Spanien: Verdensklasse kunst på Dronning Sofias Museum

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET — Wed, 01 Nov 2023 20:05:28 +0000

På Dronning Sofias Museum i Madrid, kan man se verdensklasse kunst lavet af spanske kunstnere såsom Pablo Picasso, Salvador Dali, og Joan Miró.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dronning Sofias Museum er en kunstmuseum i Madrid, som hovedsagligt fokuserer på moderne spansk samtidskunst.

Hovedværket i museet er det store maleri Guernica, som blev udført af Pablo Picasso i Paris.

Pablo Picasso: Guernica

I Pablo Picassos dystre maleri, bliver den spanske borgerkrigs rædsler udfoldet for fuld lærred. Da maleriet er en kommentar til de tyske og italienske bombardementer af en lille baskisk landsby.

Læs også: Spanien: Malaga – Picassos fødeby

I optakten til Anden Verdenskrig, som nogle historikere i eftertiden har betegnet Den Spanske Borgerkrig, kæmpede andalusiske anarkister, kommunister, socialister og liberale, mod fascisterne der blev anført af den senere diktator Franco som vandt krigen.

Læs også: Eurovision sange fra Francos Spanien

I Franco-tiden forblev maleriet udenfor Spaniens grænser, da Picasso ikke tillod dette. Han var bange for at Franco ville censurerer værket, da han nærede et stærkt ønske om at få det til Spanien.

Så det var først efter at begge personer var døde, at den i første omgang blev bragt til det store Prada museum i 1981, for så at blive en del af Dronning Sofias Museum i 1992.

Og her valfarter tusinder af mennesker årligt fra nær og fren for at se dette kunstværk i Madrid.

Salvador Dali: Den store onanist

I det store Dronning Sofias Museum kan der også ses værker af andre store spanske kunstnere, såsom Salvador Dali og Joan Miró. På billedet ses nogle besøgende foran værket Den store onanist af Dali.

Der er nogle historikere som mener at maleriet kan repræsentere Salvador Dalís stærkt modstridende holdninger til seksuelt samkvem.

I Dalís ungdom havde hans far efterladt en bog med eksplicitte billeder af mennesker, der led af avancerede ubehandlede kønssygdomme for at “uddanne” drengen.

Billederne af de grotesk beskadigede syge kønsorganer fascinerede og forfærdede den unge Dalí. Og han fortsatte med at forbinde sex med forrådnelse og forfald ind i sin voksenalder.

Joan Miró: Månefuglen

I museets indre gårdhave er der udstillet flere skulpturer, deriblandt denne af den spanske kunstner Joan Miró (1893-1983), som var en abstrakt/surrealistisk mester, der både arbejdede med maleri og skulptur.

Denne bronzefigur er en af hans mest berømte skulpturelle værker. Med svulmende øjne, små vinger, et horn på næbbet og en halvmåne på hovedet kaldes den “Månefuglen”.

Det er blot en af en ‘flok’ af lignende fugle, som Miró udformede i 1960’erne, og som nu befinder sig flere steder over hele verden.

Efterskrift

At træde ind på en museum, som er fyldt med kunstværker primært udført af spanske kunstnere, afspejler ikke bare kunstnernes individuelle udtryk, men også en reflektion over Spaniens nutidshistorie og folklore.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Joan Miró

Den store spanske maler og skulptør bliver hyldet på hans eget museum i hjembyen Barcelona.

Lær mere

Den Andalusiske Hund

Salvador Dali og Luis Buñuels kortfilm er et surrealistisk mesterværk.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Spanien: Verdensklasse kunst på Dronning Sofias Museum blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Film: Triangle Of Sadness – En film om magt og afmagt

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET — Tue, 04 Oct 2022 06:47:09 +0000

Anmeldelse af filmen “TRIANGLE OF SADNESS” (2022) af Ruben Östlund. I halvfjerdserne sang ABBA “Money, money, money, must be funny, In the rich man’s world”.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Et halvt århundrede senere, går Ruben Östlund sine landsmænd i bedene, med satiren ”TRIANGLE OF SADNESS”. En film som både langer ud til højre og venstre, og som fik De gyldne palmer i Cannes i år.

Influencere på krydstogtophold

Vi møder det sammensatte unge modelpar Carl og Yaya. De har fået en gratis tur på et krydstogtsskib, da de er gode influencere.

Til dagligt lever de af at tage/få taget intetsigende billeder af dem selv til brug for diverse firmaer. Eller til deres følgere på Instagram.

På rejsen møder de bl.a. det gamle russiske ægtepar Vera og Dmitry, som (også) har tjent til vejen på at sælge shit, som Dmitry fortæller parret.

I en tid, hvor han, og de fleste andre fra de gamle postkommunistiske lande har han fravalgt socialismen til fordel for kapitalismen.

Socialisme versus Kapitalisme

Dmitry repræsenterer modstykket til skibets fordrukne amerikanske kaptajn, som aldrig har oplevet bagsiden af socialismen på egen krop. Og, som stadig hylder den:

I en kæmpe brandert med Dmitry afrunder de to den mest hæsblæsende og grotesk humoristiske del af filmen.

Her er det ikke bare havet som laver ravage. Men også de nærmest endeløse orgier af bræk der flyder på interiøret fra det øvrige rigmandsklientel.

I noget som minder om et stille intermezzo midt i filmen spørger Vera en af tjenestepigerne hvad hendes højeste ønske i livet er.

Dette kan hun ikke svare på. Ligesom hun heller ikke er meget for at bytte roller med hende. Da dette er uden for hendes jobbeskrivelse. Men hun går dog med at springe en tur i spabadet efter meget overtalelse.

Skibet hedder afsked

Ligesom i de gamle græske skrifter går skibet ned. Og der er kun de ledende karakterer i filmen som overlever.

Ikke nok med det. De skal også have en ny tilværelse op at køre på en idyllisk eksotisk ø. Alt imens de venter på at komme tilbage til ”den virkelige verden” igen.

I denne nye samfundsstruktur er rollerne i den grad byttet om. Nu er det skibets kvindelige ædruelige asiatiske rengøringschef som viser både kurs og retning for de andre, i hendes nye rolle som holdets kaptajn.

Hun ved hvordan hun kan realisere sine drømme. Og hvordan hun kan styre en besætning som bl.a. tæller hendes egen chef og de rige krydstogtsturister.

Deruodver ved hun hvordan der samtidig med kommer mad på bordet. I hendes idealsamfund hygger hun sig sammen med Carl, alt imens Triangle of Sadness er ved at nå sin afslutning.

Her føler hun at hendes magt er truet da omverdenen så småt at banke på igen. Hvad hun vælger at gøre for at beholde sin magt i hendes autoritære samfund må du se filmen for at få at vide.

Efterskrift

Med “Triangle of Sadness” følger Ruben Östlund fint op på ”The Square”. Som er en film som bl.a. handler om kunstens magt og afmagt i en tid, hvor kvalitet oftest målets i kvantitet,

Dette kan eksempelvis munde ud i, hvor mange mennesker som vil troppe op og se en film som denne.

Det er både ustyrligt morsomt, men også tankevækkende i en tid, hvor herre/slave forholdet er ved at finde indpas igen som en accepteret norm i nutidens mere konservative selvforherligende samfund.

Her synes frihed, lighed, og broderskabsparolen fra den franske revolution nu er yt. Ligesom demokratibegrebet som Carl og Yaya ikke rigtigt aner hvad er for ”et produkt” i mødet med et ældre britisk ægtepar.

Hvor Östlund er en person som nu for alvor har karrieren foran sig, så er den desværre slut for Charlbi Dean, som spiller Yaya.

Hun gik bort i en alt for tidlig alder for lidt over en måneds tid siden. I en ikke uvæsentlig birolle stråler den dansk-kroatiske skuespiller Zlatko Buric i rollen som Dmitry.