Udstillingen af den franske kunstner Zaven Paré i Det Amerikanske Center i Prag, hylder karaktererne i Karel Čapeks drama fra 1920/21, der gav verdenen ordet ”Robot”. Hvilket er en tilpasning af det tjekkiske ord ”Robota”, som betyder en arbejder, der laver ensformigt, monotont, og tvunget arbejde.

Læs også: Prag: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet robot

Inspirationen til de udstillede værker fik Zaven Paré efter at han havde købt nogle gamle prints med portrætfotografier modificerede dem, var at føre tuschstreger på dem. Han ville gerne ramme et Art Deco udtryk, hvori han tænkte nogle af persongalleriet i R.U.R. I forbindelse med 100-året for Karel Čapeks udgivelse i 2021 ville han gerne have haft disse prints udstillet i Prag, men pga. pandemien, så forblev det bare som en strøtanke.

Som en del af åbningsarrangementet af udstillingen blev der også afholdt nogle taler om forholdet imellem Rossum’s Universal Robots og USA. Hvilket i sig selv er unikt, da dette er et emne som sjældent bliver berørt.

Pga. den aktuelle krise i Mellemøsten, og USA’s aktive deltagelse i mange af verdenens brændpunkter, blev ferniseringen forkortet pga. sikkerhedsmæssige årsager et par timer før den skulle finde sted, da en varslet pro-palæstinensisk demonstration ville passere det kulturelle organ for USA i Tjekkiet.

Christian Gjørret: The RUR-Play and US

Demonstrationen betød også at jeg valgte at skrotte mit indlæg, som skulle have handlet om The RUR-Play and US, for at give plads til de andre oplægsholdere.

”The RUR-Play” var den første udgave af Rossum’s Universal Robots hvor alle aktører i stykket bliver spillet af robotter. Efter et forslag fra Christian Gjørret i 2012, valgte LEGO samme år at sige ja til at stykket kunne blive gennemført, da de stod for leveringen af de LEGO MINDSTORMS sæt som blev brugt under opførelsen af skuespillet.

Tre år senere fik ”The RUR-Play” premiere efter en gymnasieklasse fra det nordlige Tjekkiet havde udviklet det.

SE TRAILER: The RUR-Play (Rossum’s Universal Robots)

I det der skulle have været mit indlæg, var det også tænkt at publikum skulle have hørt om MIT-professoren Seymour Papert, hvis tanker om MINDSTORMS, LEGO købte og implementerede i samarbejde med Mitch Rescnik fra MIT. Derudover ville de også have blevet introduceret til det amerikanske gør-det-selv fænomen Maker Space. Samt, afslutningsvis også lidt om firmaet Universal Robots, som i dag er ejet af amerikanske indehavere.

Jana Horáková: Playing Robots in America

Første oplægsholder blev derfor Jana Horáková fra Masaryk Universitetet i Brno. Hun er først uddannet som danser i 1990 og var i fem år medlem af balletensemblet på Nationalteatret i Prag. Efterfølgende studerede hun teater ved Karlsuniversitet i Prag og Masaryk Universitetet i Brno. Her tog hun sin ph.d. fra Instituttet for Teater og Interaktive Medier. Siden 2004 har hun undervist om interaktive medier der. Hendes interesseområdet omfatter robotkunst, robottens kulturhistorie og softwareteori. Hvilket er emner hun har publiceret artikler om.

I hendes tale fastslog hun at kort tid efter at Rossum’s Universal Robots fik sin officielle premiere den 25. januar 2021 i Nationalteatret i Prag, at teaterkritikere dengang, allerede så stykket som en oplagt mulighed for eksport til udlandet. Andre anmeldere hæftede sig ved at det var en refleksion over den amerikanske industrialisme. Karel Čapek blev derfor beskyldt for at være et kommercielt tænkende væsen, da det var tydeligt at han ikke prøvede at tilfredsstille intellektuelle skikkelser fra Europa med R.U.R.

Det var primært pga. at Rossum’s Universal Robots blev godt modtaget i 1922 ved det mest anerkendte teater i New York for udenlandske opførelser, at stykket efterfølgende gik sin sejrsgang kloden rundt. Året efter, i 1923 blev det vist i London, og en engelsksproget udgave af R.U.R. blev publiceret. Og, efterfølgende blev ordet robot optaget i ordbøger. F.eks. i Oxford. En tjekkisk journalist kunne samme år konstatere at begrebet robot nu var mere brugt i udlandet end hjemme. Hvad der efterfølgende skete med Rossum’s Universal Robots var bare en lang succesfuld rækker af succeser.

Matej Hoffmann: 100 years later: Rossum’s robots still teach us how to make self-aware machines

Sidste oplægsholder var Matej Hoffmann fra Fakultet for Elektroteknik ved Det Tjekkiske Tekniske Universitet i Prag, hvor han i øjeblikket fungerer som lektor og leder en gruppe fokuseret på kognitiv, neuro-, kollaborativ og humanoid robotteknologi. I 2013 var han en del af iCub-afdelingen ved Det Italienske Teknologiske Institut under ledelse af prof. Giorgio Metta.

I sin tale kom Matej Hoffman ind på, at efter du har læst R.U.R., hvordan er udviklingen så indenfor robotteknologi i dag, sammenlignet med dengang Karel Čapek skrev Rossum’s Universal Robots for 100 år siden. Første spørgsmål han stillede publikum, var om der i dag findes robotter som er lig med det som Čapek beskrev i R.U.R. Det var der en som mente. Dette var Hoffman dog ikke enig med ham i. Og, med udgangspunkt i nogle nutidige robotter argumenterede han for hvorfor han havde et andet standpunkt.

I mange af videoerne fra virksomheder, der viser dyrelignende eller menneskelignende robotter, ses robotter som nogle der f.eks. kan stille tallerkner på plads i opvaskemaskinen. Men for at de kan gøre dette, så har det krævet et halvt års programmeringsarbejde fra nogle ingeniører, før de er i stand til at gøre dette.

Samtidig med, tilføjede han, at dette ikke er ensbetydende med at robotter ikke kan lave betydningsfuldt og nyttigt arbejde. Hvilket bl.a. ses indenfor industrien hvor robotarme er med til producere biler.

Læs også: Prag: Bevægende skulpturer i hjertet af Tjekkiets hovedstad

De robotter som kan opleves i Rossum’s Universal Robots, de var langt mere avancerede end nutidens robotter. For selvom de var mekaniske i deres udtryk, så var de lavet af naturlige materialer. Og, var selvlærende og intelligente. Men samtidig med, så var de ikke nytænkende, havde ikke en fri vilje, eller havde nogle passioner, eller interesserede sig for deres historie. Tilmed forstod de hverken kærlighed eller smerte. Og, de kunne ikke forsvare sig selv. De var perfekte arbejdere, men de manglede nogle essentielle ting som gør os til mennesker. I R.U.R. så forstår Helena Glory intuitivt dette, og spørger Harry Domain om han ikke kan give dem en sjæl. Og, det er her at R.U.R. begynder at udvikle sig til at blive en dystopi, da han opfylder hendes ønske.

Noget som forskere arbejder på i dag, er at få robotterne til at lære. Hvilket, er lykkedes meget godt i mange situationer. F.eks. kan en robot i dag lære ved at studere en instruktionsvideo. Andre forskere arbejder med at få robotterne til at føle smerte, sådan de kan lære af deres omgivelser. Men, dette er ikke ensbetydende med at de er i stand til at reflektere over smerten. Og, det at de kan formere sig, er langt ude i fremtiden, ligesom andre ting, som at kunne lave en revolution, eller forene og organisere sig, som det ses i Rossum’s Universal Robots.

Dette kan de ikke i dag, og lad os se om 100 år om de er i stand til det i 2121, konkluderede Matej Hoffman.

Zaven Paré: Robots – Prints in honor of R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) by Karel Čapek 104 years ago

Efter at åbningstalerne var overstået var det for muligt for både kunstneren Zaven Paré, talere og gæster at interagere med hinanden i udstillingen. Her kunne de bl.a. se en original plakat af R.U.R. da den officielt blev fremvist for første gang udenfor Prag den første marts 1921.

Efterfølgende mødes nogle af deltagerne af åbningen i en af Prags mange hyggelige cafeer, hvor der var der god tid til at tale om robotter og hvad de der ellers rører sig i hverdagen.

En times tid efter kom demonstranterne forbi cafeen, efterfulgt af fire store politivogne, og i forsamlingen var det tid til at bryde op senere op aftenen. Nu var det tid til at sige farvel og tak til talere og gæster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.