|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fynboen ville hellere bruge syntetiske materialer, såsom plast og tekstiler i skrigende, klare, mættede farver.

Dermed skilte han sig kraftig ud i den danske designverden, da hans kollegaer brugte træ, som der var tradition for at gøre.

Den legesyge arkitekt og designer blev lovprist af PH og Arne Jacobsen

Det var dog ikke alle som så ned på den danske arkitekt og designer, der i slutningen af 1960erne flyttede fra Danmark til Schweiz.

Her kunne han få sine ideer realiseret af den internationale møbeldesignvirksomheden VITRA.

Hans gamle svigerfar, lampedesigneren og samfundsrevseren, Poul Henningsen bakkede ham op.

Ligesom arkitekten Arne Jacobsen, som bl.a. er kendt for stole, såsom ”Ægget”, ”Svanen”, og ”Syveren”, også lovpriste sin gamle elev Panton.

Dermed fik han en stærk opbakning fra to markante stemmer i den hjemmelige andedam, som så et lys i ham, fremfor hans mere bornerte kritikere.

Basel gav Verner Panton stjernestøv

Det var i Basel at hans mest kendte værker blev realiseret. Såsom den første formstøbte stol i plast, Panton-stolen, og Visiona 2 projektet blev realiseret.

Og i huset, hvor han og konen levede til daglig, blev forvandlet til et kæmpe showroom, hvor han gladelig inviterede folk fra nær og fjern indenfor.

Han holdt meget af at besøge byens kunstmuseum og spise på deres restaurant. For at ære den danske designer er der et lokale som er tilegnet ham.

Her kan man sidde i Panton stole som er belyst at et kæmpe lampearrangement han også har designet.

I byens store hospital som er placeret i centrum af byen, er der en lang underjordisk gang, som har dekoreret.

Rundt omkring i byen, kan man også i nogle af chokoladebutikkerne, se nogle af hans lamper.

Verner Panton var gjort af et specielt stof

Men, det var tæt på, at han aldrig fik drevet det så vidt. Under 2. verdenskrig, agerede han i krigens sidste år som modstandsmand.

Hans rolle var at hjælpe til med at få fragtet nedsendinger af våben fra de engelske flyvere i sikkerhed.

En dag kom tyskerne forbi hans lejlighed, og de fandt en masse rifler. Panton, der ikke var hjemme denne dag, levede resten af krigen under jorden.

Pantons betydning for eftertiden

Kort tid før han døde i 1998, kontaktede Trapholtmuseet i Kolding ham fordi de ønskede at lave en retrospektiv udstilling. Panton udbrød så spontant, ”Hvem gider at se på det gamle lort”.

Men, museet fik sin vilje. Og fik Panton talt fra at der skulle bruge et væld af farver i udstillingen.

Alligevel blev den stramme komponerede udstilling et orgie i farver, og blev gentaget for et stykke tid siden på samme kunstmuseum.

Selvom han var en ener i den danske design verden, så var han ikke ene om at tænke i plast og farver.

I et internationalt perspektiv, kan man placere ham i familie med eks. amerikanerne, Ray og Charles Eames, tyskeren Peter Ghyczy, og finnerne, Eero Saarinen og Eero Aarnio.

Deres frembringelse blev dengang kaldt for futuristisk, men i dag for retro. Så, måske havde Pantons mange kritikere alligevel ret i, at han var en ”pauseklovn”.
Da mange af hans samtidige danske designers møbler bliver ved med at være ”tidløse”.

Når, det så er sagt, så lyser mange mennesker op, når de ser et Panton-møbel, da de her kan fornemme, det legende og det kreative.

Samt at design ikke behøver at være så storebroragtigt og funktionelt, som skandinavisk design oftest beskyldes for at være.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vitra Design og Arkitektur

Vitra er en design virksomhed, hvis fabriksbygninger er tegnet af førende arkitekter.

Lær mere

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Hello Robot

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Schweiz: Verner Panton – Dansk Design med base i Basel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den amerikanske storby blev de så betagede af en stol designet af Charles Eames og Ray Eames, at de i 1957 besluttede sig for at skifte spor. Nu med fuld fokus på at producere møbler designet af nogle af verdens bedste designere.

For at ekspandere anlagde de deres virksomhed i Tyskland, ikke så langt fra hovedsædet i Basel. I mange år gik det fint med at få afsat møblerne, som eks. var designet af danske Verner Panton, som flyttede til Basel, på foranledning af VITRA.

Det blev derfor dem, som lancerede verdens første stol som var støbt i plast – eller Pantonstolen som designikonet, kendes i daglig tale.

Nicholas Grimshaw

I 1981 brændte virksomheden ned. Dette betød også at VITRA tænke i nye baner da de ville genopføre den.

De hyrede deres derfor den britiske stjernearkitekt Nicholas Grimshaw til at stå for opførelsen af de to første, nye, fabriksbygninger fra 1981 og 1983. Som var konceptuelt, forstået på den måde, at han ønskede at de forskellige bygninger skulle ligne hinanden i stil.

Frank O. Gehry

I slutning af årtiet kom VITRA i kontakt med amerikanske Frank O. Gehry, som virksomheden mødte i forbindelse med et møbelarrangement.

Han forslog dem at tegne et designmuseum til at huse de mange møbler (som i dag tæller over 7000). Og, i 1989 var museet, og en fabriksbygning han også havde tegnet, klar til at blive indviet.

Bygningerne blev dermed det første arkitektur, han havde fået opført udenfor staterne.

Zaha Hadid

Fire år senere kunne VITRA præsentere to andre markante bygninger i det 25 hektar stort campusområde.

Brandstationen er tegnet af Zaha Hadid, hvilket var hendes første bygning til at blive opført, 6 år efter at hun havde startet hendes tegnestue.

Folk inden arkitekturmiljøet havde stort respekt for hendes avantgardistiske og radikale tanker om at bl.a. ingen vægge måtte være parallelle, men ingen turde at hyre hende.

At VITRA så endte med at gøre det, skyldes den gode opfattelse virksomheden havde fået af hende i forbindelse med et møbelprojekt, de gerne ville have hende til at udføre. Men, som desværre mislykkedes, pga. det var for besværligt at sætte i produktion.

Tadao Ando

Japanske Tadao Ando var den anden arkitekt som blev hyret.

I sin første opgave udenfor hjemlandet var han glad for at konferencebygningen skulle opføres i et område med kirsebærtræer, som blev gjort til ”hovedpersonerne” i fortællingen om bygningen.

For når Ando ønsker at der skal være store vinduer, så er det ikke for at folk skal ”se på naturen”, men for at trække ”naturen ind i bygningen”.

Med sin store mur, og smalle gang, som fører hen til indgangen, ønsker han at afskære folk fra den omgivende vej, sådan de kan fordybe sig i egne tanker, samtidig med at de heller ikke kan tale med folk, da den ikke er bred nok til at gå vedsiden af hinanden.

Alvara Siza / Herzog & de Meuron / SANAA

Efter at VITRA med bygningerne fra Gehry, Hadid, og Ando, gik væk fra at alle bygningerne skulle være så strømlinet som Grimshaw havde forstillet sig, så er moralen den i dag, at nye bygninger gerne må have deres individuelle udtryk, men samtidig med skal de skulle fungere med de andre bygninger.

Denne ide, er fabriksbygningerne af Alvara Siza (1994), SANAA (2012), og de to fremvisningsbygninger af Herzog & de Meuron (2010 og 2016) nogle meget gode eksempler på.

Pavilioner

Rundt omkring i campusområdet kan man også se eksempler på arkitektur, som ikke i første omgang var tænkt at blive opført der, men som VITRA senere hen har taget ind, da de stod til at blive revet ned andre sted på kloden.

Disse små stykker af arkitektur kan ses langs VITRA-vejen.

Vitra Design

Besøget hos Vitra blev afsluttet i deres bygning hvor de præsenterer deres produkter til offentligheden. Her kunne man ved selvsyn se at deres senste udgivelser ikke i samme grad lever op til design klassikerne fra tresserne og halvfjerdserne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Verner Panton

Den danske arkitekt lavede sine bedste designværker i Basel.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Vitra Design og Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ideen om at anlægge en helt ny bydel på Amager blevet taget i 1992. Københavns kommune ønskede at byen skulle have en metro.

For at financière st store projekt skulle noget af kommunens grunde på Amager sælges til entreprenører som ville opføre Ørestad.

Et område med stor byggeaktivitet

I starten af 2017 er der stadig lang vej før Ørestad står færdig, selvom der foregår en heftig byggeaktivitet i området.

Den grøn//hvide bygning Ørestad Gymnasium der er tegnet af 3XN står derfor mutters alene i landskabet, 10 år efter det stod færdigopført i 2007.

Blandt andet på grund af lav offentlig interesse for at flytte ud til det menneskefjendske nybyggeri, så er byplanlægningen blevet modificeret flere gange.

Om de nye beboelseslejligheder som bliver lavet i disse år vil være med til at blødgøre udtrykket, så det ikke ved bliver med at fremstå som et frilandsmuseum for moderne arkitektur er for tidligt at spå om.

Boligområder

Oprindeligt var det planen at Ørestad skulle bestå af fire områder. Ørestad Nord, Ørestad Centrum og Ørestad Syd, samt Amager Fælled.

Hvor byggeriet i de tre områder af Ørestad nu har været i gang i cirka 20 år, så er der stadig en heftig diskussion om der skal opføres noget på Amager Fælled, hvis natur har stået uberørt i over 5000 år.

I den sydlige del af Ørestad nyder bygningerne godt af at få sollyset det meste af dagen. Dog mest markant om morgenen.

I Centrum er der store kvadratiske pladser imellem der sociale byggeri som ikke indbyder til menneskelig interaktion, og dermed virker koldt og fremmegørende.

Ørestad C

Det er i Ørestad Centrum at det meste af byggeriet i Ørestad er blevet opført. En af de første bygninger som stod færdig var Ferring Tårnet som stod færdig i 2001.

Udover en masse kontorbygninger som ligger tæt ved Ørestad Station og Motorvejen som går mod Sverige / Indre by, er der også et åmrpde som er designet af den polskfødte arkitekt Daniel Libeskind.

Dette område, som omtales som Ørestad Down Town, er planlagt til at ligge midt imellem Fields og Center Boulevard.

I Ørestad Centrum ligger også det store indkøbscenter Fields, som er Skandinaviens største af slagsen.

Venues

Inden Ørestad blev grundlagt holdt det store udstillingscenter Bella Center til huse i området. Ved siden af det ligger hotellet Bella Sky som er tegnet af 3XN.

6 år efter at Bella Sky var færdigopført stod en anden bygning tegnet af 3XN færdig i 2017. Royal Arena er en multiarena, som er tiltænkt at huse forskellige typer af arrangementer, ligefra koncerter til VM i Ishockey næste år.

BIG

Det var pågrund af sine banebrydende bygninger i Ørestad op igennem af nullerne at Bjarke Ingels slog sit navn fast. Ikke bare i Danmark, men også udenfor landets grænser.

VM-husene var det første store projekt som han udarbejdede. Det skete i samarbejde med Julien De Smedt fra JDS Architects. Inspirationen kom fra Le Corbusiers Unité d’Habitation bygning i Marseilles. På grund af dets komplekistet, blev det deres tegnestue PLOT som stod for det hårde arbejde. Den prisvindende bygning stod færdig i 2004.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Fire år senere stod Bjerget færdig. På siden kan man se et billede af Mount Everest. Indvendig er der et trappeparti som leder en op til toppen af Bjerget. Her er en der god udsigt udover byen.

Indvendigt i beboelseskomplekset er der en farverig interiør i parkeringsområdet, som leder tankerne hen på Verner Panton.

Den sidste prisbelønnede BIG bygning i Ørestad er beboelseskomplekset 8TALLET fra 2011. Efter at det var blevet opført var det mulig for offentligheden at vandre op af trapperne og se lejlighederne på tætteste hold. Men nu har beboerne i 8TALLET af forståelig grunde sat en begrænsning for det.

Læs også: Copenhill – Forbrændingsværket med skiløjpen i KBH

DR-Byen

I Ørestad Nord ligger DR-Byen med den karakteristiske blå kube som er DR Koncerthuset, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Jean Nouvel. Op til åbningen var den mest kendt for at have overskredet budgettet med flere 100. millioner kroner.

Det samme var tilfældet for resten af DR-Byen fra 2011, som er designet af Vilhelm Lauritzen. Inde i bygningskomplekset optages og redigeres både radio og tv-produktioner.

Tietgenkollegiet

Lundgaard & Tranberg har stået bag mange prestigebyggerier i København. Såsom eksempelvis Skuespilhuset, Axel Towers, og Tietgenkollegiet fra 2006.

Kollegiet er opkaldt efter den danske finansmand C.F. Tietgen, som også er kendt for at have fået Marmorkirken opført kort før sin død i 1901.

Læs også: København – Absalons by som blev landets hovedstad

Bygningen er inspireret af traditionel sydkinesisk Hakka-arkitektur, og har 360 kollegieværelser til brug for studerende.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø.

Lær mere

Islands Brygge

Et populært tilholdssted for københavnere i sommermånederne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Ørestad – Et Frilandsmuseum for Moderne Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.