|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Danmarks største vandreklit, som Råbjerg Mile også bliver kaldt, har i gennem århundreder kunne bevæge sig hen over Skagen Odde og begrave det landskab hvilket mennesker havde bygget deres liv på.

Sandet bliver hele tiden blæst op over milens vestlige side og falder ned på den østlige side. På den måde flytter hele klitten sig langsomt.

Råbjerg Mile

I dag har vi vænnet os til at tænke på sandflugt som noget, der hører fortiden til. Men Råbjerg Mile fortsætter.

I 1900 købte staten området omkring milen netop for at lade den fortsætte sin naturlige vandring. Man ønskede, at kommende generationer skulle kunne opleve den enorme vandreklit.

Hvis dens nuværende bevægelse fortsætter nogenlunde uændret, forventes den at nå hovedvejen mellem Skagen og Frederikshavn omkring år 2200 og Kattegat omkring 2230.

Det er næsten som at se den samme naturkraft, der begravede Den Tilsandede Kirke, stadig være i gang. Her er vi bare i et landskab, hvor vi nu har valgt ikke at stoppe den.

Efterskrift

Milen er på vej til havet. Efter at den begyndte ved Skagerrak for mere end 300 år siden, har den vandret omkring en kilometer siden begyndelsen af 1900-tallet, og den fortsætter mod nordøst.

På sin vej vil den passere gennem det landskab, hvor mennesker i århundreder forsøgte at holde sandet tilbage. Og til sidst ender den ved Kattegat. På den måde er det faktisk en af de mere fantastiske naturhistorier, som der er i Danmark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Råbjerg Mile – Et dansk fatarmogana ved Skagen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Skagen Odde er en af verdens største odder og fortsætter stadig med at vokse og ændre form.

Det betyder faktisk, at Grenen ikke står præcis samme sted år efter år. Sand transporteres langs den jyske vestkyst og aflejres omkring Skagen. Ifølge Lex er Grenen i løbet af de seneste ca. 200 år flyttet omkring 1 km mod nord.

Grenen

Historisk var Grenen frygtet af søfolk. Under vandet ligger Skagens Rev, som strækker sig langt ud fra kysten. Revet og strømforholdene ændrer sig hele tiden, og mange skibe gik på grund eller forliste her.

Det gjorde samtidig strandinger til en vigtig del af Skagens historie. Fiskerne kunne tjene penge på at hjælpe strandede søfolk og bjærge varer fra skibene.

På Skagens museum har nogle af de mest kendte Skagens malere netop portrætteret dette på farverige socialrealistiske malerier.

På grund af de mange farer blev der allerede i 1561 opført en fyrbelysning ved Skagen – efter pres fra de store europæiske søfartsnationer. Senere kom det berømte vippefyr i 1627, og i 1747 blev Danmarks første murede fyrtårn opført, Det Hvide Fyr.

I 1858 kom det 44 meter høje Grå Fyr, som gjorde navigationen omkring Skagen betydeligt sikrere.

Efterskrift

Grenen er ikke bare et historisk sted. Den er et landskab i konstant bevægelse. Sand og grus flyttes hele tiden af havstrømmene, og selve odden vokser fortsat.

Så den Gren, man besøger i dag, er geologisk set bare et øjebliksbillede i en proces, der har stået på i omkring 6.000 år.

Det er lidt en forenkling at sige, at Skagerrak og Kattegat “slår sammen” som to floder. Men ved Grenen mødes de to farvande, og bølger og strømme kommer fra forskellige retninger.

Det er det som har givet det karakteristiske fænomen, hvor man kan se bølgerne krydse hinanden. I går, i dag, og i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Indlægget Danmark: Grenen – På den dynamiske top af kongeriget blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ser man nærmere på deres malerier, opdager man hurtigt, at historien ikke kun handler om kunst.

Den handler om kærlighed, venskab, ambitioner, rivalisering, ægteskaber og brud. Og om en gruppe mennesker, der for en tid skabte deres eget lille kunstneriske samfund på kanten af Danmark.

Kunstens Skagen

I 1870erne begyndte kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher at søge mod Skagen.

Byen var på dette tidspunkt langt fra den turistdestination, vi kender i dag, da det først og fremmest var et fiskersamfund.

Her kunne de male mennesker, der arbejdede, levede og døde uden for den akademiske kunstverdens idealiserede motiver.

Fiskerne gik på havet. Kvinderne ventede på dem. Børnene legede i sandet. Og stormene kunne på få minutter forandre stemningen. Kunstnerne ville male virkeligheden, som den så ud.

Kunstnerne var en del af en større europæisk udvikling. I Paris havde impressionisterne udfordret de gamle regler for, hvordan kunst skulle se ud.

Da de begyndte at arbejde med det naturlige lys, de flygtige øjeblikke og hverdagslivet. I Skagen udviklede kunstnerne så at sige deres eget laboratorium.

Kunstnernes hverdagsliv

Brøndums Hotel i Skagen var stedet hvor kunstnerne samlede sig omkring måltider, samtaler og fester.

Det var et sted, hvor kunstneriske idéer blev diskuteret. Men også et sted, hvor venskaber blev knyttet, forelskelser opstod og konflikter kunne ulme.

Kunstnerne var ikke en homogen gruppe. De konkurrerede. De inspirerede hinanden. Og de var til tider dybt uenige.

Netop derfor er det misvisende at forestille sig skagensmalerne som én stor, lykkelig familie. De var snarere en kreds af stærke personligheder, som både havde brug for hinanden og kunne gå hinanden på nerverne.

Anna og Michael Ancher

Michael Ancher kom til Skagen som ung kunstner og forelskede sig i Anna Brøndum. Hun var hotellets datter. Men også selv en talentfuld maler. De blev gift i 1880.

Deres forhold blev på mange måder et symbol på Skagens kunstnerliv. De arbejdede begge med maleriet, men deres kunst var forskellig. Michael Ancher fandt ofte sine motiver blandt fiskerne. Hans billeder er præget af havets kraft, menneskets arbejde og de dramatiske møder mellem mennesker og natur.

Anna Ancher søgte oftere indendørs. Hun kunne tage noget så almindeligt som en solstråle på en væg, en stol i et rum eller en kvinde ved et vindue og gøre det til et selvstændigt kunstnerisk motiv.

Hendes billeder kan virke stille. Men lyset er aldrig bare lys. Det er selve motivet.
Dermed blev hun en af de kunstnere, der for alvor viste, at det hjemlige og hverdagsagtige kunne være stor kunst.

P.S. Krøyer og Marie Krøyer

Hvor Michael Ancher kunne virke alvorlig og indadvendt, havde P.S. Krøyer en mere selskabelig og karismatisk fremtoning. Han havde rejst i Europa og kendte den internationale kunstscene. Han blev en central figur i kunstnerkolonien.

Krøyer var både en del af fællesskabet og på en måde hævet over det. Han malede flere af de billeder, som senere skulle komme til at definere vores forestilling om Skagen. Kunstnere omkring middagsbordet, sommerliv, aftener ved havet og mennesker badet i det særlige nordiske lys. Men bag de elegante billeder var Krøyers eget liv langt mere kompliceret.

Krøyers hustru, Marie, var selv kunstner. Hun var intelligent, ambitiøs og havde sit eget kunstneriske talent. Men hendes liv kom i stigende grad til at handle om mere end maleriet.

Ægtemandens helbred og psykiske problemer belastede forholdet, og Marie oplevede efterhånden en tilværelse, som hun ikke længere kunne holde fast i.
Så mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun forelskede sig i.

Det, der fulgte, blev en af de mest dramatiske historier omkring kunstnerkolonien, som kulminerede i at Marie forlod Krøyer og begyndte et nyt liv i Sverige.

Hvis man i dag ser et billede af Krøyer og Marie sammen, kan man derfor let komme til at se noget andet end blot et smukt kunstnerpar.

Hip, hip, hurra!

Måske findes Skagenmalernes historie samlet i ét maleri. P.S. Krøyers Hip, Hip, Hurra! Her ses en gruppe kunstnere stå og sidde omkring et bord i haven. Der er vin i glassene. Sollyset falder over personerne. Stemningen er varm og næsten ubekymret. Det ligner et øjeblik af ren lykke.

Men vi ved, at livet omkring bordet ikke var så enkelt. Her er mennesker, som senere skulle opleve ægteskaber, brud, sygdom, dødsfald og konflikter. Nogle ville forlade Skagen. Andre ville blive. Nogle ville få deres største kunstneriske triumfer foran sig.

Krøyer malede ikke bare en fest. Han malede en gruppe mennesker på et bestemt tidspunkt i deres liv. Og måske er det netop derfor, billedet stadig virker.

Efterskrift

En kustode gjorde opmærksom på at den udgave af Hip, Hip, Hurra! som kan ses på Skagens museum kun er en lille udkast til den rigtige, som hænger på Kunstmuseet i Gøteborg.

Læs også: Sverige: Göteborgs konstmuseum i Göteborg

Hvis jeg kunne få den med over Kattegat en dag, så ville de være glade på Skagens Museum, sagde kustoden med et smil omkring læberne. Så det må jeg prøve at gøre en dag!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Skagens Museum – Kunsten, Menneskene og Lyset blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fra omkring 1500-tallet begyndte sandflugten at blive et alvorligt problem omkring Skagen.

Vegetation blev fjernet blandt andet gennem hugst og rovdrift, og dermed blev sandet lettere flyttet af vinden. Store klitter begyndte langsomt at bevæge sig gennem landskabet. Sandet begravede marker, huse, veje, og til sidst kirken.

Den tilsandede kirke

I 1700-tallet måtte menigheden gang på gang grave sig frem til kirken, før der kunne holdes gudstjeneste. Et dramatisk eksempel er Store Bededag i 1775, hvor sandet lå så højt, at det næsten var umuligt at komme ind ad kirkedøren.

Man forsøgte i omkring 20 år at holde kirken fri for sand, men naturen vandt. I 1795 blev kirken officielt lukket efter kongelig resolution.

Kirkeskibet blev senere revet ned, mens tårnet blev bevaret. Det blev faktisk brugt som sømærke, så skibe kunne orientere sig efter det.

Det er derfor, man i dag ser det lidt mærkelige syn: et hvidt kirketårn, der står alene midt i klitterne.

Det betyder nødvendigvis ikke at kirken er helt væk. Da der under sandet kan være rester af kirkens fundament, gulvet, alterbordet og en kalkstensdøbefont.

Dette kan betyde at den store middelalderkirke på en måde stadig ligger de, bare begravet under flere meter sand.

Efterskrift

H.C. Andersen brugte den tilsandede kirke i fortællingen En Historie fra Klitterne fra 1859. Han beskriver blandt andet kirken som noget, der næsten er blevet opslugt af sandet.

I dag er sandflugten blevet bremset gennem plantning af vegetation og skov. Skagen Klitplantage blev blandt andet etableret for at stabilisere landskabet.

Derfor er området langt mere bevokset, og sandet bevæger sig ikke på samme måde som i 1700-tallet. Hvilket også gør at Den tilsandede kirke ikke forsvinder helt i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Den tilsandede kirke ved Skagen – Fra bedehus til fyrtårn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.