke, der både var forankret i danske byggetraditioner og inspireret af de store gotiske katedraler.

Han lod sig især inspirere af danske landsbykirker, teglstensbyggeri og Grundtvigs tanker om folkelighed og fællesskab.

Samtidig med ønskede Jensen-Klint at skabe et moderne udtryk, der passede til tidens arkitektoniske strømninger, uden at give slip på det nationale særpræg.

Da byggeriet af Grundtvigskirken blev påbegyndt og senere stod færdigt, vakte det stor opsigt i både den brede befolkning og blandt arkitekturanmeldere.

Nogle anmeldere roste kirken for dens nyskabende og monumentale stil, der på én gang var moderne og dybt forankret i dansk tradition. De fremhævede især det imponerende tårn og kirkens harmoniske proportioner.

Andre var mere kritiske og mente, at byggeriet var for monumentalt og fremmedartet i forhold til det omkringliggende villakvarter. Enkelte betragtede den som for dyster eller “tung” i sit udtryk.

Men overordnet set blev Grundtvigskirken hurtigt anerkendt som et hovedværk i dansk arkitektur og et symbol på national identitet.

Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård i København blev anlagt i 1903 på foranledning af Københavns Kommune, der ønskede at imødekomme behovet for en ny, stor kirkegård i takt med byens voksende befolkning.

Anlægget blev udformet under ledelse af stadsgartner Edvard Glæsel og senerehen af landskabsarkitekt Valdemar Fabricius Hansen. De satte begge et markant præg på kirkegårdens udformning og grønne anlæg.

I dag er kirkegården et yndet udflugtsmål for de lokale at tage hen, pga. de store parkanlæg og stier som befinder sig der.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cisternerne

En lille del af det historiske vandreservoir i København tjener i dag som udstillingsrum.

Lær mere

Frederiksberg Have

Nyd stilheden inde i den store Frederiksberg Have, der har mere end 300 år på bagen.

Lær mere

Mindelunden

Det store parkanlæg nord for København hylder modstandsbevægelsens kamp for frihed.

Lær mere

Indlægget Danmark: Grundtvigskirken og Bispebjerg Kirkegård i København blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det er en film som blander fakta med fiktion, hvilket man som biografgænger oplever allerede i anslaget. Her ser vi Marie Antoinette blive ført hen til guillotinen, inden hovedet bliver kappet af. I den store mængde som betragter henrettelsen af den upopulære dronning, er også Napoleon, hvilket mange historikere betragter som et falsum han har været.

Selvom, Scott på denne måde, synes at ville komme med et varsel om Napoleons storhed og fald, og linke os tidsmæssigt til tiden efter Den Franske Revolution, der varslede menneskerettighedserklæringen, det moderne demokratis genopståen i Europa, og slagordene ”Frihed, Lighed, og Broderskab” der kunne høres i gaderne, så kunne han med fordel have udeladt denne scene, da ingen af disse begivenheder, bliver behandlet i filmen, da fokus primært er på hans forhold til hans første kone Josephine, og nogle af de mest berømte slag. Og, ved at have dette blik, synes han lige så verdensfjern fra folket, ligesom Marie Antoinette var det.

Fra spirende demokrati til Austokrati

Værre bliver det, da Scott vil behandle afsættelsen af Maximilien Robespierre, manden som førte Frankrig ind i et terrorregime.

Her er Napoleon tilfældigvis også til stede i en kontekst der ligner et parlament. Under en ophedet debat med andre politikere prøver Robespierre først at løbe væk, for derefter at forsøge at skyde sig selv uden held. Efterfølgende lyder det: Før ham til guillotinen. Men, også her er det en forenkling og forkert beskrivelse af det som skete i 1794.

Militæret havde fået ordre om at arrestere Robespierre på hotellet hvor han befandt sig. Da de havde pågrebet ham, kunne offentligheden se, at han var blevet såret. Nogle mener i lighed med Scott, at det skyldes Robespierre, andre at det var en anden person som havde skudt ham. Efter at Robespierre var blevet henrettet, så brød Napoleon forbindelsen til hans bror, som han var venner med, hvilket også er en historie som Scott undlader at fortælle.

Som beskuer af filmen er vi nu ført ind i et fransk samfund, hvor det er almindelig praksis at tage magten ved et kup, og at Napoleon ikke er smurt negativt ind i terrorregimentet som Robespierre praktiserede. Men, også at han er en militær begavelse, som bl.a. allerede som ung, har fordrevet englænderne fra deres belejring af Toulon, og som nu er i gang med at kurtisere Josephine, kvinden som han gifter sig med, inden han tager magten i 1799.

At Scott bruger historisk fiktion på en faktuel måde, er selvsagt problematisk. Tilmed kommer filmen til at fremstå som hans personlige fortælling om Napoleon, hvilket man sagtens kan leve med, hvis der bare var mere drama, og bedre personskildringer, hvor de udvikler sig igennem handlingen.

Eks. så fremstår Napoleon nærmest identisk, da han 15 år efter Den Franske Revolution i 1804, kroner sig selv som kejser, foran Paven, som nærmeste vidne, til nederlagets stund i Waterloo. Ligesom Josephine nærmest virker lige så interesseret i at være gift med og skilt fra ham. Hvis filmen var en fransk produktion, ville man forvente langt mere passion og lidelse.

Danmark: Fra ufrivillig allieret til næsten at blive udslettet fra landkortet

Lige som mange andre lande og områder i Europa, påvirkede Napoleon, også Danmark. I 1807 angreb englænderne København, da de frygtede at Danmark ville gå i forbund med Frankrig, og dermed blive en trussel for Det forenede Kongeriges sikkerhed. Dengang rådede Danmark over verdens andenstørste flåde, og da den danske konge ikke frivilligt ville give englænderne den, så blev København bombet, og flåden var tabt.

”Slaget ved København” var også en af de primære årsager til at N.F.S Grundtvig skrev bogen ”Nordens Mytologi”, der blev udgivet året efter. Her belyste Grundtvig om Danmarks glorværdige fortid, hvor de danske vikinger erobrede England, og var en trussel for sine naboer. Disse tanker om at koble Danmarkshistorien sammen med disse heroiske og krigeriske vikinger, blev en vigtig bestanddel af de nationalromantiske tanker i Danmark op igennem dette århundrede.

Samme år, i 1808, sendte Frankrig, som Danmark nu var blevet allieret med, nogle spanske lejetropper til Koldinghus. Udover at feste og have en god tid i Danmark, så blev fæstningsværket brændt ned ved et uheld.

Efter Napoleons fatale nederlag i Rusland i 1812, hvor kun 40.000 soldater vendte tilbage, ud ad de 600.000 som blev sendt afsted, så gik Danmark bankerot i 1813, pga. øgede militærudgifter og den engelske blokade af de norske havne.

Året efter mistede Danmark, Norge til Sverige, pga. fredsaftalen i Kiel. Men, den danske chefforhandler kunne dog fortælle Kongen at Danmark stadig havde Island, Grønland, og Færøerne, da Sverige, i deres begejstring over at få Norge, havde glemt alt om, hvilke områder som også var norsk.

I 1815, da et nyt Europakort skulle tegnes efter Napoleonskrigene, i Wien, ”overlevede” Danmark kun som selvstændig stat, pga. ingen af stormagterne havde en interesse i at Kongeriget blev indlemmet i en af dem.

Napoleons Eftermæle

Selvom Napoleon endte sine dage på Skt. Helena i 1821, hvor han var blevet bragt i eksil af englænderne på den afsides ø, langt væk fra Afrikas kyst, så døde myten om ham ikke. Den dag i dag er han stadig en af de mest kendte historiske skikkelser, på linje med Aleksander den Store og Julius Cesar, selvom hans regeringsperiode var relativt kort og brutal for sine fjender.

Ridley Scott mener ca. 3.000.000 soldater menes at være omkommet i krigshandlingerne under Napoleonskrigene. Ligesom mange civile mennesker mistede livet i de franske oversøiske arealer. Men, også her strides historikerne om antallet, hvor nogle nævner et større antal, andre et færre antal.

Dette forhindrer dog ikke i, at Napoleon, modsat andre senere despoter, bliver skildret i et positivt lys, den dag i dag. Årsagerne til dette, skyldes sandsynligvis at han efter kroningen som Kejser i 1804, indførte et kodeks, som tog nogle af elementerne fra Den Franske Revolution op. Generelt set skete der en stor liberalisering i samfundet. De franske mænd fik frihed og lighed, og der var religiøs frihed for alle. Ligesom bankvæsenet og uddannelsessystemet blev moderniseret.

Derudover stabiliserede han Frankrig, som tilmed under hans styre ekspanderede i størrelse. At Napoleon på denne måde, fremstod generøs overfor sine undersåtter, kommer Scott ikke ind på sin film. Instruktøren får dog flettet den side af Napoleons personlighed ind, da hærføreren, efter at de franske styrker havde slået de østrigske og russiske hære, undlader at ydmyge dem totalt.

Efterskrift

Filmen om Napoleon når desværre ikke nogen af Ridley Scotts tidligere produktioner, såsom ”Alien”, ”Blade Runner” og ”Thelma og Louise” til sokkeholderne. Men, den har inspireret mig til at få nogle Napoleonshatte og en Napoleonskage, næste gang jeg befinder mig i en dansk bager.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Korsridderne

Slaget i 1410 i Tannenberg i det nuværende Polen var skelsættende for Centraleuropas fremtid.

Lær mere

Indlægget Film: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.