Lychakiv Kirkegården i Lviv er kendt for sin righoldige samling af kunstfærdige gravmonumenter og de polske forsvarskrigeres gravplads.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården kan sammenlignes lidt med Assistens Kirkegården i København. Blot med den væsentlige forskel, at den er langt smukkere. Det er her at Lvivs intelligentsia, middel og overklasse siden 1787 er blevet begravet.

I midten af 1850erne skabte Tytus Tchórzewski det nuværende stisystem og rundkørsler på Lychakiv Kirkegården. Efterfølgende blev det den største kirkegård i Lemberg, som Lviv hed dengang,

Efter 2. Verdenskrig blev den polske by Lwow til den sovjetiske by Lviv. Størstedelen af dens indbyggere blev herefter forflyttet til de tyske områder som Polen havde fået tildelt i Jaffa-aftalen.

Indtil 1971 smadrede Sovjetstyret mange af de historiske skulpturer på Lychakiv Kirkegården. Men, fire år efter, blæste der nye politiske vinde, da den blev ophøjet til at være et historisk monument, som er bevaringsværdig.

Siden slutningen af 1980erne har kirkegården gennemgået en omfattende renovering, og i dag er den stadigvæk en af Lvivs største turistattraktioner.

I 2006 blev der annoceret nogle planer om at flytte gravene for Stepan Bandera, Yevhen Konovalets, Andriy Melnyk og andre centrale ledere af Organisationen af ​​Ukrainske Nationalister (OUN) / Den Ukrainske Oprørshær (UPA) til et nyt område på kirkegården dedikeret til den ukrainske nationale befrielseskamp.

Lwóws Forsvarernes Kirkegård

Nekropolen er en del af Lychakiv Kirkegården. Det er et kæmpemonument som dækker 3000 ensartede gravsteder, der samlet hylder de polakkere og ukrainere, som kæmpede på polsk side i to krige fra 1918-1921.

Først besejrede Polen Den Vestukrainske Nationalrepublik i 1919 og sideløbende med under den konflikt startede Den Polsk-Sovjetiske krig, som endte med en overraskende polsk sejr i 1921. Og Lviv var imellemkrigstiden den polske by Lwów.

De nye magthavere besluttede at der skulle opføres et mindesmærke til ære for dem der kæmpede på polsk side. Arbejdet med at designe nekropolen blev givet til Rudolf Indruch, en student fra Lviv Tekniske Universitet.

Nekropolen blev aldrig færdiggjort pga. 2. Verdenskrigs udbrud. Derefter blev mange af monumenterne og gravene ødelagt eller forsømt af de sovjetiske myndigheder i et par årtier.

Det var først i 2005 at Lviv Forsvarernes Kirkegård (som den var blevet omdømt til nu) blev genidviet. Ved åbningscermonien deltog både den ukrainske præsident Viktor Yushchenko og den polske præsiden Aleksander Kwaśniewski.

Grunden til at Ukraine så med mere milde øjne på projektet som havde været undervejs siden 1997, var pga. de nye og varmere politiske forbindelser imellem de to nabolande. Hvor den polske støtte Den Orange Revolution i 2004 var en alt afgørende faktor.

Læs også: Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Efterskrift

På Lychakiv Kirkegården ligger mange kunstnere begravet. Nogle af de vigtigste er forfatterne Ivan Franko (1856-1916), Seweryn Goszczyński (1801-1876), Roman Ivanychuk (1929-2016). Komponisterne Ihor Bilozir (1955-2000), Stanislav Liudkevych (1879-1979), Mykola Kolessa (1903-2006), Volodymyr Ivasiuk (1949-1979) og Serhii Kuzminskyi 1962-2009). Samt, arkitekterne Julian Zachariewicz (1837-1898), Ivan Levynskyi (1851-1919), Zygmunt Gorgolewski (1845-1903)